Opsparerne i pensionsselskabernes markedsrenteprodukter kan glæde sig over et godt første halvår af 2014. Den gunstige udvikling på finansmarkederne i halvåret satte nemlig sit præg på udviklingen i markedsrenteprodukterne. Noget uvant bød halvåret på stigende aktiekurser og faldende renter, som resulterede i pæne afkast på både obligations- og aktiemarkedet. Dermed har 2014 indtil videre budt på pæne afkast uanset om pensionsinvestorerne er til høj eller lav risiko.
Det gamle ordsprog om at sælge sine aktier i maj holdt ikke stik i år for aktierne tog generelt til genmæle i halvårets sidste måneder med pæne afkast oven på en mere moderat start på året. Derfor opnåede investorerne, som havde valgt mere risikofyldte profiler, typisk et afkast som var en tand højere end profilerne med lavere risiko.
På tværs af pensionsselskabernes markedsrenteprodukter gav Nordeas indeksvariant af Vækstpension med høj risiko og 15 år eller derover til pensionering halvårets højeste afkast. Afkastet blev her 8,4 pct. og var knyttet til udviklingen på aktiemarkedet. I Nordeas tilsvarende aktivt forvaltede profil, som formodentlig er mere udbredt hos investorerne, endte halvårsafkastet på 7,3 pct. Nordeas indeksprodukter fik generelt et flot halvår eftersom selskabets livscyklusprodukt med høj risiko og 10 år til pension samt profilen med høj risiko uden gradvis aftrapning af risiko gav næsthøjeste afkast på tværs af pensionsselskabernes produkter.
Laveste afkast i perioden var 2,2 pct. i APs profilfond med lav risiko. En høj allokering til obligationer, herunder korte danske obligationer, var medvirkende til profilens afkast i halvåret.
Udover Nordea lå Topdanmarks livscyklusprodukt med enten mellem eller høj risiko og 30 år til pensionering med afkast på 7,5 pct. ligeledes godt til i sammenligningen med de øvrige selskabers produkter. Det var dog især Topdanmarks produkter med risikofyldte aktier, der generelt klarede sig bedst i perioden, for Topdanmarks profiler med lavere risiko havde det noget sværere i sammenligningen. Topdanmarks defensive fond – selskabets fond med lavest risiko – gav et afkast på 2,5 pct. i halvåret og kun APs profilfond, som nævnt herover, havde et lavere afkast.
Blandt de to store kommercielle mastodonter, Danica og PFA, viser tallene for første halvår at investorerne i PFA trak de længste strå. Afkastet på PFAs profiler var en tand højere end i Danicas tilsvarende profiler – det typiske merafkast var i niveauet 1,5 pct. point.
Hos arbejdsmarkedspensionerne var Industriens Pension bedst i halvåret for profilerne med flest år til udløb, mens PensionDanmark omvendt trumfede de øvrige i profilerne med færre år til udløb.
Aktiemarkederne handles som helhed til 104 pct. af Morningstars fair value estimater
Globale aktier sluttede andet kvartal af med en stigning på 5,6 pct. og dermed nåede halvårets afkast op på 6,8 pct. Amerikanske aktier og emerging markets var blandt trækhestene, hvorimod europæiske markeder blev påvirket af lav økonomisk vækst og arbejdsløshed. Der er dog ingen tvivl om at uanset hvilket kontinent blikket rettes mod, så er investorerne i det store hele blevet belønnet med pæne afkast i år. Det til trods for fortsatte bekymringer om tempoet i genopretningen af væksten i de veludviklede lande og styrken i emerging markets, herunder især Kina.
Verdensbanken skar fornyligt i dens prognose for global vækst. Det var bl.a. forankret i usikkerhed om økonomien i USA, global geopolitisk ustabilitet, og afmatning i emerging markets, men så længe virksomhedernes indtjeningsmarginaler fortsat forbedres, så ser de fortsatte aktiestigninger nærmest ud til at være ustoppelige.
