Siden firserne har Morningstar ratet investeringsforeninger. Først var det amerikanske fonde, men senere kom størstedelen af alle globale fonde til, og i dag rates hovedparten af alle investeringsfonde globalt - herunder også de mange danske fonde.
Stjerne-ratingen er en kvantitativ vurdering af investeringsfondes historiske præstationer, hvor fondene alt efter præstationer tildeles fra én til fem Morningstar stjerner. De bedste 10 pct. tildeles fem Morningstar stjerner, og de dårligste 10 pct. må nøjes med én stjerne. To, tre og fire stjerner fordeles imellem yderpunkterne, hvor tre stjerner kan betragtes som en middelmådig fond. 35 pct. af alle fonde tildeles tre stjerner, så der er relativt færre fonde end i yderpunkterne, som er udtryk for de bedste henholdsvis dårligste præstationer.
Tildelingen af ratingen sker inden for fondenes respektive investeringsområde. Præstationer i en fond, der investerer i danske aktier, vurderes op mod andre fonde, der også investerer i danske aktier. Tilsvarende vurderes fonde med fokus på fx aktier fra emerging markets ligeledes op mod andre fonde, der også har dette fokus. På den måde er ratingen ikke påvirket af, hvordan fx emerging markets udvikler sig over for danske aktier, men er i stedet udtryk for hvor skrappe investeringsfondene er inden for deres respektive investeringsfokus. Derfor rater og tildeler vi stjernerne inden for de mange Morningstar kategorier, hvor fondene netop grupperes efter investeringsstrategi.
Hovedelementer i metodikken er afkast og omkostninger, hvor stjernerne belønner fonde med gode historiske afkast og ’straffer’ dem med dårlige afkast. Men man bør være opmærksom på, at præstationer i gode fonde kan udvandes over tid, ligesom præstationer i dårlige fonde forhåbentlig forbedres som følge af tiltag eller andre initiativer hos investeringsforeningen.
Afkast beregnes efter fondenes løbende omkostninger, og fonde med lavere omkostninger vil derfor alt andet lige opnå en fordel, når stjerner tildeles, medmindre høje omkostninger udmønter sig i tilsvarende højere afkast og gerne mere til.
Udover afkast og omkostninger vil fonde med relativ lavere risiko også være bedre stillet, når stjernerne skal uddeles. Risiko i stigende markeder tynger dog mindre i tildelingen end risiko forbundet med faldende markeder, da denne tilgang ofte er i tråd med, hvordan mange investorer tænker. De kan forlige sig med en vis risiko, så længe formuen yngler, men kun i mindre grad når det giver kurssmæk.
Ideel til opstart
Formålet med ratingen er at hjælpe investorerne med at træffe investeringsbeslutninger. Det i sig selv kan være vanskeligt – i særdeleshed de gode af slagsen – og stjernerne kan være et godt udgangspunkt. Tro ikke de kan forudsige kortsigtede præstationer, men de vil ofte være et bedre udgangspunkt for fondsanalyse end netop de kortsigtede afkast, som mange erfaringsmæssigt baserer investeringsbeslutninger ud fra.
Stjernerne kan med andre ord ikke stå alene, erstatte en investeringsrådgiver eller betragtes som et sølvfad. Men ratingen og stjernerne guider investorerne i retning af fonde med mindre risiko, færre omkostninger, lavere omsætningshastighed, bedre afkast og større kontinuitet i investeringsteamet. Faktorer de fleste investorer bør påskønne.
Ny justering gennemført
Morningstars kvantitative fondsrating er med tiden blevet forbedret, revideret og videreudviklet, og i november sidste år gennemførte Morningstar en ny justering. Det gjorde vi for at tage højde for udviklingen i markedet og dermed forøge brugbarheden af ratingen for investorerne.
Hovedmetodikken forblev den samme, hvor risiko i faldende markeder fortsat straffes hårdere end risiko relateret til stigende markeder. Vi sammenligner også stadig præstationer op mod andre fonde i samme Morningstar kategori, og sammenligningen er fortsat efter fondenes løbende omkostninger og korrektion for en risikofri forrentning. Morningstar Ratingen vil fortsat være udtryk for en vurdering af det risikojusterede afkast i forhold til konkurrenter i samme kategori.
I den hidtidige beregning af det risikojusterede afkast, der dannede grundlag for ratingen, blev der taget højde for fondenes maksimale købs- og salgsomkostninger. Det risikojusterede afkast blev reduceret med disse to omkostninger, der traditionelt er betaling for bl.a. rådgivning af investorerne og distribution.
Vi ser imidlertid en stigende tendens, at mange investorer betaler for rådgivning på andre måder end via disse to omkostninger. Herhjemme har fx mange fonde i løbet af 2015 og 2016 reduceret netop disse omkostninger markant, da betalingen i stedet opkræves på anden vis.
Med den hidtidige metodik blev betalingen dog kun ’opfanget’ via disse omkostninger. Derfor kunne investorernes valg af, hvordan betaling for rådgivning skulle ske, give en utilsigtet afsmitning på fondes opnåede antal Morningstar stjerner.
Derfor er købs- og salgsomkostninger blevet fjernet fra beregningen for at imødekomme brancheudviklingen, som ses både i USA, Europa og andre regioner, og dermed får justeringen betydning for alle ratede fonde globalt. Det betyder ikke, at købs- og salgsomkostninger er uvæsentlige og blot kan ignoreres. Ingen omkostningerne kan det, men Morningstar ønsker i større grad at holde måden, hvorpå investorer betaler for investeringsrådgivning, udenfor beregningen.
Resultatet af den første rating efter metode-revideringen fik ganske stor betydning for ratingen af danske fonde. Flere fonde end normalt fik ændret rating. I alt 28 pct. blev påvirket, hvoraf langt hovedparten gik tilbage og fik færre stjerner.
Effekten af købs- og salgsomkostninger i beregningen af Morningstar Rating for danske fonde har typisk været positiv. Mange udenlandske fonde, fra bl.a. Luxembourg, angiver maksimale købs- og salgsomkostninger i fondenes juridiske dokumenter, der langt fra altid afspejler de omkostninger, investorerne er blevet opkrævet. Det er i kontrast til oplyste købs- og salgsomkostninger i danske fonde, der i højere grad udtrykker, hvad investorerne reelt betaler.
Denne strukturelle forskel har historisk givet danske fonde en fordel ved tildelingen af Morningstar ratings. Men da købs- og salgsomkostninger nu er ude af beregningen, nyder danske fonde ikke længere gavn af denne strukturelle forskel.
Den første rating efter ændringen viste dog, at Danmark som helhed fortsat lå lunt i feltet sammenlignet med fonde fra andre europæiske lande. Det danske rating-snit er stadig højt og kun overgået af Holland og - modsat tidligere – nu også det finske fondsudbud. Det er dog nyt, at Danmark hverken er etter eller toer på ranglisten over de europæiske lande. Vi skal helt tilbage fra før sommeren 2011, siden det danske fondsudbud sidst var placeret som tredjebedst. Nyeste ratings viser dog, at Danmark igen er kravlet forbi Finland.
