En velsammensat portefølje vil typisk indeholde en god sammensætning af aktie- og obligationsfonde, som igen fordeler investeringerne på forskellige regioner, lande, brancher, kreditkvalitet m.fl. Manøvren med at sprede investeringerne på flere aktivklasser sikrer, at alle æg ikke lægges i samme kurv. Det giver en mere stabil udvikling i afkastet end hvis porteføljen udelukkende består af fx danske aktier.
Har man ikke lyst til at skabe denne sammensætning selv, så tilbyder danske investeringsforeninger også fonde, hvor blandingen af aktier og obligationer er lavet på forhånd. De kaldes balancerede fonde, og det er et vækstområde for foreningerne. I midten af sidste årti udgjorde formuen i balancerede fonde under 3 pct. af det danske fondsmarked, mens andelen i dag er vokset til 8 pct.
For mange investorer kan sådanne fonde være et udmærket alternativ til traditionelle fonde. Det gælder bl.a. investorer med meget lille interesse for selv at investere aktivt, investorer med beskeden formue, eller for de travle investorer, som ønsker et nemt alternativ der stort set passer sig selv.
De balancerede fonde
Konceptet i de balancerede fonde er at give investorerne et nemt og enkelt alternativ til selv at sammensætte en portefølje. Man kan således i princippet nøjes med at investere i én fond og lade porteføljeforvalteren bekymre sig om resten. Desværre er virkeligheden ikke altid så ligetil, for balancerede fonde byder også på nogle ulemper, som man bør være opmærksom på. Samtidig er der altid en hvis risiko forbundet med at satse alt på en enkelt porteføljeforvalter eller team.
Først og fremmest er der udfordringen ved at finde en fond med den rigtige fordeling mellem aktier og obligationer, der passer præcis til ens egen risikoprofil. De danske foreninger, som tilbyder balancerede fonde, har typisk et udbud på en, to eller tre fonde med hver deres risikoprofil, altså hver deres fordeling mellem aktier og obligationer. Med op til tre fonde tilbydes man altså tre forskellige risikoprofiler, men det er nødvendigvis ikke nok til at ramme alle danske investorers behov. Alt afhængig af den enkelte investors risikoprofil, er den passende fordeling mellem aktier og obligationer vidt forskellig fra person til person. Derfor kan man altså ikke være sikker på at finde en balanceret fond, der passer til netop ens egen risikoprofil.
Foreningernes opfattelse af, hvor mange aktier og obligationer, der bør være i en balanceret fond med fx middel risikoprofil varierer også. Man kan derfor ikke tage for givet at fonde, som på overfladen minder om hinanden, også reelt giver samme risikoeksponering. Aktieandelen i danske fonde i en af Morningstars kategorier for balancerede fonde med middel risikoprofil er aktuelt 56 pct. i gennemsnit. Tallet dækker over en spredning fra 35 pct. og op til 68 pct.
Man bør også være opmærksom på, at balancerede fonde ikke altid ligger med en fast fordeling mellem aktier og obligationer. Derfor kan man ikke være helt sikker på, hvad det er man ejer, og dermed heller ikke være helt sikker på at fonden matcher ens risikoprofil over tid. Sammensætter man derimod selv en portefølje bestående af rene aktiefonde og rene obligationsfonde, vil man have bedre kontrol over den løbende fordeling mellem aktier og obligationer. Den gns. aktieandel fra før finanskrisen og frem til i dag for danske balancerede fonde med middel risiko bundede i sommeren 2008 med et gns. på 35 pct., mens det aktuelle gns. på 56 pct. er det højeste i perioden.
Balancerede fonde er heller ikke nødvendigvis velegnet til brug i en portefølje med andre fonde. Hvis en balanceret fond øger eller mindsker aktie- eller obligationsandelen vil det påvirke den samlede porteføljes fordeling. Det vil være uhensigtsmæssigt, når netop denne fordeling er blandt de vigtigste redskaber til at styre risikoen.
Vanskeligt at måle kvaliteten
Det kan også være vanskeligere at vurdere, hvor god en balanceret fond har været til at forvalte investeringerne. Er et godt afkast blot opnået fordi fonden har haft en højere aktieandel end konkurrenterne eller skyldtes det rent faktisk, at de underliggende aktie- og obligationsinvesteringer har været konkurrencedygtige hver især. Her er det mere gennemskueligt at bedømme rene aktiefonde og rene obligationsfondes kvalitet hver for sig og det giver ligeledes frihed til at udskifte enten obligationsdelen eller aktiedelen, hvis en af dem skuffer. Hvorimod man i de balancerede fonde er bundet til enten at følge med hele vejen, eller sælge pakkeløsningen.
Balancerede fonde er en enkel løsning for private investorer, som ikke ønsker eller har tid til at skabe en fornuftig portefølje af flere forskellige aktie- og obligationsfonde, men man skal altså være opmærksom på, at det kan være svært at finde en fond, som passer helt perfekt. Det er også værd at huske på, at blandingen mellem aktier og obligationer kan skifte i de enkelte fonde, men også at fordelingen er vidt forskellig fra fond til fond og dermed er risikoen ligeledes forskellig.
Netop risikoen er vigtig, og derfor opdeler Morningstar balancerede fonde i kategorier efter aktieandelen. Kategorierne med lav risiko indeholder fonde med en maksimal aktieandel på 35 pct. af porteføljen, middel risiko er fonde med en vægt af aktier på mellem 35- og 65 pct., og høj risiko er fonde med mere end 65 pct. af formuen placeret i aktier.
Denne inddeling er til for at hjælpe private investorer til at vurdere udbuddet af balancerede fonde ud fra deres egen risikoprofil og sikre en fornuftig sammenligning mellem relativt ens balancerede fonde.
