Væksten i ETF-markedet i Europa er fortsat i kraftig fremgang

Fortsætter udviklingen med samme takt vil ETF-markedet i Europa nå 1.000 mia. euro i 2020. Trenden er drevet af investorernes øgede appetit for billige indeksfonde, produktinnovation og regulatoriske tiltag.

Obligationer i vækst

Noget af det investorerne finder tillokkende ved ETF’ere er attraktive omkostninger og adgangen til en bred vifte af investeringsmuligheder.

Især for private investorer er der åbnet op for billige investeringer i fx guld, amerikansk small cap eller Eurostoxx 50 aktier. Sådanne aktivklasser er blot få klik borte via netbanken og ETF-fonde giver private investorer muligheder, som indtil for bare få år siden stort set var forbeholdt institutionelle investorer.

I dets tidlige stadie var ETF-markedet i Europa hovedsageligt koncentreret omkring produkter med en eller anden form for aktieeksponering, men over det seneste årti er udviklingen gået i retning af større bredde og dybde på tværs af aktivklasser. Især obligationspaletten af ETF-markedet vokser og markedsandelen for ETF’ere knyttet op på obligationer er 24 pct. – en fremgang fra 16 pct. i 2011. ETF-strukturen viser sig egnet til at overkomme nogle af udfordringerne, der traditionelt er forbundet med obligationer som bl.a. likviditet, regulering samt konstruktion og opbygning af underliggende indeks.

Fysisk investering foretrækkes

ETF-fonde forsøger at opnå et givent markedsafkast ved enten at investere helt eller delvist i værdipapirerne i et givent indeks, eller alternativt indgå aftale med en finansiel part om, at denne betaler et beløb til fonden svarende til udviklingen i et givent indeks. Denne metode kaldes syntetisk replikering.

Førstnævnte metode – fysisk replikering og vel nok den mest intuitive – er samme fremgangsmåde som vi kender fra almindelige indeksfonde herhjemme fx dem fra Sparinvest.

For bare få år tilbage var markedsandelen mellem de to investeringstilgange næsten ens med beskedent overvægt til fysisk replikering (55 pct.) og 45 pct. til syntetisk replikering. Ved udgangen af 2016 var styrkeforholdet 77/23 pct. og altså markant øget præference hos investorerne for fysik replikering, hvor der investere direkte i de underliggende værdipapirer.

Tidligere klare fortalere for syntetisk replikering som db x-tracker og Lyxor, næststørste og tredjestørste ETF-aktører i Europa, udvider til stadighed paletten af fysiske ETF-fonde – enten ved nye produktlanceringer eller ændring af replikeringstilgang i det eksisterende udbud.

Amundi – femtestørste ETF-aktør i Europa –offentliggjorde fornyeligt deres intentioner om at omlægge stort set hele produktpaletten af syntetiske ETF’ere til fysisk replikering.

Der vil fortsat være tilfælde, hvor fysisk replikering forbliver enten teknisk eller investeringsmæssigt umuligt. Det kan være small cap eller obligationer med lav likviditet, hvor synetisk replikering kan være et bedre valg. Ligeledes vil der fortsat være investorer, der føler sig godt tilpas med de tekniske detaljer i syntetisk replikering. Men måden som markedet har udviklet sig lover ikke for ETF'ere med den syntetiske tilgang. Det er nok usandsynligt at de helt vil forsvinde fra markedet, men de må nok indfinde sig med ikke at være investorernes foretrukne valg.

Konsolidering lader vente på sig

Det europæiske ETF-marked domineres fortsat af få aktører og de tre største spillere i markedet sidder på omkring to tredjedele af den samlede formue. BlackRock’s iShares bevarer sin dominerende position med næsten halvdelen af markedet under sig og efterlader konkurrenterne til en kamp om de øvrige pladser på podiet.

Den geografiske opsplitning af det europæiske marked har haft stor indflydelse på strukturen i ETF-markedet. Det kræver omfattende distributionsnet og bred pallette af konkurrencedygtige produkter på flere børser for at blive en ægte paneuropæisk aktør. ETF-markedet fremstå derfor noget uoverskuelig og rodet og eksempelvis er der 12 forskellige udbydere af ETF’ere, som følger Euro Stoxx 50 indekset, og som er noteret på en eller flere af 13 forskellige børser.

Det forklarer til dels, hvorfor ETF-paletten i Europa er større end den amerikanske, selvom det blot er en femtedel målt på formue. Markedet synes moden til en vis konsolidering, men det lader vente på sig. Fusionsaktiviteten har været begrænset og samtidig kommer nye aktører til, så alt i alt er der ikke noget der indikerer en større konsolidering bølge i nær fremtid.

Regulering bidrager til større gennemsigtighed

Europæisk lovgivning vil drive retningen mod større gennemsigtighed og det i sig selv forventes at øge efterspørgslen efter billigere investeringsprodukter, og ETF’ere og passive fonde i særdeleshed.

Nyt EU-direktiv (MiFID II) træder forventeligt i kraft til januar næste år – dele af direktivet implementeres tidligere herhjemme – og har til hensigt bl.a. at øge informationen omkring finansielle transaktioner. Det anslås at 50 pct. til 80 pct. af omsætningen i ETF’ere i Europa finder sted udenom børsmarkedet, hvor de fleste transaktioner ikke rapporteres eller indberettes. Likviditet er stadig central for markedsaktørerne, så ethvert tiltag til at forbedre gennemsigtigheden om den reelle omsætning og likviditet i ETF-markedet vil blive hilst velkommen. Større indsigt og dybde i markedet og et mere komplet billede af likviditet og prisfastsættelse bør i teorien gøre ETF'ere mere attraktive for en bredere kreds af investorer.

Direktivet ligger også op til forbedret transparens omkring investorernes omkostninger. Det omfatter både direkte og indirekte omkostninger, og omkostningernes skal vises både som procent af formuen og i nominelle tal. Alt andet lige vil mere information til investorerne om deres samlede omkostningsbetalinger øge efterspørgslen efter billigere produkttyper, og her er ETF’ere og passive fonde oplagte muligheder.

Hele analysen, A Guided Tour of the European ETF Marketplace, er tilgængelig på www.morningstar.dk.