Coca-Cola Co KO|US
Fair Value Estimat: 46.00 USD
Morningstar Rating: 4
Aktuel Kurs: 43.11 USD
P/FV: 0.93
Economic Moat: Wide
Alle estimater, kurser og vurderinger er pr. 25. april 2017 af Sonia Vora, Morningstar Equity Analyst.
Vi fastholder vores fair value estimat på $46 for wide moat Coca-Cola efter resultaterne for første kvartal fremhævede tendenser, som vi forventer vil fortsætte året ud. Det er bl.a. vækst i salget af læskedrikke uden kulsyre, hvor pris & mix optimeres for at kompensere for makroøkonomiske svagheder i visse regionale markeder, samt forbedret indtjening takket være øget andel af koncentreret salg (med højere indtjening) efterhånden som 'aftapnings'-aktiviteterne afvikles. Refranchisingen af Coca-Colas nordamerikanske aftapningsaktivitet forventes afsluttet inden årets udgang, hvilket vi forventer vil øge indtjeningen og forrentningen af den investerede kapital yderligere.
På nuværende tidspunkt ser vi Coca-Cola aktien som svagt undervurderet. Vi forventer yderligere forbedringer i indtjeningen og bruttomarginer på 62,5 pct. (op 180 basispunkter år-til-år). Selskabet har annonceret at det vil udvide dets produktivitetsprogram, hvilket omfatter nedskæringer af 1.200 stillinger i begyndelsen af andet halvår og yderligere $800 mio. i besparelser inden 2019. Vi forventer, at hovedparten af disse fordele vil manifisteres i 2018 og frem, hvilket vil muliggøre indtjeningsgrader i midt-trediverne over de kommende fem år. Vi tror, at Coca-Cola vil bruge dele af de opnåede besparelser til investeringer i produktinnovation eller opkøb, men forventer fortsat at omkring $8,5 mia. vil blive returneret til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb.
Organisk vækst var flad i kvartalet, da vækst på 3 pct. i pris/mix blev opvejet af tilsvarende fald i koncentreret salg. Vi antager at pris/mix vil bidrage med ca. trefjerdedele af den årlige vækst (ekskl. valutapåvirkninger og strukturelle konsekvenser fra refranchisingen af aftappe-aktiviteter). Enhedssalget i kvartalet afspejler de bredere tendenser, som former billedet af ikke-alkoholiske drikke, hvor forbrugernes præferencer går mod sundere og mere naturlige drikkevarer. Der var volumevækst i salget af vand- og sportsdrikke samt te- og kaffesegmentet, hvilket delvist blev modsvaret af et fald inden for traditionelle sodavand. Ekspansionen af vand- og teprodukter til nye regioner bør muliggøre fortsat vækst i salget af læskedrikke uden kulsyre. Inden for sodavand mener vi udvikling af nye produkter og design af pris/indpakning vil være nøglen til fortsat vækst. Eksempelvis fik Coca-Cola Zero Sugar (lanceret på 11 af selskabets største markeder) tocifret volumevækst og Coca-Cola Plus blev introduceret i Japan. I kvartalet afsluttede Coca-Cola opkøbet af AdeS, et latinamerikansk sojabaseret læskedrik-brand, fra Unilever, hvilket skal styrke porteføljen af juice, mejeri- og plantebaserede læskedrikke.
---
© Morningstar 2017. All Rights Reserved. Unless otherwise provided in a separate agreement, you may use this report only in the country in which its original distributor is based. The information, data, analyses and opinions presented herein do not constitute investment advice; are provided solely for informational purposes and therefore are not an offer to buy or sell a security; and are not warranted to be correct, complete or accurate. The opinions expressed are as of the date written and are subject to change without notice. Except as otherwise required by law, Morningstar shall not be responsible for any trading decisions, damages or other losses resulting from, or related to, the information, data, analyses or opinions or their use. The information contained herein is the proprietary property of Morningstar and may not be reproduced, in whole or in part, or used in any manner, without the prior written consent of Morningstar. Investment research is produced and issued by subsidiaries of Morningstar, Inc. including, but not limited to, Morningstar Research Services LLC, registered with and governed by the U.S. Securities and Exchange Commission.