Selvom 2016 endnu ikke er helt ovre, kan vi allerede nu konstatere året på finansmarkederne blev begivenhedsrigt, og meget tyder på at næste år bliver mindst ligeså interessant. 2016 lagde fra land med store kursfald til kinesiske aktier, senere kom Brexit, valgresultatet fra USA og mange råvarer kom stærkt tilbage i kølvandet på større prisfald.
Trods begivenhederne, der undervejs gjorde investorerne nervøse og satte sine aftryk på finansmarkederne, lader 2016 til at blive ganske hæderligt for mange investorer – om end måske i lavere målestok end hvad mange er blevet forvænt med i de foregående år.
Afslutningen på året kan være en god anledning til at give porteføljen et tjek og sikre alt fortsat er som forventet, dvs. i tråd med den overordnede investeringsmålsætning. Er det ikke tilfældet bør der laves en såkaldt rebalancering af porteføljen.
Rebalancering er et meget simpelt redskab til at optimere porteføljens langsigtede afkast og samtidig kontrollere porteføljens risiko.
Ved rebalancering skal der købes og sælges nogle af værdipapirerne i porteføljen og det går i sin enkelhed ud på, at en del af gevinsten fra porteføljens stigende aktiver, investeres i dem, der er steget knapt så meget eller måske ligefrem faldet. Derved fastholdes den oprindelige fordeling mellem porteføljens forskellige aktivklasser.
I praksis indebærer det ofte, at der flyttes kapital fra aktier til obligationer. Førstnævnte har historisk leveret de højeste afkast og vil med tiden skævvride porteføljens oprindelige aktivfordeling og øge risikoen utilsigtet medmindre der rebalanceres.
Hvor ofte?
Selvom mange er enige om behovet for rebalancering er der delte meninger om, hvor hyppigt det bør ske. For en velsammensat portefølje vil en god tommelfingerregel til den private investor være, at porteføljen med fordel kan ses efter i sømmene en til to gange om året, eksempelvis omkring årsskiftet, og i den forbindelse vurdere behovet for en rebalancering.
Ved sådan en gennemgang bør man kun foretage sig yderligere, hvis porteføljens overordnede aktivfordeling eksempelvis har bevæget sig 5 – 10 pct. væk fra den oprindelige fordeling. Man bør benytte lejligheden til at se nærmere på både den overordnede allokering mellem fx aktier og obligationer, men også niveauet under som fx regionalt, kreditkvalitet, sektorer m.m. Alt efter markedsudviklingen inden for hver af aktivklasserne kan den oprindelige fordeling i porteføljen være skævvredet, og dermed have bevæget sig væk fra den ønskede risikoeksponering.
Porteføljesammensætning
Inden det bliver relevant at tale om rebalancering, forudsætter det, at man har gjort sig overvejelser omkring sammensætningen af porteføljen og fordelingen mellem forskellige aktivklasser. Hos Morningstar inddeler vi investeringsfonde i kategorier efter fondenes investeringsfokus. Morningstar kategorierne kan derfor betragtes som byggeklodser, når en portefølje skal sammensættes.
Ved opbygningen af porteføljen bør man først og fremmest afgøre, hvilke typer aktiver der skal indgå. Helt overordnet er det fordelingen mellem aktier og obligationer, men også mere specifikt, hvilke typer der skal med i porteføljen. Som dansker er det oplagt, at en del af aktieporteføljen investeres i danske aktier, og fonde med dette fokus er placeret i kategorien Danmark – Aktier, hvor det er muligt at sammenligne de enkelte fonde. Det samme gør sig gældende for globale aktier, aktier fra de nye markeder og de forskellige typer obligationer. Næsten uanset hvilken aktivklasse, man søger, kan Morningstar kategorierne være et fornuftigt udgangspunkt til at finde sammenlignelige fonde indenfor forskellige investeringsområder.
Om man lader den overordnede fordeling mellem porteføljens aktiver (aktier, obligationer og kontanter) afvige med 5 eller 10 pct. inden der skrides til handling, er et spørgsmål om temperament og investeringshorisont. Er man en investor med lang investeringshorisont kan det være tilstrækkeligt at rebalancere, hvis aktivallokeringen bevæger sig 10 pct. over eller under de oprindelige mål. Er man derimod en mere forsigtig investor med kortere tidshorisont vil det måske være mere oplagt at være hurtigere ude – det kunne eksempelvis være, når en aktivklasse bevæger sig udenfor et 5 pct. interval.
Har man brugt tiden på at opbygge en fornuftig portefølje med et risikoniveau tilpasset ens investeringshorisont, så er det også vigtigt at bruge tid på at vedligeholde porteføljen, og her er rebalancering ganske essentiel og bør på ingen måde undervurderes.
