Mange kapitalforvaltere i dag – hvis ikke dem alle – følger med i klimaforandringerne. Nogle mere end andre, og mens man kan argumentere for at bevågenheden skyldes større efterspørgsel og pres fra store institutionelle investorer som pensionskasser, investeringsforeninger m.m., handler det nok i lige så høj grad om risikostyring.
Der er næppe en kapitalforvalter, stor som lille, som vil våge påstanden at risici forbundet med klimaforandringerne ikke er reel. Selv hvis dem som forvalter porteføljerne er uenige i de videnskabelige belæg for den menneskeskabte globale opvarmning, vil de stadig være tvunget til at håndtere de åbenlyse risici, som fx C02-reduktion og udledning samt klimamålene fra Paris-aftalen, kan have på porteføljerne.
I det lys virker det irrationelt, hvis man som investor ønsker, at porteføljeforvaltere af ens investeringer helt skal se bort fra klimarelaterede risici. Det er langt mere rationelt at tage hånd om klimaforandringerne, og gør man det, betyder det ikke, at forvalterne uden videre skal afvikle alle investeringer i fossilt brændstof og i stedet investere i vedvarende energi eller eldrevne biler. Mange forvaltere vil sandsynligvis konkludere at der kun er ubetydelige klimarelaterede risici i porteføljen og derfor vil kun nogle få – om nogen – justeringer i porteføljer være nødvendige. Budskabet er, at de adresserer risikoen, akkurat som man bør forvente af dem.
Det kan imidlertid være en vanskelig sag at vurdere betydningen af klimarisici for en virksomhed, industri eller branche, og det er langt fra meget lettere at estimere tidsrammen. I det lys er klimaforandringerne og forbundne risici nyt og ukendt farvand for mange. Virksomhederne selv kæmper med at få overblik over egen eksponering til klimaforandringerne. Store kapitalforvaltere som BlackRock og State Street Global Advisors er begyndt at påpege betydningen af virksomhedernes bestyrelsers fokusering på klimaforandringer i deres kommunikation og udvikling af redskaber til håndtering og tilsyn med væsentlige klimarisici.
Passive investorer kan fristes til at tro, at de ikke behøver bekymre sig om nogle af disse forhold, alene af den grund at de blot ejer en lille andel af hele markedet. Men det er netop årsagen til at BlackRock og SSGA er bekymrede. På grund af deres massive andel af passive investeringsprodukter er de udsat for langsigtede systemiske risici og kan ikke bare uden videre sælge enkelte virksomheder.
Morningstar Sustainability Ratingen er et værktøj for investorerne til at evaluere i hvilket omfang virksomhederne i en given fond indarbejder miljø, sociale, ledelsesmæssige risici i deres forretningsmodel og processor. De benævnes og karakteriseres ofte blot som ESG-risici, selvom de også giver muligheder, der ikke nødvendigvis kan udledes af en traditionel økonomisk vurdering af virksomheden. ’E’ dækker over miljø, herunder klimaforandringer, men omfatter også andre elementer såsom energieffektivitet, affaldshåndtering, forurening og udnyttelse af naturressourcer. Virksomheder involveret i alvorlige miljømæssige kontroverser straffes i ratingen.
Morningstar i USA har foretaget en vurdering af amerikanske fonde baseret på deres Sustainability Rating og fandt at højere ratings var forbundet med lavere risiko og højere kvalitet i fondene. Bl.a. viste analysen at amerikanske large cap fonde med relativ højere Sustainability Rating havde betydelig lavere standardafvigelse og Morningstar risikoscore. Begge nøgletal er udtryk for risikoen i en fond, hvor sidstnævnte straffer risiko i nedadgående scenarier hårdere end i stigende markeder.
Sustainability Ratingen er tilgængelig på bl.a. morningstar.dk for alle ratede fonde. Ratingen er et vigtigt step henimod større gennemsigtighed for investorer til at vurdere og evaluere fonde ud fra deres etiske investeringsprincipper. Investorer kan bl.a. anvende ratingen til at vurdere, hvor godt en fond klarer sig på ESG-området relativt til andre fonde fra samme Morningstar kategori. Ratingen kan benyttes til at vurdere graden af ESG i fonde i porteføljen eller potentielle nye investeringer. Eller til at vurdere i hvilket omfang særlige etiske fonde – såkaldte SRI-fonde – lever op til deres investeringsmandat.
Den giver med andre ord indsigt i, hvordan fonde håndterer grundlæggende etiske og ansvarlige overvejelser i investeringsprocessen.
