I udlandet favoriserer investorerne i stigende grad de såkaldte passive – og typisk billige – investeringsfonde. I sådanne fonde er strategien simpel med ambition om afkast på linje med markedsafkastet i et givent marked, fx europæiske, globale, amerikanske aktier eller sågar forskellige obligationsmarkeder.
Modstykket til denne strategi er fonde, hvor investorerne ikke vil nøjes med markedsafkastet, men i stedet vælger aktive forvaltere. Her vil fondsforvalterne typisk ’stockpicke’ værdipapirer, som de har særlig stor tiltro til, og fravælge dem de forventer vil klare sig dårligere end markedet generelt. Den aktive strategi er typisk dyrere end den passive, fordi det kræver flere ressourcer til analyse af værdipapirer, research m.m.
Den aktive investeringstilgang er kommet under pres i senere år. Dels er investorer generelt blevet mere prisbevidste og pilen peger i retning af større transparens på omkostningssiden, men presset skyldes nok også aktive fondes egen manglende evne til at indfri investeringsmålsætningen. I hvert fald er der typisk flere aktive fonde med afkast lavere end markedsafkastet end der er fonde som slår markedet.
Trenden uden for landets grænser går derfor i retning af passive fonde, hvor investorerne betaler færre omkostninger og investeringsmålsætning i højere grad indfries. Globalt er udbredelsen af passive investeringsprodukter nu oppe på 22 pct. USA er længst fremme med 36 pct. af formuen investeret passivt, og i Europa er tallet 13 pct. og dermed vinder passiv forvaltning også større og større indpas her på kontinentet.
Amerikanske Vanguard – verdens største kapitalforvalter og kendt for deres passive investeringsfokus – modtog sidste år flere penge fra investorerne end hele den resterende del af den globale fondsindustri tilsammen fik. Ifølge Morningstar er omkostninger den drivende faktor driver trenden qua Vanguards dominerende position i markedet for billige investeringsprodukter.
I Danmark er udbredelsen fortsat lav, men dog stigende, og aktuelt i underkanten af 4 pct. Danske investorers klare præference er dermed fortsat aktiv forvaltning. Fra tidligere analyser, herunder både eksterne og egne, ved vi at det også danske aktivt forvaltede investeringsfonde generelt kniber med at indfri investeringsmålsætningen.
Ikke desto mindre favoriserer danske investorer i stor stil aktiv forvaltning og sidste år blev 83 pct. af alle nye penge (netto) investeret i aktive fonde. Langt de fleste fonde betaler distributører (primært banker) for at yde rådgivning til investorer om, hvilke fonde de bør investere i. En rimelig antagelse må derfor være at investorer i høj grad træffer deres valg på baggrund af anbefalinger fra banken.
Begrænset opbakning til anbefalinger
Morningstar har set nærmere på hvordan 2016 forløb for danske aktivt forvaltede aktiefonde og om præstationerne giver banker og andre distributører belæg for dominansen af aktive fonde ved rådgivning af investorer og investeringsanbefalinger.
Vi måler aktiefondenes afkast op mod de indeks, som fondsforvalterne selv har valgt som benchmark. Nogle aktive fonde benytter ikke benchmark, og for dem anvender vi et repræsentativ indeks som benchmark. I alt er 228 aktiefonde med performance for hele 2016 med i analysen.
Resultaterne viser at 27 pct. af fondene (62 fonde) i 2016 præsterede afkast på niveau med eller bedre end benchmark. 73 pct. – og dermed hovedparten (166 fonde) – underperformede benchmark, hvilket konflikter med ambitionen om det modsatte. For fonde aktuelt i live blev 2016 dårligste kalenderår (målt på andelen) for de seneste fem kalenderår som analysen dækker.
Det typiske merafkast sidste år var negativt med 2,3 pct. point. Det var mere end blot omkostninger i fondene, der i snit lå på 1,6 pct. Til sammenligning var merafkastet blandt danske passive fonde relativt til deres respektive benchmark negativt med 0,3 pct. point sidste år, hvilket omvendt var mindre end hvad der kan forklares ved omkostninger (i snit 0,6 pct.).
Selvom hovedparten klarede sig dårligere end benchmark bød flere fonde på god relativ performance i 2016. Bedst gik det den mindre globale fond, MS Invest Value Aktier, med afkast hele 14,6 pct. point bedre end verdensindekset. Præstationen kommer i kølvandet på en stribe dårlige år, så trods det flotte 2016-resultat, er præstationerne over tre og fem år mere middelmådige med negativt merafkast.
Næstbedst i 2016 var Nordea Invest Indien med 8,1 pct. point i merafkast. Takket være god performance i både 2014 og 2013 og nu i 2016 er historikken over både tre og fem år ligeledes pæn med ganske solid merafkast på henholdsvis 4,5 og 2,7 pct. point om året.
Sparinvest er repræsenteret to gange i top 10 over fonde med bedste relative præstationer i 2016. Det er Sparinvest Value Emerging Markets og Sparinvest Value USA med merafkast på henholdsvis 7,5 og 6,5 pct. point. Sydinvest er ligeledes at finde to gange i top 10. Sydinvest har succes med deres ligevægtede strategier, hvor hver aktie vægter med samme andel i porteføljerne, og både strategien med amerikanske og globale aktier er i top 10 for 2016.
Dårligste performance i 2016 stod Carnegie WorldWide etiske globale aktiefond bag, da fondens udvikling resulterede i negativt merafkast på hele 15,9 pct. point. Meget bedre gik det ikke Carnegies globale flagskib, der haltede 13,5 pct. point efter benchmark. For begge kostede bl.a. overvægte af flere sundhedsaktier, bl.a. Novo Nordisk og Gilead Sciences, dyrt i 2016, men også valget af finansaktierne blev et kostbart bekendtskab. I begge tilfælde er god relativ performance i både 2015 og 2014 sat overstyr sidste år og både tre og femårshistorikken viser nu merafkast i negativt territorie.
Den tidligere så succesfulde europæiske small cap fond, SEBinvest Europa Small Cap, fik også problemer i 2016. Den blev ramt af managerrokade, tilbagesalg fra investorer på ca. 1 mia. kr. og fonden endte med afkast 11,0 pct. point under benchmark sidste år. Trods udviklingen i 2016 er fondens tre og fem årige afkast fortsat bedre end benchmark.
De største aktiefonde
De bedste performende aktiefonde (top 10) i 2016 er alle fonde med en betydelig mindre formue end den typiske aktiefond på det danske marked. Deres samlede formue er knap 3 mia. kr., mens formuen for de 10 største aktiefonde er hele 93 mia. kr.
For de to største aktiefonde, Nordea Invest Portefølje Aktier (22 mia. kr.) og Danske Invest Engros Flexinvest Aktier (14 mia. kr.), der anvendes i såkaldte porteføljeplejeaftaler, blev det i 2016 til negativt merafkast på henholdsvis 2,3 og 3,2 pct. point.
Derimod gik det betydelig bedre for Maj Invest Value Aktier, der er tredjestørst, idet fonden præsterede 3,6 pct. point bedre end benchmark. Derudover præsterede Sparinvest Value Aktier og Danske Invest Engros Emerging Markets ligeledes bedre end benchmark sidste år.
Alt i alt blev 2016 et udfordrende år for mange aktivt forvaltede fonde. Der var lyspunkter, men generelt var der langt mellem snapsene. Vil du vide hvordan dine aktiefonde klarede sig i 2016, så klik på denne oversigt med performance for alle analysens aktiefonde.
