I begge tilfælde er danske skatteregler hindringen, men problematikken er ikke den samme. Set med en dansk investors øjne er den ene knast langt vigtigere end den anden, og derfor bør og skal hindringerne løses hver for sig. Ikke mindst af hensyn til de danske private investorer, som dagligt må slås med unødvendig komplicerede skatteregler for investeringsprodukter.
Kompleksiteten er med til at vanskeliggøre investorernes valg mellem forskellige investeringsprodukter, men udspringer også af, at udenlandske investeringsforeninger gerne vil eksportere til Danmark og etablere sig som valgbare alternativer til det danske fondsudbud.
Private investorer er i vid udstrækning afskåret fra at investere i udenlandske fonde og ETF’ere, hvor især sidstnævnte adskiller sig fra danske fonde ved at være et billigere investeringsprodukt. Det er langt fra et sjældent syn at selv de billigste danske fonde er flere hundrede procent dyrere end tilsvarende udenlandske alternativer, og det er heller ikke sjældent, at danske fonde er mere end 1000 pct. dyrere.
En stor hurdle mod udbredelsen af de billige udenlandske alternativer herhjemme er skat. Det skyldes, at private investorer er underlagt andre skatteregler for udenlandske fonde i forhold til størstedelen af fondsudbuddet hos danske investeringsforeninger.
I sensommeren satte vi fokus på kompleksiteten i skattereglerne for helt almindelige danske investorer. Vi opstillede en række relevante skattescenarier, og vores resultater viste flere interessante konklusioner. Dels var det nødvendigt med hele 10 scenarier, så vi fik fastslået at danske skatteregler for opgørelse af investeringsafkast er meget komplicerede og omfattende. Der var tale om helt simple scenarier, der skulle illustrere forskellige profiler af en typisk dansk investor som fx civilstatus, investors øvrige kursgevinster og tab samt økonomiske forhold. Det forblev dog det eneste simple ved øvelsen. De mange scenarier må og skal investor forholde sig til for at være i stand til at vurdere den mest optimale beskatningsform i den konkrete situation.
Vi konstaterede også, at beskatningsformen har stor indflydelse på investors efter-skat afkast. Vi regnede på en 10-års periode og fandt i de 10 scenarier en effektiv skattesats varierende fra 24 pct. og op til 40 pct. Så beskatningsformen er bestemt ikke ligegyldig for investor – tværtimod er det en af de vigtigste overvejelser, investor må gøre sig i forbindelse med sine investeringer.
Ingen diskrimination
Det er ofte blevet fremført, at danske skatteregler er protektionistiske og diskriminerende over for udenlandske investeringer og de danske investorer som vælger at investere i dem. Men vores resultater viste, at det ikke er tilfældet. Investorerne ville nemlig i flere af scenarierne være bedre stillet – i form af højere efter-skat afkast – ved at vælge en udenlandsk fond og de skatteregler som er forbundet hermed – frem for en dansk udbyttebetalende aktiefond.
Faktisk var det mest optimale skattescenarie et, hvor investor fulgte beskatningen for udenlandske fonde. Af de ti scenarier var syv af dem vedrørende beskatning af udenlandske fonde. Af dem ender tre ud med efter-skat afkast, som er bedre end det mest optimale efter-skat scenarier blandt dem som følger beskatningen for en dansk udbyttebetalende aktiefond (som er den mest udbredte form for aktiefond herhjemme).
Sidst men ikke mindst viste resultaterne, at der ikke kan trækkes en entydig konklusion om at udenlandske fonde diskrimineres skattemæssigt. Faktisk tværtimod – og det var måske den mest afgørende konklusion – for dermed burde det være ganske ligetil for SKAT at forenkle og harmonisere skattereglerne. Det bør ikke koste staten penge at harmonisere skattereglerne. De skal blot lægge sig fast på en simpel og enkel metode som omfatter alle typer af avancer og tab på værdipapirer og andre finansielle instrumenter.
Det skylder SKAT investorerne for vi kan entydig konkludere, at skattereglerne er så komplicerede og svært gennemskuelige, at der ikke er noget at sige til, hvis investorerne melder hus forbi. Behovet for en harmonisering og forenkling taler for sig selv.
Eksport til udlandet
Danske investeringsforeninger vil gerne eksportere til udlandet. Der er der ikke noget at sige til for danske investeringsforeninger er bestemt attraktive i forhold til fondspaletten i Europa. Morningstar opgør hver eneste måned kvaliteten i det europæiske fondsudbud og her er danske fonde ud fra en gennemsnitsbetragtning aktuelt kun overgået af Holland.
Vi har sympati for, at danske investeringsforeninger gerne vil vokse ved at komme ud over stepperne uden for landets grænser. Men fra vores tidligere analyser ved vi dog også, at der er begrænsede stordriftsfordele til investorerne i danske fonde. Derfor har danske investorer som sådan ingen fordele af, at foreningerne vokser sig endnu større. Det kommer dem ikke til gavn i form af lavere omkostninger. Derimod vil foreningernes samarbejdspartnere blive de store vindere, hvis det skulle lykkedes med succes i udlandet.
Derudover er denne skatteproblematik måske ikke helt så begrænsende for eksport af danske fonde, når det kommer til stykket. Hindringen relaterer sig først og fremmest til udbyttebetalende aktiefonde, hvorimod eksportvejen er helt åbent for udbyttebetalende obligationsfonde og akkumulerende fonde. Med andre ord er der allerede masser af muligheder for at danske investeringsforeninger kan eksportere og tage kampen op mod konkurrenterne uden for landets grænser. Den akkumulerende struktur er faktisk den langt foretrukne struktur af investorer i aktiefonde uden for landets grænser, og i det lys er den reelle forhindring måske ikke voldsom stor.
Lad ikke denne – måske overdrevne – hindring være i vejen for at skattereglerne forenkles for danske investorer. Skatteministeriet forventer at kunne fremlægge en analyse af skatteforholdene for investeringer i danske og udenlandske fonde senest ved udgangen af første kvartal.