Resultatet af de fortsatte kursstigninger er, at Morningstar skønner, at aktiemarkedet som helhed nu er værdiansat til 104 pct. af vores fair value estimater. Et aktiemarked hældende til den overvurderede side skærper kravene i investorernes søgen efter attraktive købsmuligheder. De findes, men der er færre af dem end tidligere. I globalt perspektiv vurderer vores aktieanalytikere, at asiatiske markeder er mest undervurderede, mens Nordamerika og Europa omvendt ser ud til at være mest overvurderede.
Når det er sagt, så anser vi ikke - selv efter de seneste kursstigninger – aktiemarkedet for en ugunstig aktivklasse at placere sine investeringer i. Vores samlede median pris / fair value forhold er et par procentpoint over 1, hvilket tyder på let, men ikke ekstrem overvurdering. Imidlertid er dette forhold steget en anelse over de seneste kvartaler; regnskaber med indtjening over analytikernes forventninger har skubbet vores værdiansættelser op, men ikke i samme tempo som markedet er steget.
Snævre kreditspænd vurderes at dæmpe afkastpotentialet
Morningstars Corporate Bond Index (globalt investment grade indeks) steg 5,7 pct. i første halvår (opgjort i USD). Omtrent halvdelen af afkastet i år er drevet af faldende renter eftersom dårligt vejr og svag eksport i USA førte til økonomisk opbremsning i årets første kvartal. Siden årets begyndelse er forrentningen på en 10-årig amerikansk statsobligation faldet 39 basis punkter til 2,64 pct. Indsnævring af kreditspændene drev cirka en fjerdedel af afkastet i Morningstars Corporate Bond Index, idet det gennemsnitlige spread blev mindsket 17 basis punkter til +103, det snævreste siden juli 2007. ”Carry” stod for den resterende del af afkastet.
Af andre obligationsklasser steg Morningstars amerikanske statsobligationsindeks 2,8 pct. og Morningstars realkreditindeks er oppe med 4,2 pct. – begge afkast opgjort i USD. Danske statsobligationer er som helhed steget 4,9 pct. med de største stigninger til obligationerne med længst varighed. Obligationer fra højrentelandene er kommet stærkt igen og ligger nu med afkast for halvåret i omegnen af 8 til 9 pct. High yield – de lavest ratede virksomhedsobligationer – har typisk præsteret afkast en lille smule over investment grade.
I takt med at kreditspændene er kørt ind noget nær kontinuerligt over det seneste år handles obligationerne nu på høje niveauer relativt til deres historiske gennemsnit. Det aktuelle gennemsnitlige kreditspænd i vores corporate bond index er +103 over amerikanske statsobligationer. Det er 50 basis punkter under median niveauet og 70 basis punkter under det gennemsnitlige niveau over de seneste 15 år. Det mindste spænd, der er registreret for indekset, var +80 basispunkter går tilbage til februar 2007.
Det burde umiddelbart tyde på, at der er plads til en yderligere indsnævring, men den gennemsnitlige kreditrating for indekset er lavere nu end det var dengang. Den gns. rating er nu A-, hvor det i februar 2007 var A. Forskellen i spænd mellem de to ratings er 16 basis punkter og i det lys virker en yderligere indsnævring mindre åbenlys.
Med spænd som løbende er blevet indsnævret har investorerne søgt mod lavere ratede obligationer i jagten på afkast. Derfor er spændet mellem virksomhedsobligationer med forskellige ratings blevet komprimeret og eksempelvis er spændet mellem A- og BBB i indekset faldet til +58 basis punkter mod +82 for et år siden. Den effektive forrentning på tværs af statsobligationer er ligeledes komprimeret og fx en 10 årig spansk statsobligation handles nu stort set på samme niveau som en tilsvarende amerikansk obligation. Qua inflationsforskelle er den reale forrentning dog fortsat højere på en spansk obligation.
Andet halvårs udvikling vil utvivlsomt sætte sine spor på afkastet til pensionsopsparerne. Vi vil gøre løbende status og følge med i udviklingen.
