Høje afkast er vel nok det mest centrale salgsparameter, når investeringsforeningerne markedsfører deres fonde. Og forståeligt nok, da det at opnå et afkast er den primære grund til at investere. Når det er sagt er det dog i realiteten mindst lige så vigtig at forholde sig til den risiko, der er forbundet med en given investering.
Der har været gentagende eksempler på perioder over flere år, hvor risikoen ved investering ikke har været særlig iøjnefaldende. Mange har måske derfor næsten fortrængt at markedet kan falde, og at dømme efter standardafvigelsen er risikoen i aktiemarkedet i øjeblikket lavere end i mange år. Derfor er ikke det utænkeligt, at nogle investorer rent faktisk har fortrængt at det også kan gå den anden vej.
I stærk kontrast hertil, har vi oplevet perioder, hvor risikoen pludselig bliver meget synlig, eksempelvis under finanskrisen, hvor stort set alle aktier var i frit fald. Siden da er det mest gået frem og markederne er kommet sig, men gældskrisen i Europa nogle år efter, mindede os om hvor sort det egentlig så ud under finanskrisen.
Hvad enten markederne stiger eller falder, er det væsentligt at være bevidst om risikoen i de fonde, man er ved at investere i. At vurdere risikoen i en fond kan virke vanskeligt, men hvis man følger en række simple principper kan man nå langt. Især finanskrisen gjorde det faktisk nemmere at vurdere fondes risiko, da man blot ved at se på afkastgrafen fik et godt fingerpeg om fondenes risiko, ved at se hvor meget de tabte dengang, da det virkelig gik hårdt for sig på markederne.
Grundlæggende principper
Helt overordnet kan investeringer inddeles i forskellige aktivklaser med forskellig risiko. Den mest grovkornede opdeling sker typisk ved at skelne mellem aktier og obligationer, hvor aktieinvesteringer normalt betegnes som mere risikofyldte.
Går man mere i dybden er der flere principper, der gør sig gældende for både aktier og obligationer. Der skelnes normalt mellem investering i nye markeder og veludviklede markeder, hvor sidstnævnte traditionelt er mere stabile investeringer – både når det handler om aktier og obligationer. På samme vis opfattes investering i mindre virksomheder mere risikofyldte, end investering i større virksomheder, mens valueaktier normalt ses som mere stabile end vækstaktier.
Obligationer opfattes af mange som en meget sikker investering, men her er det også vigtigt at skelne mellem de forskellige typer. Der er en stor forskel på eksempelvis danske statsobligationer og virksomhedsobligationer. Men her slutter det ikke, da der også kan være forskelle på sikkerheden omkring enkelte landes statsobligationer.
I kølvandet på udviklingen på obligationsmarkedet den senere tid er det også kommet til debat, hvor sikre obligationer reelt er. Det skyldes først og fremmest det meget lave renteniveau kombineret med massiv gældsætning i mange lande. Intuitivt giver det heller ikke megen mening, at investorerne vil acceptere et afkast tæt på nul pct., når gældsætningen i en række lande og dermed risikoen i obligationerne er større end nogensinde. Fornylig gav obligationsmarkedet en smag på, hvor hurtigt renterne kan bevæge sig – denne gang op – med kursfald som resultat – bl.a. til stor ærgrelse for mange boligejere som satsede på gunstige låneomlægninger.
Udover de grundlæggende principper er porteføljetankegangen også vigtig. Ved at sammensætte sine investeringer af forskellige typer aktier og obligationer kan man opnå en god spredning af risikoen. Derved øger man sandsynligheden for at opnå en portefølje, der kan klare sig fornuftigt både, når det går op og ned på markederne. Det er altid en god idé at tage et kig på, hvad fondene investerer i, før man selv sætter penge i fondene. På bl.a. Morningstars hjemmeside kan man se fondenes fordeling på lande, sektorer, virksomhedsstørrelser og aktiestil, altså om der er tale om vækst- eller valueaktier.
Et nærmere kig på fonden
Først og fremmest bør man undersøge, hvad fondene selv oplyser som målsætning for investeringerne. Det kan man så sammenholde med resultaterne hidtil. Se eksempelvis på fondenes historiske afkast, der kan give et indtryk af risikoen.
En konsekvens af finanskrisen er at man får et ganske klart billede af risikoen i en fond ved blot at kaste et blik på dens afkastgraf. Her vil man tydeligt kunne se hvor meget fonden dykkede under finanskrisen og dermed få en god indikation af hvor slemt det kan gå.
Et mere overordnet billede af, hvordan risikoen har været hidtil, kan man få fra nøgletallet standardafvigelse. Jo højere standardafvigelse, des større udsving har der været i fondenes afkast. Tallet er velegnet til at sammenligne flere fonde med hinanden, hvor det kan give en god indikation af, hvilken der er mest risikabel.
Hele formålet er naturligvis at finde frem til fonde, der kan levere gode afkast uden for megen risiko. Her kan man med fordel gøre brug af Morningstar ratingen på én til fem stjerner, der netop belønner afkast og straffer risiko, indenfor kategorier af fonde. Derfor er ratingen et godt udgangspunkt, når man skal sortere og vælge blandt mange fonde.
Ratingen kan dog ikke stå alene. Den måler, hvordan fonde har klaret sig i forhold til andre sammenlignelige fonde. En femstjernet fond med latinamerikanske aktier vil således være blandt de bedste latinamerikanske aktiefonde, men det er kun en begrænset hjælp, hvis regionens aktier ikke er attraktive at investere i.
Derfor er risikospredningen et vigtigt middel til at begrænse den samlede risiko. En ting er således, at man bør vælge kvalitetsfonde, som formår at levere gode afkast i forhold til risikoen. Men de helt store udsving har typisk rod i, at alle kurser i en del af markedet pludselig går samme vej.
Derfor kan man dramatisk reducere sin investeringsrisiko ved ikke at være for afhængig af bestemte brancher, regioner eller virksomhedstyper. For de mere forsigtige investorer kan der skrues betydeligt ned for risikoen i porteføljen ved at inddrage en større andel i korte danske obligationer.
