Der er gode nyheder i øjeblikket fra investeringsforeningerne til investorerne. Flere foreninger melder nu om omkostningsreduktioner og noget kunne tyde på at flere i den kommende tid vil tilslutte sig og skære i omkostningerne. Omkostningen, som nu er i spil hos flere foreninger, er tegningsprovisionen, der traditionelt er den største enkeltpost i emissionstillægget. Det betyder for investorerne, at det er blevet betydeligt billigere at købe fondene. Men det gælder om at holde tungen lige i munden.
Flere foreninger reducerer nemlig blot tegningsprovisionen midlertidig i nogle få udvalgte fonde, mens andre gennemfører permanente reduktioner, men igen i en begrænset del af fondsudbuddet. Så er der dem, som går hele vejen og permanent fjerner tegningsprovisionen på hele fondspaletten. Det er Absalon Invest, CPH Capital, Formuepleje og landet næststørste forening, Nordea Invest, der nu tager skridtet fuldt ud. De tilslutter sig dermed en begrænset – men nu større – skare af fonde uden tegningsprovision.
Argumenterne hos foreningerne for at reducere tegningsprovisionen er delte. De midlertidige reduktioner i udvalgte fonde er begrundet i det lave renteniveau, og reduktionerne er hovedsaligt gennemført i danske obligationsfonde. Det ligner umiddelbart også en svær opgave at stille investorerne en bare nogenlunde acceptabel forrentning i udsigt efter initiale købsomkostninger på fx 1 pct. og løbende omkostninger på det halve i en kort obligationsfond, hvor forrentningen før omkostninger i øjeblikket er omkring nul pct.
Nordea Invest fremhæver derimod, at fjernelsen af al tegningsprovision i foreningen er et resultat af en gunstig forhandlingsposition over for dens primære samarbejdspartner og distributør, Nordea Bank. Formueplejes argument er et ønske om transparent omkostningsstruktur.
Udover tegningsprovisionen er markedsføringsprovisionen blevet reduceret midlertidigt i nogle ganske få fonde. Denne provision indgår i en fonds løbende omkostninger, og argumentet for reduktionen er ligeledes primært forankret i renteniveauet. Vi er generelt forundrede over, at prisen for rådgivning afhænger af renteniveauet – men lavere pris er naturligvis positivt for investorerne, medmindre det går ud over kvaliteten af rådgivningen.
De to typer provision
Tegningsprovisionen, der er højaktuel i øjeblikket betales, når man som investor køber et investeringsbevis. Det er en betaling fra foreningen til investeringsrådgiveren (ofte en bank) og kan mest af alt betragtes som en tak ”fordi du anbefalede vores fond,” herunder betaling for, at banken har ydet rådgivning til investor i forbindelse med købet.
Flere foreninger har nu helt fjernet tegningsprovisionen. Omkostningen er simpelthen gledet ud af emissionsprisen og opkræves ikke længere, når investorerne køber investeringsbeviser i fondene. Det betyder, at det er blevet betydeligt billigere at købe dem. Det kommer alle investorer til gode, og dem, der har fravalgt rådgivning, undgår nu at betale overkurs i købsøjeblikket, der dækker over en rådgivning, som man reelt ikke har modtaget. Afskaffelsen af tegningsprovisionen sikrer dermed at ingen investorer betaler for en ydelse, som de ikke har modtaget.
Ifølge vores estimater reduceres prisen ved at købe fondene fra Nordea Invest med hele 80 pct. i gennemsnit, og største besparelse er ifølge vores beregninger 90 pct. i foreningens tre danske obligationsfonde..
Vi har tidligere estimeret den gennemsnitlige tegningsprovision for aktiefonde fra alle danske investeringsforeninger til 1,05 pct., og for obligationsfondene var gennemsnittet 0,77 pct.
Markedsføringsprovision
Markedsføringsprovisionen er en løbende provision, som betales af investorerne til den bank, hvor investorerne får opbevaret deres investeringsbeviser. Provisionen betales så længe investorerne ejer investeringsbeviserne. Den opkræves ikke direkte hos investorerne, men via foreningen til banken. Betalingen dækker ifølge fondsinvestorernes brancheorganisation, IFB, der varetager medlemmernes interesser, over rådgivning af investorerne, herunder bla. afdækning af investerings- og risikoprofil, skatteoptimering, og porteføljesammensætning – og altid med udgangspunkt i den enkelte investors behov.
