Alternative investeringer vinder mere og mere indpas i porteføljerne hos pensionskasser og andre institutionelle investorer. Man kan ofte læse i medierne om pensionskasser som vil sætte endnu flere penge på arbejde i såkaldt alternative investeringer. Det forøgede fokus på aktivklassen er drevet af flere faktorer, men renteniveauet og forventningerne til fremtidig afkast fra traditionelle obligationer er uden tvivl blandt trækhestene. Med en rente tæt på nul for en kort dansk statsobligation er mange tvunget på jagt efter nye græsgange for at en bare nogenlunde acceptabel forrentning kan opnås.
Det er som sådan ikke svært at finde et aktiv med et højt forventet afkast. Udfordringen består imidlertid i, at med sådanne aktiver følger en tilsvarende højere risiko. Derfor er det sjældent en farbar vej frem. En sikker statsobligation er nemlig ofte fundamentet, som holder hånden under porteføljen i perioder med finansiel turbulens. Et andet drivende motiv er, at alternative investeringer ofte kan dæmpe porteføljens samlede risiko. Når aktiemarkedet vender pilen ned som vi så oven på fx it-boblen, finanskrisen, gældskrisen eller turbulensen i sensommeren og lignede derouter er det rart med aktiver i porteføljen, der kan stå skansen eller måske endda stige i værdi.
Bag alternative investeringer gemmer sig en bred skare af vidt forskellige strategier. Det kan være råvarer, infrastruktur og hedge fonde blot for at nævne nogle. Under hedge fonde åbner sig igen et helt nyt univers af forskellige strategier. De nævnte eksempler på alternative investeringer klarede sig alle betydeligt bedre end det brede aktiemarked under nedturen i starten af sidste årti. Det medvirkede til, at investorerne i de følgende år investerede store beløb i aktivklasserne. Men alle aktivklasserne klarede sig desværre markant dårligere under finanskrisen end under den forrige nedtur. Råvarer og infrastruktur tabte nemlig stort set det samme som aktiemarkedet under finanskrisen. Råvarer er igen i søgelyset som følge af prisdyk og bl.a. olieprisen er nærmest genstand for daglig omtale i medierne for tiden.
De fleste aktivklasser, herunder alternative investeringer, er i en eller anden udstrækning påvirket af økonomisk vækst og inflation. Derfor er det vigtigt, at investorerne gør op med sig selv, hvor megen følsomhed de kan tåle. Selv blandt alternative investeringer er der betydelig forskel i, hvordan undergrupperne er påvirket af udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne. Dermed er det ikke ligegyldigt, hvilke alternative investeringer man tager med i porteføljen, hvis målet er risikospredning.
Råvarer
Råvarer er en bred aktivklasse og dækker over ædle metaller, landbrugsvarer, energi, industrielle metaller m.m. Historisk har råvarer, der ikke er direkte forbundet med produktionen af varer, (fx guld og landbrugsvarer) vist sig mere effektive til at sprede risikoen i porteføljen end dem, der er mere drevet af konjunkturerne (fx metaller til industrielt brug). Mere cykliske råvarer underperformede eksempelvis mindre cykliske råvarer med 40 pct. i 2000-2002 og 30 pct. 2007 til 2009, begge perioder med fald på aktiemarkedet.
Råvarer og råvarefutures indgår sjældent i private investorers portefølje. I praksis er det da heller ikke nemt at investere direkte i fysiske råvarer som korn og olie eller indirekte via råvarefutures, som ofte er komplekse produkter for langt de fleste private investorer. Alternativt skal man vælge børshandlede fonde (ETC) med eksponering til råvarerne, men mekanikken i sådanne råvarefonde resulterer ofte i afkast, der ikke matcher råvarernes faktiske prisudvikling.
Hedge fonde
Hedge fonde spænder også vidt i karakter og eksponering mod aktier, gæld, gearing m.m. Nogle hedge fonde har en permanent nettoeksponering til aktier og virksomhedsgæld, mens andre er markedsneutrale.
Et tidligere studie af Ibbotson, Chen og Zhu estimerede, at historiske beta-værdier for long-short og event-driven hedge fonde er henholdsvis 0,49 og 0,31. For globale makrofonde er den historiske beta 0,16. Høj-beta strategier outperformede strategier med lav beta under krisen i 2000-2002, men underperformede derimod med 25 pct. under finanskrisen.
Infrastruktur
Infrastruktur er en aktivklasse som omfatter aktiver, der benyttes til at levere helt essentielle services og ydelser af mere samfundsmæssig karakter. Det er fx elektricitet, vand, transport og kommunikation. Det spænder fra aktiver, hvor der er en høj grad af konkurrence og mere konjunkturfølsom aktivitet til områder med begrænset konkurrence og større stabilitet i efterspørgslen. Cyklisk infrastruktur underperformede mindre-cyklisk infrastruktur med 30 pct. i aktiemarkedets deroute i 2000-2002 og ligeledes under finanskrisen – stort set et identisk billede af udviklingen for råvarerne under samme nedture.
Efterhånden er det faktisk ikke så svært endda at få fingre i råvarer, infrastruktur eller lignende alternative investeringer – selv ikke for den private investor. Men det kniber imidlertid stadig i en traditionel investeringsforening, som mange danskere kender til. Det er bl.a. muligheden for daglig køb og salg af investeringsbeviser, der harmonerer dårligt med den begrænsede likviditet som typisk kendetegner alternative investeringer.
Muligheden opstår i de såkaldte Exchange Traded Funds (ETF), hvor investorerne typisk vil kunne opnå den ønskede eksponering. Derudover er ETF’ere en relativ billig og likvid genvej til alternative investeringer. På samme vis som man kan investere i en fond med fokus på globale aktier, kan man således købe en ETF’er der følger udviklingen på en eller flere alternative investeringer.
Vil man opnå en optimal risikospredning bør man gå efter aktiver med et anderledes kursmønster end de aktiver der allerede er i porteføljen. Dvs. aktier og obligationer for de flestes vedkommende. Alternative investeringer vil for mange være et kompleks område, og man kan med fordel spørge sin investeringsrådgiver til råds.
