Globale aktiefonde måler ofte egne præstationer op mod MSCIs traditionelle verdensindeks. Det er et indeks bestående af knap 1.700 mellemstore og store aktier fra 23 lande og de repræsenterer ca. 85 pct. af markedsværdien fra landenes aktiemarkeder. Selvom det synes at være en fair sammenligning mangler en afgørende region i indekset. Det er emerging markets også kaldet vækstmarkederne.
Mens vækstmarkeder ikke er med i MSCI-indekset vil mange globale aktiefonde have fleksibilitet til at dykke ned i aktier fra lande under denne betegnelse. Det vil typisk være med henblik på at booste afkastet eller opnå yderligere risikospredning i porteføljen. Nye fonde på markedet anvender også i stadig højere grad markedsindeks, hvor vækstlande er inkluderet, som benchmark, ligesom flere eksisterende fonde ændrer benchmark til at omfatte vækstlande.
Begrænset direkte eksponering
En gennemgang af porteføljer fra en række globale aktiefonde viser, at hovedparten også investerer i aktier fra vækstlande, selvom eksponeringen er ganske beskeden. Den typiske allokering til vækstlande udgjorde 3,3 pct. af porteføljerne ultimo marts i år. Knap 20 pct. af fondene havde ingen investeringer i porteføljen fra vækstlandene og for hovedparten var allokeringen under 5 pct. af den samlede portefølje. Kun enkelte fonde havde en betydelig eksponering til vækstlande med mere end 20 pct. af porteføljen investeret i aktier fra regionen.
Skønt allokeringen til vækstlande umiddelbart er relativt begrænset giver klassiske metoder til at klassificere en aktie som hjemmehørende i et bestemt land eller region ikke altid et retvisende billede af eksponeringen.
Ulemper ved traditionel klassificering
Traditionelle klassificeringsmetoder kategoriserer ofte en virksomhed baseret på, hvor dens aktier er børsnoteret, hvor den blev grundlagt, eller hvor hovedkontoret er baseret. Disse tilgange fortæller imidlertid ikke nødvendigvis meget om virksomhedens økonomiske eksponering til bestemte lande eller regioner, hvilket er mere relevant for investorerne.
Med den stadig stigende globalisering er virksomheder mindre afhængige af deres hjemland nu end tidligere, og mange er i dag globale med aktiviteter på tværs af flere lande og regioner. En virksomheds økonomiske eksponering til et land eller en region er derfor en funktion af parametre som fx hvor omsætningen kommer fra, placeringen af produktionsfaciliteter, hvor dets leverandører er lokaliseret, i hvilket omfang valutarisici afdækkes osv. Derfor er en virksomheds omsætning og indtjening ofte baseret på økonomisk aktivitet, der rækker langt udover grænsen for dets hjemland.
Mineselskabet BHP Billiton er for eksempel børsnoteret på London Stock Exchange, men er stærkt afhængig af den økonomiske udvikling i de nye vækstlande og Kina, mens den på den anden side driver miner og petroleumsaktivitet i Australien, USA og Sydamerika. Kursudviklingen for selskabets aktie er derfor ikke en særlig god rettesnor for den typiske aktie fra veludviklede lande eller målestok for den økonomiske udvikling i Storbritannien.
Det vil umiddelbart være en forenklet konklusion at betragte BHP Billiton som en engelsk aktie alene på baggrund af børsnoteringen i London. Aktiens kursmønster minder også mere om kursudviklingen for vækstlande end det engelske aktiemarked. Det illustrerer på fin vis integrationen af den globale økonomi, både mellem nye og veludviklede lande og de finansielle markeder. Baseret på traditionel klassificering ville BHP Billiton sandsynligvis i en investeringsportefølje blive betragtet som en investering i Storbritannien. Derudover er BHP Billiton også noteret på den australske børs ASX, og en global aktiefond kan, afhængig af hvor aktien købes, fremstå med mere eller mindre regional eksponering.
Bedre indblik i regional eksponering
I stedet for den forenklede klassificering af aktierne kan investorer forsøge at analysere grundlæggende data som omsætnings- og indtjeningsfordelinger for at opnå bedre indblik i virksomhedens underliggende regionale eksponering. Der kan dog være begrænsninger med hensyn til sammenlignelighed, tilgængelighed og datakvalitet.
Morningstars risikomodel gør det muligt at vurdere den økonomiske eksponering af en aktie- eller investeringsportefølje ved at analysere aktiens kursmønster. For bedre at afdække porteføljeeksponeringer på flere geografiske områder estimerer risikomodellen den delvise økonomiske eksponering for hver portefølje til syv regionale aktiemarkeder, Nordamerika, Europa (opdelt på veludviklede- og vækstmarkeder), Asien, Latinamerika, Asien og Mellemøsten og Afrika. Modellen giver et mere præcist billede af investeringernes følsomhed over for forskellige regioner, uanset om det er veludviklede regioner eller vækstmarkeder.
I forhold til resultatet fra den traditionelle klassifikationsmetode viser modellen nogle interessante resultater for aktiefondene. Modellen estimerer, at alle fondene i gennemgangen havde en vis grad af økonomisk eksponering til vækstlande, opgjort ultimo marts i år. Endnu mere slående steg den typiske eksponering til 8,9 pct. Det er næsten en tredobling af eksponeringen i forhold til gennemsnittet under den traditionelle metode.
For fonde uden vækstlande i porteføljen opgjort efter den traditionelle metode estimerer modellen en gennemsnitlig økonomisk eksponering på 4,7 pct. For 40 pct. af fondene i gennemgangen blev eksponeringen til vækstmarkeder mere end 10 pct. Det var dog ikke alle fonde, som fik større eksponering til vækstmarkeder ved brug af risikomodellen. I ca. 10 pct. af tilfældene fandt vi lavere eksponering med den traditionelle metode.
Gennemgangen af porteføljerne viser at den reelle eksponering til vækstmarkederne kan være større end umiddelbart antaget. Omsætning og indtjening rækker for mange virksomheder langt udover hjemlandet, og derfor betyder det mindre, hvor aktierne er børsnoteret, virksomheden grundlagt eller har sit hovedkontor.
