Lundbecks fair value opjusteres igen

Lundbecks ældre produkter er fortsat mere resistente overfor konkurrencen i andet kvartal, og vi opjusterer endnu engang aktiens fair value til 292 kroner per aktie fra 272 kroner.

Facebook Twitter LinkedIn

H Lundbeck A/S LUN|DK

Fair Value Estimat: 292.00 DKK (før 272,00 DKK)

Morningstar Rating: 2

Aktuel Kurs: 388,60 DKK

Pris/Fair Value: 1.33

Economic Moat: Narrow

Alle estimater og vurderinger er pr. 14. august 2017 af Kelsey Tsai, Morningstar Equity Analyst.

Takket være en langsommere nedgang i salget af Lundbecks ældre produkter og flottere marginer som følge af en mere attraktiv produktportefølje, øger vi vores fair value-estimat til 292 kroner per aktie fra 272 kroner.

I halen på de solide resultater i andet kvartal har ledelsen øget sine forventninger til omsætning og EBIT til henholdsvis 16,7 - 17,5 mia. kroner og 3,6 - 4,0 mia. kroner. Vi har opdateret vores egne estimater for 2017, som nu ligger i den øvre del af disse intervaller.

Kernen af vores narrow moat vurdering bunder i at at Lundbecks nye produktportefølje har en langvarig patentbeskyttelse og er spredt ud på forskellige sygdomsområder med produkter der adskiller sig væsentligt fra konkurrenternes.

Den robuste vækst i kvartalet blev primært drevet af en stærk adoption af Lundbecks kerneprodukter, især det anti-epileptiske Onfi, på det amerikanske marked. Samlet set voksede salget i USA med 21 pct. over året, og vi har øget vores estimater for salget på kort sigt af Onfi.

Lundbeck lancerede anti-depressivet Rexulti i Canada det seneste kvartal, hvilket burde hjælpe med at skubbe salget endnu mere frem i Nordamerika i den kommende tid.

Selskabet fik ellers et nej fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at kunne udvide etiketten på Trintellix til at inkludere fordele indenfor kognitiv dysfunktion for patienter med svære depressive lidelser. Selvom nyheden udelukkede hvad der kunne være blevet til et væsentligt konkurrenceparameter for  Trintellix, fortsatte lædemidlets lancering i et pænt tempo både på amerikanske og ikke-amerikanske markeder. 

Der var til gengæld mere succes med en amerikansk etiket-udvidelse på Lundbecks Abilify Maintena til behandling af bipolære lidelser, og som følge af dette har vi opjusteret vores forventninger til salget i USA. 

Vækst fra internationale markeder (17 pct. over året) - især fra Brazillien, Kina og Japan - blev til dels ramt af modvind på valutamarkedet.

Robuste resultater i USA og internationalt hjalp med at kompensere for en kedelig vækst i Europa (4 pct.). Salget i regionen havde svært ved at konkurrere mod de generiske konkurrenter til Lundbecks ældre produkter som Xenazine (mod Huntingtons sygdom), men i fremtiden vil væksten støttes af adoptionen af Abilify Maintena og voksende salg af langtidsvirkende antipsykotika. 

Et forbedret produktmiks i takt med at Lundbeck diversificerer sig væk fra sine ældre produkter, forventes at drive forbedringen af marginerne og denne udvikling accelererer hurtigere end vi umiddelbart havde forventet.

Baseret på den nuværende aktiekurs mener vi dog at markedet over-belønner Lundbeck for turnaround-historien, men vi er enige i at selskabet er velpositioneret til et solidt løb på mellemlang sigt.

---

© Morningstar 2017. All Rights Reserved. Unless otherwise provided in a separate agreement, you may use this report only in the country in which its original distributor is based. The information, data, analyses and opinions presented herein do not constitute investment advice; are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security; and are not warranted to be correct, complete or accurate. The opinions expressed are as of the date written and are subject to change without notice. Except as otherwise required by law, Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages or other losses resulting from, or related to, the information, data, analyses or opinions or their use. The information contained herein is the proprietary property of Morningstar and may not be reproduced, in whole or in part, or used in any manner, without the prior written consent of Morningstar. Investment research is produced and issued by subsidiaries of Morningstar, Inc. including, but not limited to, Morningstar Research Services LLC, registered with and governed by the U.S. Securities and Exchange Commission.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser