En ny Morningstar analyse af omkostninger i amerikanske investeringsfonde viser at investorerne betaler færre omkostninger for kapitalforvaltning nu end tidligere. Den formuevægtede omkostningsprocent var 0,64 pct. i 2014, et fald fra 0,65 pct. i 2013 og 0,76 pct. fem år tilbage. Trenden er primært drevet af investorernes søgen mod billigere fonde end det er prisreduktioner i den amerikanske fondspalette.
Prisbillige fonde er blevet foretrukket af investorerne igennem det seneste årti. Dermed har de sat sig på størstedelen af pengene, som investorerne investerede i amerikanske fonde i perioden – en udvikling som understøtter faldet i den formuevægtede omkostningsprocent.
Inflowet (dvs. beløbet investorerne netto har investeret i perioden) i traditionelle fonde og exchange traded funds, ETF, med omkostningsprocenter i den billigste femtedel af alle fonde, er over de seneste 10 år 3,03 billioner USD. Inflowet i de resterende – som ikke er blandt den billigste femtedel – er i perioden 160 mia. USD. Med andre ord er 95 pct. af alt inflow over de seneste 10 år investeret i fonde fra den billigste femtedel af fondspaletten.
Passive fonde har nydt godt af investorernes stadig større fokusering på billige fonde, idet der er relativt flere passive fonde blandt de billigste 20 pct. af fondene end i de resterende 80 pct. Den formuevægtede omkostningsprocent for passive fonde var 0,2 pct. i 2014 sammenlignet med 0,79 pct. for aktivt forvaltede fonde.
Af investorernes samlede inflow over de seneste 10 år er 1,9 billioner USD investeret i passive fonde, mens 1,13 billioner er blevet investeret i aktive fonde. Interessen for billigere passivt forvaltede fonde fremstår endnu tydeligere for fonde med fokus på amerikanske aktier. Over de 10 år er 671 mia. USD investeret i passive varianter, mens investorerne netto har solgt for 731 mia. i aktive fonde.
Passive fonde udgør nu 28 pct. af formuen i det analyserede fondsunivers mod 13 pct. i 2004. Det er dog ikke udelukkende passive fonde, der nyder godt af investorernes øgede interesse for billige fonde. 95 pct. af al inflow til aktive fonde i de seneste 10 år er nemlig gået til den billigste femtedel af aktive fonde.
Fonde uden provisioner dominerer
Udover vandringen mod billigere fonde går amerikanske investorer i højere grad nu også uden om fonde og fondsklasser med provisionsbetaling for rådgivning i omkostningsstrukturen. Denne trend er ifølge Morningstar i USA drevet af flere faktorer.
Dels kan flere investeringsrådgivere forhandle bedre priser på vegne af deres kunder. Det sker i praksis ved at kunderne betragtes som en stor ”pool” og dermed opnås adgang til fondsklasser med mere attraktive omkostningsstrukturer. Derudover foretrækker rådgivere, som opkræver betalingen for rådgivning direkte hos kunden, fonde og fondsklasser uden provision, således at der ikke betales for rådgivning to gange. Endelig udgør markedsrenteprodukter fra pensionssektoren en stadig større andel af formuen i fondene. Det understøtter et øget brug af fondsklasser rettet mod institutionelle og pensionsinvestorer, som typisk er uden provisionsbetalinger i omkostningsstrukturen.
Den formuevægtede omkostningsprocent for provisionsbetalende fonde var 1,02 pct. i 2014, men fondene havde ved udgangen af 2014 blot en markedsandel på 20 pct. af fondsmarkedet i USA. I 2004 var markedsandelen for provisionsbetalende fonde 37 pct. Den formuevægtede omkostningsprocent for fonde uden provision var 0,54 pct. Igennem de seneste 10 år har investorerne solgt ud af fonde med provisionsbetalinger for i alt 0,5 billion USD, mens fonde uden provisioner er vokset med 3,5 billioner som følge af inflow fra investorerne.
Den øgede interesse for billige fonde på det amerikanske marked betyder at 41 pct. af den samlede formue er investeret i fonde med en omkostningsprocent på under 0,5 pct. I 2004 var blot 20 pct. af formuen investeret i fonde med omkostninger under dette niveau.
Nogle omkostninger falder – lidt
Selvom pilen peger ned i form af lavere formuevægtede omkostningsprocenter til investorerne er det ikke et udtryk for en mere generøs holdning til prissætningen i fondsbranchen.
Knap halvdelen af fondene på det amerikanske marked har indbyggede knæksatser i omkostningsstrukturen. Det betyder, at omkostningssatsen automatisk reduceres, når formuen overstiger en eller flere beløbsgrænser. Derved får investorerne del i de stordriftsfordele som utvivlsom opstår, når fondene vokser sig større.
Mange fonde har passeret disse beløbsgrænser. Det er sket i takt med stigende kurser på både aktie- og obligationsmarkedet i de senere år og nye investorer er kommet til. Den formuevægtede omkostningsprocent for alle fonde faldt til 0,64 pct. i 2014 fra 0,76 pct. i 2009 svarende til et fald på 15 pct. Men blandt fonde, der var i live i hele perioden, sænkede blot 63 pct. omkostningsprocenten og bare 24 pct. reducerede omkostningerne med mere end 10 pct. Omvendt benyttede 21 pct. perioden til at hæve omkostningsprocenterne.
Morningstar estimerer at omkostningsprocenterne bidrager med 88 mia. USD i omsætning i 2014 til den amerikanske fondsbranche. Det er en vækst på 78 pct. over 10 år. I samme periode er væksten i den forvaltede formue vokset med 143 pct., mens den formuevægtede omkostningsprocent i perioden er faldet med 27 pct. Derved tilfalder størstedelen af de økonomiske fordele ved at vokse sig større fondsbranchen og ikke investorerne. Sidstnævnte, ved vi fra tidligere analyser af omkostningerne i danske investeringsforeninger, er et billede, som kan overføres til det danske fondsmarked.
