Novo Nordisk highlights fra Morningstar Healtcare Observer

Udviklingen af næste generations produkter til erstatning for patentudløb forbliver et kerne-element i Morningstars vurdering af medicinalselskabernes økonomiske robusthed. Hurdlerne for innovation er steget i takt med, at kunderne i stigende grad stiller større krav til værdien fra nye produkter og overvejer alternativer som parametre i prisforhandlingen.

Facebook Twitter LinkedIn

I forlængelse af kvartalsregnskabet for Q3 fra Novo Nordisk sænkede vi vores fair value estimat af aktien til kurs 262 DKK. Det var bl.a. en konsekvens af, at afmatningen fra andet kvartal fortsatte i tredje kvartal som følge af det konkurrenceprægede landskab for diabetes og hæmofili. 

Vi følger her op med et kort resume om Novo Nordisk fra november-versionen af Morningstar Healthcare Observer. Vi anser Novos wide moat for intakt og stabil trods prispres og mener fortsat, Novo har varige konkurrencemæssige fordele i form af omkostningsfordele inden for insulinproduktion og immaterielle aktiver fra sine best-in class innovative diabetesprodukter.

I omegnen af 90 pct. af insulinmarkedet globalt deles af de tre hovedaktører i markedet; Novo Nordisk, Sanofi og Eli Lilly. Novos andel er i niveuauet 28 pct. i markedet for diabetes og 44 pct. af det 21 mia. dollar store globale insulinmarked.

I takt med at forekomsten af diabetes skyder i luften, og andelen af diagnosticerede og behandlede vokser, forventes volumen i insulinmarkedet at vokse med omkring 6 pct. om året i den overskuelige fremtid. Der er altså gode vækstudsigter for Novos moderne insulinprodukter. 

Novos amerikanske patenter for NovoRapid og NovoMix udløber i 2017, og patentet på basal-insulinet Levemir udløber i 2019, men med kompleksiteten af forretningen kombineret med Novos stordriftsfordele forventer vi ikke, at Novo vil opleve nogen signifikant eksponering i forlængelse af de udløbende patenter.

For Novos Tresiba er det amerikanske patent forlænget til 2030, men forventet konkurrence næste år fra produktet Lantus af Sanofi vil sandsyligvis lægge en dæmper på Novos muligheder for at prisfastsætte Tresiba i den høje ende i USA. Det skyldes bl.a., at køberne ikke nødvendigvis ser signifikante forskelle ml. Tresiba og Lantus, hvilket forringer Novos forhandlingsevne. 

Novos Victoza (diabetes produkt, der tages én gang dagligt) er fortsat markedsledende med tocifrede vækstrater, men Eli Lillys produkt, Trulicity, vinder markedsandele. Effekten af de to produkter er sammenlignelige, men Victoza (fra Novo) forekommer stadig at have et forspring med sin effekt på vægttab. Patentet udløber ikke før 2022, og salget af Victoza estimeres af Morningstar til at nå 3,1 mia. dollar i 2020. 

Semaglutid
I Novos pipeline ligger semaglutid, der findes som ugentlig injicering eller daglige piller. Novos semaglutid er baseret på GLP-1 hormonet, ligesom Victoza, og forventes at kunne stå stærkt. Det én gang ugentlige semaglutid fremstår samlet set overlegen sammenlignet med Victoza og vurderes at kunne stå ansigt til ansigt med Trulicity fra Eli Lilly.

Vi vurderer, sandsynligheden for lancering i 2017 er 70 pct., og forventer at salget af dette præparat vil nå 300 mio. dollar i 2018.

Novos orale semaglutid er en pille, der potentielt kan have samme gavnlige effekter som det injicerbare Victoza. Produktet er i fase-3 med forventede resultater og data i løbet af 2018. Data fra fase-2 viser, at det orale semaglutid kan hjælpe patienter med at nedsætte både blodsukker og vægt.

Vi vurderer potentialet i Novos orale semaglutid til at kunne dække efterspørgslen hos den bredeste patientgruppe, bl.a. fordi det vil gøre Novo Nordisk i stand til for første gang at konkurrere på de tidlige stadier af patienternes behandling.

I et optimistisk scenarie er det vores vurdering, at Novos orale semaglutid vil kunne overstige 3 mia. dollar i omsætning i takt med Novos ekspansion på markedet for oral behandling af diabetes. I år 2020 forventer vi et salg på 600 mio. dollar, der er væsentligt større end markedskonsensus på 200 mio. dollar.

Sandsynligheden for lancering af det orale semaglutid i 2019 vurderes som 60%. 

Xultophy
For nylig blev Novos nye produkt til voksne med type 2-diabetes, Xultophy, godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Xultophy er et kombinationspræparat af Tresiba og Victoza, der giver stærkere effekt og med færre bivirkninger sammenlignet med de to produkter hver for sig.

Kombinationen kan vise sig at være nøglen til Novos langsigtede forhandlingsstyrke på priserne i USA og Europa.

Vi forventer, at salget af Xultophy når 500 mio. dollar i 2018.

NovoSeven
På området for blødersygdom har Novo sin franchise for NovoSeven, der bl.a. er udviklet til at stoppe blødninger hos bløderpatienter.  

Produktets patent er dog udløbet, og konkurrence fra alternative behandlingsmuligheder fra Roche, Baxalta og Alnylam betyder tilbagegang i salget af NovoSeven allerede fra 2016.

De nye generationer af produkter til behandling af blødersygdom i Novos forventes ikke at kunne opveje truslen fra konkurrenterne.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Equity Analysts  Morningstar stock and fund analysts cover 2,000 mutual funds, 2,100 equities, and 300 exchange-traded funds.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser