Adskillige faktorer danner grundlag for en god investeringsforening. Nogle er åbenlyse som attraktive omkostninger og dygtige kapitalforvaltere. Andre er mindre åbenlyse, men ikke desto mindre ligeså vigtige som fx. organisationen bag og den rette motivation hos ansvarlige beslutningstagere.
Et gunstigt scenarie for investorerne er, når kapitalforvalternes interesser og mål er sammenfaldende med investorernes. Det skulle gerne udmønte sig i det højest mulige langsigtede afkast uden forvalterne på investorernes vegne påtager sig unødvendige risici. Desværre er mange kapitalforvaltere i stedet domineret af marketingafdelinger med fokus på forenklede salgsargumenter og høje omkostninger eller ofte tillægges kortsigtede resultater større værdi end de langsigtede og mere værdiskabende præstationer for investorerne. Kortsigtede interesser – såsom ekstraordinær gode resultater i et kalenderår – kan være drevet af ønsket om større opmærksom eller bonusbetalinger.
Stewardship
Morningstar i USA har undersøgt i hvilket omfang investeringsforeninger og kapitalforvalteres interesser er i tråd med deres kunders og øvrige interessenter. Lette målbare og sammenlignelige faktorer er fondenes omkostninger, langsigtede præstationer, nøglepersoners ansættelsesvarighed, aflønningsstruktur, investeringer i egne fonde samt foreningens aktivitet med at lukke fonde og lancere andre nye i hotte aktivklasser. Udtrykket Morningstar benytter til at beskrive en god ledelse i investeringsforeninger er "stewardship".
På dansk refererer "steward" til ansvaret for servering af mad og drikkevarer ombord på et fly. Historisk er det udtryk om en person hyret af en konge eller ejendomsbesidder til at være ansvarlig for forvaltningen af ejendommen. På engelsk betragtes kapitalforvaltning som en ledelsesmæssig funktion og derfor går denne rolle ofte under betegnelsen "fund manager".
For at undgå forvirring holdes fast i det separate engelske udtryk "stewardship" for at fremhæve og tydeliggøre det under tiden langsigtede medfølgende ansvar, der forhåbentligt øger sandsynligheden for at investorerne belønnes med overlegne langsigtede resultater. Længden af opsparingsperioden er blandt de allervigtigste egenskaber. Inden for den enkelte måned eller måske år vil held ofte være afgørende for, hvilke fonde i en given kategori, der gør det godt og skidt, mens omkostninger og omsætningshastighed kun har begrænset indflydelse. Derimod når opsparingsperioden måske er 20 til 30 år vil lave omkostninger og langsigtede investeringer være ekstrem vigtige for slutresultatet.
Investeringsfonde opkræver typisk kun omkostninger som en fast procentandel af den forvaltede formue. I forhold til uhensigtsmæssige og måske irrationelle investeringsbeslutninger er det en struktur, der tilskynder kapitalforvalterne til at tænke langsigtet og fokusere på attraktive afkast, som kan tiltrække nye investorer og formuen derved vokse yderligere. Derfor er der en slags "stewardship" indbygget i investeringsforenings-strukturen, som dog kan drukne i kortfristede beslutninger i foreningen.
Blandt udfordringerne er bl.a. at investorerne kan have andre kortsigtede mål – måske fordi de forventer at skifte job inden for få år, og derfor ikke skal bekymre sig om afkastet 20-30 år ud i fremtiden. Marketingafdelinger kan bruge reklamer og provision til at tiltrække nye investorer, der måske påtager sig unødvendige og omkostningstunge risici. Kapitalforvaltere kan løbe unødig store risici for at øge deres chance for at opnå bonus ved omkostningsstrukturer med resultatafhængig aflønning. Investeringsrådgivere kan overtale deres kunder til at vælge de fonde, der betaler den største provision til rådgiveren.
Vigtige nøgletal
Derfor evaluerer Morningstar i USA graden af ”stewardship” i amerikanske investeringsforeninger for at identificere dem, hvor ledelse og kapitalforvaltning er bedst afstemt med investorernes langsigtede interesser. De største amerikanske investeringsforeninger er blevet tildelt en såkaldt ”Stewardship Grade” på en skala fra A til F.
Adskillige nøgletal og betragtninger ligger bag den endelige vurdering, herunder fondsomkostninger, hyppigheden af jobskifte blandt beslutningstagere, forvalternes investeringer i egne fonde og andelen af fonde bedre end gennemsnittet i en given kategori.
Sidstnævnte kaldes "succes ratio" og tager også hensyn til, om investeringsforeningen har for vane at lukke fonde med dårlige resultater. Lukkede fonde betragtes som underpræsterende fonde, fordi fonde med god historisk performance kun sjældent lukkes ned.
Kapitalforvalterens investeringer i egne fonde er det mest direkte mål for sammenfaldende interesse med investorerne. Men det kan også være urimeligt at kræve forvalterne skal investere hele deres opsparing i egne fonde, hvis de har snævert investeringsfokus med høj risiko eller omvendt med lav risiko, der måske ikke egner sig til langsigtet opsparing.
Større gennemsigtighed
For næsten ti år siden blev det indført på det amerikanske fondsmarked at investeringsforeningerne skal oplyse om kapitalforvalternes investeringer i egne fonde. I andre lande er oplysningen nogle gange tilgængelig, men det kan være mere diffust når for eksempel en hedge fond forvalter siger, at han har de fleste af sine egne penge investeret i fonden. Det kan også være vanskeligt at sammenligne motivationen, idet yngre forvaltere med lavere kompensation helt naturligt har færre penge at investere for. En god løsning ville være, hvis investeringsforeningen rapporterede om forvalternes investering i deres egne fond som en procentdel af deres årsløn.
Men måske ville den bedste afklaring være, hvis investeringsforeningerne begyndte at diskutere og rapportere forvalternes indre motiver. Folk har forskellige motiver, der spænder fra at hjælpe andre, konkurrere, stræbe efter berømmelse eller skabe en stor arv. Investorerne kan bruge disse oplysninger til at vurdere de drivende kræfter, der påvirker risikovillighed og graden af bæredygtighed. Der er ingen indlysende rigtige eller forkerte motiver, da investorerne har forskellige behov, så det sande motiv bør kunne modstå forårets sollys.