Denne betaling er med få undtagelser intakt hos alle investeringsforeninger. Dermed er investorernes løbende omkostninger ved at investere i fonde uændret. TNS Gallup udarbejdede fornylig, på vegne af brancheorganisationen for henholdsvis fondsinvestorerne og bankerne (Finansrådet), en investoranalyse og den afdækkede, at 44 pct. af alle investorer har benyttet sig af bankens rådgivningsfacilitet inden for det seneste år, når de skal investere.
På tværs af alle danske fonde har vi tidligere estimeret den gennemsnitlige markedsføringsprovision til 0,58 pct. For aktiefonde var gennemsnittet 0,69 pct. og 0,41 pct. for obligationsfondene.
Tegningsprovision og markedsføringsprovision dækker i store træk over samme ydelse. Derfor virker initiativet fra Nordea Invest og flere andre foreninger om helt at fjerne tegningsprovisionen fornuftigt og i tråd med investorernes interesser, således at der ikke betales for rådgivningsydelsen to gange.
Analysen TNS Gallup viste imidlertid også, at mange betaler for løbende rådgivning uden at modtage en sådan. Af den grund bør investeringsforeningerne – igen af hensyn til investorernes interesser – overveje at opkræve betalingen direkte hos investorerne.
Den ”tabte” tegningsprovision
Fondene, hvori Nordea Invest nu har fjernet tegningsprovisionen, er børsnoterede og kan købes af alle investorer. Det er 41 fonde dækkende aktivklasser fra korte danske obligationer, globale aktier, balancerede strategier eller mere nicheprægede fonde som fx indiske aktier.
Formuen i Nordea Invest foreningerne er vokset betydeligt i de senere år – både i form af kursstigninger, men også fordi mange investorer har købt flere investeringsbeviser i foreningens fonde. Det er dog ikke de 41 fonde, der nu er uden tegningsprovision, som investorerne køber flere investeringsbeviser i. For selvom nogle af dem er efterspurgt af investorerne, så estimerer Morningstar, at investorerne har solgt ud i disse fonde for knap 5 mia. kr. i alt over de seneste tre år. Det er sket enten i form af decideret salg af investeringsbeviser eller udbetalt udbytte, som ikke er geninvesteret i fondene.
Investorerne køber derimod en række andre fonde fra Nordea Invest Portefølje. Det er ikke-børsnoterede fonde og forudsætter en aftale med Nordea Bank førend investorerne kan investere i dem. Fondene var i forvejen uden tegningsprovision, så manøvren fra Nordea Invest kan ses som en harmonisering af emissionstillæggene. Disse fonde er blot nogle år gamle, men trods en kort levetid har investorerne – ifølge vores estimater – købt investeringsbeviser i dem for 29 mia. kr. over de seneste tre år.
Selvom emissionstillæggene nu er harmoniseret er investorernes løbende omkostninger (som betales så længe investeringsbeviserne ejes) højere i de Nordea-fonde, som investorerne køber investeringsbeviser i for tiden, end det er tilfældet med de 41 fonde. Vi estimerer, at den formuevægtede omkostningsprocent er ca. 65 pct. højere i disse fonde. Investorerne i de nyere fonde betaler dermed ca. 250 mio. kr. mere om året ved at vælge dem fremfor en sammensætning svarende til den formuevægtede fordeling i de 41 fonde.
I alt anslår vi, at investorerne betaler ca. 1,5 mia. kr. i løbende omkostninger i fondene fra Nordea Invest. I pressemeddelelsen fra Nordea Invest vedr. tegningsprovisionen fremhæves, at investorerne vil spare et stort tocifret millionbeløb. I lyset af løbende omkostninger i Nordeas fonde på 1,5 mia. kr. vil nogle måske mene, at det er en dråbe i havet.
Ikke desto mindre mener vi i Morningstar, at initiativet fra Nordea Invest er et skridt i den rigtige retning. Vi hilser det velkommen og håber andre foreninger følger op med tilsvarende permanente prisreduktioner. Tegningsprovisionen er en start, men hvis det virkelig skal batte og investorerne skal nyde godt af stordriftsfordele, så bør investorernes løbende omkostninger, herunder markedsføringsprovisionen, også bringes ned.
