Globale investorer foretrækker i endnu højere grad end tidligere passive investeringsprodukter. Det sker på bekostning af aktivt forvaltede produkter og sandsynligvis i investorernes erkendelse af, at størstedelen af dem underpræsterer i forhold til ambitionerne. Formuen i passive produkter er i dag 20 pct. af den forvaltede kapital på global plan. Det er en fordobling af markedsandelen og en formuevækst tæt ved 300 pct. på bare fem år.
Væksten er bl.a. drevet af investorernes interesse for de såkaldte Exchange Traded Funds, også blot kaldet ETF’ere. Som navnet antyder, er det børsnoterede værdipapirer, der kan handles på børser som fx London og Frankfurt. Selvom børsen i København endnu har den første ETF-notering til gode, er ETF’erne allerede lettilgængelige for mange private danske investorer - på lige vilkår med andre udenlandske værdipapirer. Mange banker giver via netbanken nemlig deres kunder adgang til udenlandske værdipapirer, som derved kan købes og sælges på samme vis som danske værdipapirer.
Kendetegnende for ETF-produkterne er konkurrencedygtige omkostninger, stabile og gennemsigtige porteføljer, likviditet og eksponering til alverdens aktivklasser. Med udbredelsen af ETF’ere er investeringslandskabet blevet demokratiseret. I dag har ganske almindelige investorer adgang til mange af de samme aktivklasser, som indtil for nylig overvejende var forbeholdt institutionelle investorer.
Det er alt lige fra smart beta strategier, kinesiske A-aktier til ædle metaller som fx guld. Via få klik i netbanken kan investorer via ETF’ere blive medejere af fysiske guldbarrer, og alligevel slippe helt for det bøvl og besvær, der ellers ville være forbundet med transport og opbevaring af guld.
Med de åbenlyse fordele benyttes ETF’ere i dag af private investorer, finansielle rådgivere og institutionelle investorer til langsigtet investering, kortsigtede taktiske positioner eller blot opnå eksponering til bestemte aktivklasser.
Større kompleksitet
Med denne åbenlyse fleksibilitet følger også en øget kompleksitet. Det omfatter både strukturen i produkterne, men også måden afkastet fra et givent investeringsmarked matches på – fx aktier fra udviklingslandene, europæiske aktier o. lign.
I nogle ETF’ere vil man støde på futures, swaps, valuta og fysiske råvarer. Mange har givetvis god indsigt og forståelse for, hvordan aktier og obligationer kan kombineres i porteføljen, men derfra og til fuld forståelse for, hvordan mere eksotiske værdipapirer og uvante investeringsprodukter bedst kan inkluderes i porteføljen, er der immervæk et stykke vej. Og uden nogen fortrydelsesret er det endnu mere vigtigt, at investorerne har den nødvendige indsigt i egen formåen og begrænsninger før man kaster sig over produkterne.
Fortsat beskeden hjemlig interesse
Trods stigende interesse for passive investeringer hos investorerne uden for landets grænser er interessen anderledes lunken og lav blandt danske private investorer.
Mindre end 3 pct. af formuen i danske investeringsfonde er hvad danske investorer i øjeblikket allokerer til passive fonde. Baseret udviklingen over de senere år, er der heller ikke noget, som tyder på, at interessen er voksende – tværtimod.
Til andelen skal lægges eventuelle direkte investeringer i ETF’ere som private investorer må have. Omfanget herfra er dog formodentligt begrænset. Det skyldes bl.a., at private investorer løbende betaler for investeringsrådgivning via formidlingsprovisionen, som typisk udgør halvdelen af omkostningerne i en investeringsforening. Provisionen er en løbende betaling fra foreningen til banken for at yde investeringsrådgivning til investorerne. ETF’ere betaler ikke denne rådgivningsprovision.
Interessen for ETF’ere og den passive investeringstilgang er til gengæld i vækst herhjemme hos flere professionelle investorer som fx arbejdsmarkedspensionerne, men også porteføljeforvalterne i danske investeringsforeninger anvender i stigende grad ETF’ere. Vi har screenet aktuelle porteføljer i danske fonde målrettet private for ETF’ere. Resultat viser knap 40 fonde gør brug af ETF’ere, og tilsammen er investeret mere end 5 mia. kr. fordelt på 64 ETF’ere.
Opgjort på investeret beløb er iShares Core MSCI Emerging Markets IMI og Financial Select Sector SPDR mest populære blandt danske forvaltere. Det er fonde fra Nordea Invest som anvender de to ETF’ere.
73 pct. af porteføljen i Investin Demetra er investeret i ETF’ere, hvilket er den højeste andel i screeningen. Top 10 fremgår her på siden.
ETF-fonde bringer private og professionelle investorer i samme båd. De byder på mange fordele, som likviditet og konkurrencedygtige omkostninger. Selvom det nok kun er relativ få private investorer, der investerer direkte i ETF’ere, så tyder noget på, at andelen af indirekte investeringer er stigende.
