Skatteministeriet forventer efter planen at kunne fremlægge en analyse af skatteforholdene for investeringer i danske og udenlandske fonde senest ved udgangen af indeværende kvartal. Analysen skulle oprindeligt være offentliggjort i 2014, men området viste sig mere kompliceret for skatteministeriet end de hidtil havde antaget.
Eftersom analysen endnu ikke er offentliggjort kender vi naturligvis ikke det endelige indhold, men forhåbentlig indeholder rapporten konkrete forslag til forenkling af beskatningen af frie midler for danske investorer. Og her bør skatteministeriets ambitioner række længere end blot beskatningen af investeringsbeviser. Vi har tidligere beskrevet og dokumenteret, hvor omfattende og kompleks det er for investorerne, at opgøre skatten af fortjeneste og tab på investeringsbeviser, mens hvis det virkelig skal rykke bør forenklingen gælde alle former for investeringsafkast.
Skatteopgørelsen bør være til at forstå og håndtere for helt almindelige investorer, og derfor er det nødvendigt med en harmonisering og forenkling over en bred kam. Vi kommer her med vores bud, men inden vi gør det ridser vi kort op på vores tidligere fokus på beskatningsreglerne for investeringsafkast.
Overdreven kompleksitet
Skattereglerne for danske investorer for opgørelse af investeringsafkast for frie midler er overdrevne komplekse. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at den enkelte investor må forholde sig til hele 10 forskellige beskatningsscenarier alt efter bl.a. investeringsprodukt, civilstatus, investors øvrige kursgevinster og tab samt økonomiske forhold.
I disse 10 scenarier kan op til 12 forskellige beløbsgrænser og skattesatser danne grundlag for beskatningen, og tager vi højde for at investor kan have meldt sig ud af folkekirken – ja så er der endnu flere satser i spil. Det virker i sig selv en anelse finurligt at folkekirken kan have indflydelse på beskatningen af investeringsafkast. De mange satser og beløbsgrænser vil ofte skulle anvendes i kombination, hvilket i sig selv ikke gør opgørelsen nemmere for investorerne.
Trods et identisk udgangspunkt med afkast svarende til 10 års kalenderårsafkast på globale aktier svingede den effektive skattesats mellem 24 pct. og op til 40 pct. alt efter scenarie. Ingen af de 10 scenarier ender ud med samme effektive skattesats.
Muligt udenlandseventyr
Vi har også haft fokus på, at danske investeringsforeninger gerne vil eksportere til udlandet. Det er ofte blevet fremført af branchen at danske skatteregler spænder ben for dette udenlandseventyr. Det er dog vores vurdering, at denne skatteproblematik ikke er helt så begrænsende for eksport af danske fonde, når det kommer til stykket.
Vores vurdering baserer vi bl.a. på det faktum, at den foretrukne og mest benyttede fondsstruktur i udlandet er akkumulerende fonde, hvor udbytte ikke udbetales til fondsinvestorerne, men geninvesteres i fondene. I denne struktur er der ingen skattemæssige hindringer i vejen for at danske fondshuse kan eksportere til udlandet. Det samme gør sig gældende ved udbyttebetalende obligationsfonde.
En af landets store investeringsforeninger storeksporterer for tiden akkumulerende fonde ud over landets grænser, hvilket blot bekræfter at eksportvejen allerede er køreklar. Vi har derfor mere end svært ved at se hullerne i vejen – højst en småsten måske.
Hvad skal der til?
En forenkling af skatteopgørelsen for investeringsafkast – positiv såvel som negativ – er helt essentielt for at nedbringe den nuværende kompleksitet og lette arbejdet for investorerne. Desuden bør skatteministeriet stile efter en løsning, hvor beskatningsprocenten er ens uanset hvilket investeringsprodukt investorerne vælger.
Det betyder for det første at de talrige nuværende skattesatser og beløbsgrænser skal nedbringes. Beløbsgrænserne bør helt fjernes og skattesatserne skal reduceres til bare én sats. Altså én enhedsskattesats, men spørgsmålet er naturligvis hvad denne sats bør være. Det vil vi lade op til skatteministeriet om at afgøre. Deres målsætning er sandsynligvis at finde en provenuneutral løsning – dvs. en ny løsning skal ikke koste staten penge i form af tabte skatteindtægter, men omvendt heller ikke vinde på løsningen ved flere skatteindtægter.
I vores oprindelige beregningseksempler lå den effektive skattesats på tværs af scenarierne i intervallet 24,3 pct. til 40,4 pct. under de nuværende regler. Begge disse yderpunkter findes under kapitalindkomstbeskatningen og lagerprincippet, mens intervallet for aktieindkomstbeskatningen og realisationsprincippet er 30,0 pct. til 38,5 pct.
I en ny løsning, hvor skatteværdien af tab opnås i det pågældende år, vil en valgt enhedsskattesats på enten 32,8 pct. eller 49,7 pct. i vores beregningseksempel resultere i effektive skattesatser på henholdsvis 24,3 pct. og 40,4 pct. – altså magen til de to yderpunkter i den nuværende skatteopgørelse. En enhedsskattesats på fx 40 pct. vil resultere i en effektiv skattesats på 30,9 pct. Tabellen på siden viser den effektive skattesats ved forskellige enhedsskattesatser.
Dække bredt
Med hensyn til opgørelsen bør alle typer af afkast omfattes af en ny løsning. Dvs. både urealiserede og realiserede kursgevinster, renteindtægter, udbytter m.m. fra alle typer af investeringsprodukter, såsom aktier, obligationer, finansielle instrumenter og andre former for investeringsaktiver. Hvis årets gevinster er større end tab skal der betales skat af nettogevinsten ud fra den fastlagte enhedsskattesats. Overstiger tabene derimod gevinsterne i året, således at der er nettotab vil skatteværdien af dette tab opnås i det pågældende år. I praksis ved at skatteværdien af tabet modregnes i andre skatter (typisk indkomstskatten).
Der er adskillige fordele forbundet ved løsningen for investorerne, herunder bl.a. 1) den er enkel at forstå og administrere i praksis, 2) hvert år ”nulstilles” gevinster og tab, hvilket betyder at der ikke skal huskes på gamle transaktioner, 3) skatteværdien af nettotab opnås i det pågældende år og skal ikke gemmes til modregning i gevinster i efterfølgende år, 4) opgørelsen af investeringsafkast er ens for alle typer af værdipapirer og udstedere og 5) alle gevinster og tab beskattes med samme sats.
For Skat som skal håndtere reglerne i praksis er der ligeledes adskillige fordele bl.a.: a) løsningen er enkel at forstå for medarbejderne og nem at administrere i praksis, b) løsningen er nem at videreformidle og kommunikere til investorerne, c) ingen diskrimination af bestemte typer af produkter og udstedere og d) ingen konflikt med EU-retlige regler vedr. diskrimination af udenlandske fonde og e) løsningen kan etableres provenuneutral.
Som vi har illustreret kan den nuværende skattekompleksitet nemt nedbringes til en enkel og administrativ let løsning til gavn for alle parter. Vi håber skatteministeriet og relevante beslutningstagere når samme konklusion.
