Mærsk får opjusteret fair value til 11.400 kr.

Vi har øget vores fair value estimat fra 9.200 kr. til 11,400 kr. og ser en række positive interne og eksterne faktorer, der sætter det danske konglomerat på rette kurs. No-moat selskabet får nu tildelt 3 stjerner frem for 2.

Facebook Twitter LinkedIn

A. P. Møller Mærsk A/S MAERSK B|DK

Fair Value: 11,400.00 DKK (før 9,200 DKK)

Morningstar Rating: 3

Aktuel Kurs: 12,350.00 DKK

Pris/Fair Value: 1.08

Markedsværdi (mia.): 248.64 DKK

Economic Moat: None

Alle estimater, kurser og vurderinger er pr. 19. maj 2017 af Michael Field, CFA, Morningstar Equity Analyst.

Vi øger vores fair value-estimat for Mærsk til 11.400 kr. fra 9.200 kr. på grund af flere sammenfaldende faktorer. Det er bl.a. opgraderinger af vores forventninger til kerne-divisioner og olieprisen samt tidsværdien af penge. Vi gentager vores no-moat rating for selskabet og mener at aktierne er fair prissat på dagens marked.

For Maersk Line - flagskibsdivisionen der genererede næsten 60 pct. af gruppens samlede omsætning i 2016 - har overkapacitet undertrykt sektoren over de seneste få år og de gennemsnitlige fragtrater kollapsede til de absolut laveste niveauer nogensinde i 2016. Alligevel mener vi dog, at de nylige alliancer blandt de største spillere i industrien, større mængder ophugning af gamle skibe samt en uventet fremgang i efterspørgslen burde lede til starten på en genopstandelse i 2017.

Maersk Line
Vi opjusterer vores forventninger til væksten i volumen og fragtrater. Det seneste regnskab for første kvartal illustrerer at selskabet ligesom i 2016 kommer sig hurtigere end ventet, og vi mener nu at en vækst i volumen omkring 3,5 pct. er muligt i 2017. Vi øger også vores forventninger til fragtraterne fra $1900 pr. 40 fods container (FFE) til $1950, hvilket betyder at Maersk Line divisionen bevæger sig ind i et positivt EBIT-territorie i kølvandet på det tab, der blev bogført for 2016.

Ændringerne er et resultat af en sund udvikling i shippingsektoren over de sidste omkring 12 måneder - navnligt etableringen af succesfulde alliancer og aftaler blandt de største spillere, Hanjin's konkurs, opkøbet af Hamburg Sud af Maersk, reducering af fragtkapaciteten pga. øget ophugning og endelig en uventet fremgang i efterspørgslen. 

Maersk Oil
Maersk Oil har været trukket under vandskorpen af de stejle fald i oliepriserne. Over de sidste 5 år har divisionen bidraget med 20 pct. i gns. til gruppens samlede omsætning, hvilket vi forventninger vil nærme sig 8 pct. ved udgangen af vores forecast-periode i 2026. Vores opgraderinger til den forventede oliepris på kort sigt påvirker segmentet positivt.

Internt har selskabet opnået væsentlige omkostningsbesparelser over de seneste 15 måneder - driftsomkostningerne er reduceret med over 20 pct. og break-even prisen pr. tønde olie er nedbragt til et sted mellem $40 og $45, der resulterer i et positivt cash flow selv i oliens nuværende svage prismiljø. Vi mener dog, at lave oliepriser i den overskuelige fremtid vil begrænse rentabiliteten i denne sektor. 

APM Terminals
I APM Terminals forventet vi nu en flad omsætning i 2017, hvor vi tidligere har forventet en tilbagegang i både 2017 og 2018. Vi erkender dog den indvirkning, som kombinationen af lunken global vækst og svage råvarepriser kan have på handelsvolumenerne, og vi mener at volumener og marginer vil forblive undertryke i de næste 2-3 år, før de vender tilbage til normale niveauer. 

---

© Morningstar 2017. All Rights Reserved. Unless otherwise provided in a separate agreement, you may use this report only in the country in which its original distributor is based. The information, data, analyses and opinions presented herein do not constitute investment advice; are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security; and are not warranted to be correct, complete or accurate. The opinions expressed are as of the date written and are subject to change without notice. Except as otherwise required by law, Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages or other losses resulting from, or related to, the information, data, analyses or opinions or their use. The information contained herein is the proprietary property of Morningstar and may not be reproduced, in whole or in part, or used in any manner, without the prior written consent of Morningstar. Investment research is produced and issued by subsidiaries of Morningstar, Inc. including, but not limited to, Morningstar Research Services LLC, registered with and governed by the U.S. Securities and Exchange Commission.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser