Mens det indtil videre kun er blevet ved snakken herhjemme kommer den norske regering med forslag til en attraktiv aktiesparekonto – til glæde for nordmændene. Herhjemme er der åbenbart længere fra tanke til handling end hos vores norske naboer.
Der er fra tid til anden debat om, hvordan investeringskulturen herhjemme kan fremmes og bidrage til vækst. Både politikere, investorer og aktionærer og diverse brancheorganisationer har igennem årerne gjort opmærksom på behovet for bedre investeringsvilkår for danskerne. Indtil videre er det blevet opråbene og selvom forskellige folketingspolitikere har meldt sig i koret er der intet konkret sket endnu.
Blandt barriererne for bedre investeringskultur er bl.a. fremført urimelig høj beskatning af investeringsgevinster samt komplicerede skatteregler for opgørelser af gevinster og tab. Morningstar har tidligere beskrevet kompleksiteten i skattereglerne og i hvor høj grad beskatningen påvirker investorernes afkast. Skataspektet bør faktisk være blandt investorernes nøgleovervejelser, men vanskeliggøres af kompleksiteten i skattereglerne, som vi finder diskriminerende for investorerne. De er svært gennemskuelige og i lyset af indflydelsen på investorernes afkast er der i høj grad behov for en forenkling.
Sidste sommer var der faktisk tegn på handling. I regeringens fremlagte helhedsplan og et udspil fra Skatteministeriet var der lagt op til en forenkling og vis form for harmonisering af skattereglerne for investeringsgevinster- og tab. En ny regeringsdannelse kom dog i vejen for forslagene.
Ny attraktiv norsk model
Den nye norske aktiesparekonto giver investorerne mulighed for at købe og sælge aktier og aktiefonde uden at der vil ske beskatning når der handles. Tiltaget forventes at fremme konkurrencen – især på fondssiden – og giver investorer, der måske over flere år har opbygget en større latent beskatning som følge af kursstigninger – muligheden for at omlægge og justere porteføljen uden det vil føre til en beskatning. Sidstnævnte skyldes at den norske regering i forbindelse med fremlæggelse af forslaget åbner op for en overgangsperiode, hvor investorerne kan overføre investeringer til aktiesparekontoen uden det vil udløse beskatning. Af samme årsag er lagt op til en flyvende start på ordningen, hvis ikrafttrædelse endnu er ukendt, men forventes at blive i løbet af 2017.
Beskatningen vil herefter først ske når investorerne trækker deres penge ud af kontoen, og altså ikke når der handles på selve kontoen. Der er dog lagt op til løbende beskatning af eventuelle modtagne udbyttebetalinger, ligesom der betales en generel formueskat, der omfatter alle investeringer, herunder dem uden om aktiesparekontoen.
En anden attraktiv egenskab for kontoen er en årlig opskrivning af købskurserne på aktier og aktiefonde. Det betyder investorernes effektive skattesats reduceres.
Selvom startdatoen for ordningen er ukendt er mange norske banker og andre aktører i gang med at gøre klar til at tilbyde kunderne en aktiesparekonto. Et af temaerne på dagsorden er hvad nordmændene ender med at betale for sådan en konto. Der er endnu ikke megen information om det, men konkurrencen om investorernes opsparing forventes at skærpe prisen til fordel for investorerne.
Kontoen minder på flere punkter om den svenske model, investeringssparkonto. Svenskerne beskattes heller ikke af investeringsafkastet, men i stedet er opsparingen omfattet en formueskat, som det også er tilfældet med det norske forslag. Trækkes pengene ud af den svenske model bliver investorerne beskattet af gevinsterne – akkurat som det også er lagt op til i Norge.
Det lader til at nordmændene har skelet til naboerne i Sverige – nu mangler vi blot den danske regering følger trop og bringer et lignende attraktiv forslag på forhandlingsbordet. En tilsvarende dansk model vil uden tvivl gøre det langt nemmere at investere for mange danskere, reducere skattereglernes betydning på investorernes slutafkast og forenkle reglerne. Det i sig selv er stærke incitamentet for en styrket investeringskultur. Regeringens netop fremlagte Vækst og velstand 2025-plan er en god anledning til at implementere en lignende model, som den i Sverige og er på vej i Norge.
