Inden oktober tog sin begyndelse lå mange globale og regionale aktiemarkeder i all-time high, men som måneden skred frem blev investorerne nervøse og kursstigninger blev afløst af kursfald. Halvvejs inde i oktober lå Morningstars globale aktieindeks til et tab tæt ved 7 pct. siden månedens start, men nervøsiteten var kortvarig og oktober sluttede i et plus på 1,7 pct. Nu her ved slutningen af november er vi igen omkring all-time high.
Var du blandt dem, der fik søvnproblemer om natten i de dage på grund af uroen på aktiemarkederne, så er det nærliggende at drage to umiddelbare konklusioner 1) Du har den forkerte fordeling mellem aktier og obligationer i din portefølje og 2) Du har allerede glemt både gældskrise og ikke mindst finanskrisen, der prægede markederne for nogle relativt få år siden.
For faktum er imidlertid, at når der er betydelig usikkerhed på finansmarkederne med store kurssvingninger, så handler især private investorer irrationelt – dvs. med følelserne – i stedet for at bevare overblikket og tænke langsigtet. Resultatet er at den typiske investor ikke opnår det afkast, som ellers lå lige til højrebenet.
Sammenligner man eksempelvis afkastet på det amerikanske S&P 500 indeks over en 20-årig periode med afkastet hos typiske amerikanske fondsinvestor, så har sidstnævnte opnået mindre end det halve i afkast af hvad S&P-indekset rent faktisk præsterede. Forskellen skal forklares ved irrationelle og grådige investorer, som jagter kortsigtede afkast. Det er endda selvom de fleste investorer i virkeligheden er langsigtede. Når kortsigtede afkast jagtes, så køber man oftest det der er steget mest. Derudover sælger man det, der er faldet mere end det generelle marked. Men det er altså en dårlig ide, og den typiske investor er ikke lykkedes med den manøvre.
Ud af markedet?
Peter Lynch, en legendarisk investor, udtalte på et tidspunkt, at langt flere penge er blevet tabt af investorer, som har forsøgt at forberede sig på markedskorrektioner eller forsøgt at forudsige korrektioner end de penge der er blevet tabt som følge af selve markedskorrektionerne.
Dermed ikke være sagt, at nogle investorer ikke har held til at gå ind og ud af aktiemarkedet på gunstige tidspunkter. Men grafikken her på siden understreger risikoen ved at forsøge sig med manøvren. Over 20 år fra 1992 til 2011 gav S&P 500 indekset 7,8 pct. i årligt afkast. Hvis man som investor blot missede de 10 bedste børsdage over perioden ville ens årlige afkast være reduceret til 4,1 pct. Missede man de 30 bedste handelsdage ville man ende ud med negativt afkast. Hvad man ville have forrentet sin formue med, hvis man havde været ude af markedet på flere gode børsdage, ses med al tydelighed på grafikken.
Altid bump på vejen
Investorer, der ser tilbage på de forgangne årtier vil erfare, at der igennem årene er opstået adskillige bump på vejen, som har forpurret udviklingen på aktiemarkederne. Der har været stagflation, oliekrise, Black Monday, den asiatiske krise, Argentinas kollaps, internetboblen, terrorhandlinger, finanskrise og flere krige undervejs. Til trods for disse voldsomme hurdler, der gang på gang fører til uro på de finansielle markeder, er det alligevel lykkedes aktiemarkederne at genvinde fatningen og komme tilbage på sporet.
Så brug ikke tiden på at gå ind og ud af aktier eller fonde efter det som nyhedsmedierne bringer. Brug i stedet energien på at sammensætte en portefølje, der afspejler dine afkastforventninger og risikovillighed, og juster så i øvrigt kun porteføljen, når den er kommet ud af trit med dit udgangspunkt.
Det er ikke kun fordelingen mellem aktier og obligationer, der er interessant. Fx klarede small cap aktier sig bedre end de allerstørste selskaber i en længere periode op igennem det seneste årti. Derimod kom de dårligere igennem finanskrisen end fx flere veletablerede og markedsførende selskaber, selvom de også faldt. Under finanskrisen faldt også flere obligationstyper kraftigt i værdi, mens visse statsobligationer blev voldsomt efterspurgt og kurserne derved steg. Så brug også tiden på at sammensætte portefølje, der går på tværs af de overordnede aktivklasser. Så slipper man også for med bøvlet med at forudse, hvilke værdipapirer der bliver morgendagens vindere. For med stor sandsynlighed er de allerede i porteføljen.
De fleste af os sparer nok op til pensionen, men uanset hvad der spares op til, så har hovedparten af os i sidste ende kalkuleret med et vist minimumsbeløb, når målet er nået og pengene skal bruges helt eller delvist. Og når aktierne falder og dermed ikke gør det hårde arbejde for os, så er der kun en nærliggende vej tilbage, nemlig at spare mere op, så hullet kan lukkes. Fordelen ved at købe op, når kurserne falder, er at der betales mindre for værdipapirerne. Så en disciplineret opsparingstilgang – også i nedgangstider, selvom det kan være svært – vil sandsynligvis forrente disse investeringer langt bedre.
