En ny Morningstar-analyse, Mind the Gap 2016 – Europe, undersøger, hvordan investorerne gør brug af investeringsfonde ved at analysere forskellene mellem fondenes officielle ’indrapporterede’ afkast og investorernes faktiske afkast, også kaldet investorafkast.
Investorafkastet udtrykker, hvad den typiske investor i snit opnåede i afkast ved at investere i investeringsfonde, når der tages højde for, hvornår og hvor længe investorerne i snit havde deres penge i fondene. De officielle fondsafkast er derimod udtryk for afkastet, hvis investor blot havde fulgt en køb og behold strategi fra start til slut.
Princippet bag investorafkastet kan illustreres ved en fond med et officielt afkast på 0 pct. sidste år. I årets første halvår steg fonden 100 pct., men tabte 50 pct. i andet halvår. Investorer, der investerede i fonden ved årets start og beholdt investeringen igennem hele året, ville realisere afkast på 0 pct. svarende til fondens officielle afkast for hele året.
Men for investorer, som kom til, købte eller solgte flere investeringsbeviser i løbet af året, ville afkastet være anderledes. Dem som ventede med at købe indtil årets første seks måneder var passeret ville realisere afkast på -50 pct., men dem, som i stedet investerede fra starten af året og solgte hele investeringen efter seks måneder ville afkastet være 100 pct.
Investorafkastet er med andre ord resultatet af alle investorers investeringer, køb og salg i en given fond, og dermed udtryk for, hvad investorerne i snit rent faktisk opnåede i afkast.
Dårlig timing
Analysen blev udarbejdet første gang tilbage i 2005. Dengang afdækkede Morningstar ved at sammenholde amerikanske investeringsfondes officielle afkast med investorafkastet, at investorerne var dårlige til at købe og sælge på gunstige tidspunkter. Med andre ord var der mange som købte fonde på toppen og solgte dem på bunden og det kom til udtryk ved at investorafkastet kun sjældent matchede fondenes officielle afkast. Investorernes timing var dårlig på tværs af alle typer af fonde, men mest udtalt i fonde fra risikofyldte kategorier med hyppige kurssvingninger.
Seneste analyse er den første af slagsen på det europæiske marked for investeringsfonde. Den analyserer investorafkast på tæt ved 42.000 fondsklasser og 15.600 unikke fonde og analyseperioden er fem år. Resultaterne baseret på europæiske investeringsfonde er i det store og hele på linje med resultaterne fra USA.
Tabellen nederst i artiklen viser at på tværs af alle investeringsfonde i analysen er fondenes officielle afkast 5,41 pct. om året, men investorernes afkast i samme fonde er 5,07 pct. Forskellen på 0,34 pct. point om året kan tilskrives uheldig timing, hvor investorerne køber fonde i forlængelse af perioder med gode afkast, som efterfølges af mindre gode fondsafkast og/eller sælger i kølvandet på dårlige afkast, hvorefter fondenes afkast forbedres.
Spørgsmålet er om forskellen er stor eller lille? En måde at anskue det på er ved at beregne forskellen som en andel af fondenes officielle afkast. For alle fondene under et svarer det til at investorerne har tabt godt 6 pct. af det samlede afkast som følge af dårlig timing. Bedst ser det ud for investorerne i aktiefonde, hvor 5 pct. af afkastet mistes som følge af timing. Værre er det imidlertid for fondsinvestorer i alternative fonde, hvor dårlig timing koster investorerne 36 pct. af fondenes samlede afkast.
Analysen opdeler fondene yderligere efter investeringsfokus. Billedet er her, at investorer i fonde fra risikofyldte kategorier som fx specifikke brancher eller koncentreret emerging markets indkasserer de største forskelle mellem investor- og fondsafkast (hhv. -1,05 og 1,38 pct. point om året for de to aktivklasser). Det er typisk aktivklasser som fanger investorernes opmærksomhed, når afkastene har været stærke og måske popper op i medier og nyheder eller marketing fra investeringsforeninger.
Selvom tendensen er at investorerne generelt timer investeringerne bedre i brede veldiversificerede aktiefonde, så er investorafkastet som helhed også mindre i sådanne fonde end fondenes officielle afkast.
Bedre timing i billige og indeksfonde
En af de stærkeste relationer, vi ser, er at des billigere fonde, des bedre er investorernes timing. Trenden er tydeligst blandt aktiefonde og alternative fonde, hvor investorerne har haft sværest ved time dyre fonde i perioden. Blandt de billigste 40 pct. af aktiefondene er investorafkastet næsten på niveau med fondenes officielle afkast, mens timingen i de resterende og dyrere fonde resulterer i større negativ forskel mellem investor- og fondsafkast.
Investorafkastet i indeksfonde er betydelig bedre end i aktivt forvaltede fonde. Størst udtalt er forskellen i aktiefonde, hvor investorafkastet i indeksfonde er 0,37 pct. point bedre om året end fondenes officielle afkast. Investorer i aktive aktiefonde realiserede i snit derimod et investorafkast 0,48 pct. point lavere end fondenes årlige afkast.
Det kan være svært præcist at pege på årsagen til den adfærdsmæssige forskel i brugen af indeks- og aktivt forvaltede fonde. Et kvalificeret bud er, at indeksfonde typisk anvendes som mere langsigtede investeringer, mens aktive fonde omfatter mange former for specialiserede fonde, som investorerne har hyppigere tendens til at gå ind og ud af. Det er også en mulighed, at exchange traded funds (ETF'ere) absorberer noget af den kortsigtede handel med passive produkter, som ellers ville blive opfanget og synliggjort i resultaterne for traditionelle indeksfonde. Investeringsrådgivere får typisk en større indtjening fra aktive fonde, der ofte er dyrere end passive fonde, hvilket kan give et ekstra incitament til at handle dem.
