Vi ved der er voksende interesse for bæredygtige investeringer. Det handler om social ansvarlighed, god etik og moral og stadig flere investorer fremhæver bæredygtighed, som noget de ønsker at inddrage i deres investeringsbeslutninger.
Interessen ses især hos kvinder og yngre investorer, og begge grupper bliver begge mere indflydelsesrige som investeringsmæssige beslutningstagere. Det anslås at kvinder i USA står bag stadig flere investeringsbeslutninger, og yngre investorer forventes over det næste halve århundrede at blive ansvarlige for betydelige dele af den investerbare formue. Pengene flyder med andre ord i hænderne på en gruppe af beslutningstagere, der synes at være betydeligt mere interesserede i bæredygtige investeringer end deres forgængere.
For at interessen for bæredygtige investeringer kan omsættes til faktiske investeringsbeslutninger må finansielle distributører træde til for at hjælpe deres kunder med at indarbejde bæredygtighed i porteføljerne. For investeringsrådgivere, institutionelle investorer og andre med indflydelse på kundernes investeringsbeslutninger er en af de største udfordringer for bæredygtige investeringer opfattelsen af at det har en negativ effekt på afkastet.
En nylig gennemgang af den akademiske litteratur og forskning på området tyder dog ikke på, at der er nogen negativ sideeffekt på afkastet forbundet med ansvarlige investeringer. Adskillige undersøgelser som er offentliggjort i de senere år behandler relationen mellem afkast og bæredygtighed på forskellige tidshorisonter, regioner, aktivklasser, som bruttoafkast, nettoafkast m.m. Resultaterne er utvivlsom tvetydige, men samlet set viser størstedelen af dem at effekten er neutral eller blandet. Der er få analyser med entydige positive eller negative resultater, selvom positive resultater forekommer hyppigere end de negative.
Grafikken her på siden er i overensstemmelse med forskningsresultaterne. Den viser udviklingen i det ældste bæredygtige indeks, MSCI KLD 400 (tidligere kaldet Domini 400 Social Index) i forhold til udviklingen i S&P 500. Fra starten i 1990 og til september i år har MSCI KLD 400 faktisk klaret sig bedre end S&P 500 med 0,81 pct. point om året. Størstedelen af dette merafkast blev skabt i 1990’erne, men selv over de seneste 10 er det årlige merafkast 0,27 pct. point i det bæredygtige indeks.
En sammenligning af stjerne-ratingen for fonde med og uden et socialt ansvarligt investeringsmandat viser, at fordelingen af stjernerne er stort set identisk uanset om mandatet er med ellen uden bæredygtig fokus. Der er en lille positiv tendens for bæredygtige fonde, men som helhed underbygger sammenligningen resultaterne fra den akademiske forskning.
Mens litteraturen er ganske klar om, at der ikke er nogen negativ effekt på afkastet forbundet med bæredygtige investering generelt, er der visse indikationer på, at såkaldte negative screenings (eksklusion af bestemte værdipapirer) kan være en hæmsko for performance. Kun få bæredygtige fonde begrænser sig dog til brugen af eksklusioner. De fleste fonde benytter også ESG-tilgangen, der evaluerer en virksomheds bæredygtighed baseret på faktorer som håndtering af klimaforandringer, miljømæssige udfordringer, behandling af ansatte og generelle sociale ansvarlighed o. lign.
En voksende del af litteraturen peger på, at ESG-tilgangen ikke hæmmer performance og endda kan forbedre afkastet. Så potentielt negative effekter fra eksklusioner kan ende med at blive opvejet af de potentielt positive effekter fra ESG-tilgangen.
Skal ræsonnement forfølges bør fonde, der helt afholder sig fra at benytte den ekskluderende screening og i stedet udelukkende anvender ESG-tilgangen, have det største potentiale til at klare sig bedre end markedet.
Så for investorer, der er interesseret i bæredygtige investeringer, tyder litteraturen på at bæredygtigheden kan implementeres i porteføljen uden at gå på kompromis med afkastet. Det betyder ikke, at der fortsat ikke er udfordringer for bæredygtige investeringer. Antallet af bæredygtige fonde er fortsat meget begrænset i forhold til det samlede fondsunivers (1 til 2 pct. af den investerede formue globalt), hvilket gør det vanskeligere at finde egnede fonde til porteføljen. Og selv om sådanne fonde klarer sig på niveau med, hvis ikke en smule bedre, end traditionelle fonde, skal man fortsat vurdere fondenes evner og kvaliteter på samme vis, som det er tilfældet med fonde fra det langt større traditionelle fondsunivers. Men umiddelbart er der ingen grund til, baseret på den akademiske forskning, at fravælge bæredygtighed på grund af manglende performance.
