Et godt afkast er selve formålet med at investere. Afkastmulighederne er – ganske naturligt – det, som mange investorer ser mest på, når de skal vælge en fond. Og det er også meget ofte gode potentielle afkast, der er det dominerende tema, når investeringsforeninger markedsfører deres fonde.
Finanskrisen, den europæiske gældskrise og lignende kilder til finansiel turbulens er med til at underbygge, at investorerne med fordel også bør fokusere på risiko og ikke blot afkastet. Samtidig minder turbulensen investorerne om, at med afkastpotentiale følger risiko for tab.
Men uanset om markederne går op eller ned er det altid meget afgørende, at man overvejer risikoen ved den fond, man er ved at investere i. Og det kan godt lade sig gøre uden lange beregninger og dyb indsigt i finansteori.
Læs varedeklarationen
Først og fremmest må man se på, hvad fonden investerer i. Her gælder nogle tommelfingerregler: Obligationsinvesteringer er mindre risikable end aktieinvesteringer. Investeringer i nogle få aktier giver større risiko end investeringer spredt ud over mange. Investeringer koncentreret i en enkelt branche giver større risiko, end hvis de er spredt ud over hele markedet, fordi kurserne på selskaber i samme branche har det med at bevæge sig samme vej. Investeringer i nye markeder giver normalt en større risiko end de mere traditionelle, lige som der ofte også er større risiko ved aktier i små virksomheder frem for store. Value-aktier er normalt mere stabile end vækstaktier.
Derfor er det en god idé at tage et kig på de seneste tal for, hvad en fond har investeret i, før man selv investerer i fonden.
Men det er selvfølgelig nok så væsentligt, hvad fonden kan finde på at gøre i fremtiden. Nogle fonde har som erklæret målsætning at jagte et højt afkast, også selv om prisen er stor risiko. Andre forsøger aktivt at undgå risikable investeringer, selv om det kan betyde, at de går glip af store kursstigninger. Andre igen er underlagt stramme regler for, at de skal følge et bestemt indeks. Det begrænser den risiko, der følger af, at fondens forvalter kan satse forkert. Men det udelukker omvendt, at forvalteren kan navigere udenom et generelt fald i markedet.
Hvordan er det gået hidtil?
Man bør derfor se på, hvad fonden selv angiver som målsætning for investeringerne. Men man bør også se på, hvordan det hidtil er gået den. Eksempelvis kan afkastet kvartal for kvartal give et første indtryk af risikoen. Er der mange perioder med stærkt negative afkast? I så fald kan man spørge sig selv, om man havde kunnet leve med selv at have haft penge investeret i fonde i de perioder. For er det sket før, kan det selvfølgelig ske igen.
Et mere overordnet billede af, hvordan risikoen har været hidtil, kan man få fra nøgletallet standardafvigelse. Jo højere standardafvigelse, jo større udsving har der været i fondens afkast. Tallet er velegnet til at sammenligne en fond med en anden, hvor det kan give en god indikation af, hvilken af dem der er mest risikabel.
Hele formålet er naturligvis at finde frem til de fonde, der kan levere et godt afkast uden for megen risiko. Og det er netop, hvad Morningstar måler med sin rating fra én til fem stjerner. Jo bedre afkast, der er leveret, jo flere stjerner. Men jo større månedlige udsving, der har været i afkastet, jo færre bliver stjernerne.
Derfor er ratingen et godt udgangspunkt, når man skal vælge fonde. Men ratingen kan ikke stå alene. Den måler, hvordan en fond har klaret sig i forhold til andre, sammenlignelige fonde. En femstjernet fond med russiske aktier vil således være blandt de bedste russiske aktiefonde, men det er kun en begrænset hjælp, hvis hele det russiske marked tager en rutsjetur.
Det er derfor, at risikospredning er det måske allervigtigste middel til at begrænse éns samlede risiko. Én ting er, at man bør vælge kvalitetsfonde, der formår at levere gode afkast i forhold til den risiko, de løber. Men de helt store udsving har typisk rod i, at alle kurser i en del af markedet pludselig går samme vej. Derfor kan man dramatisk reducere sin investeringsrisiko ved at sørge for, at man ikke er for afhængig af bestemte aktivklasser, brancher, regioner eller virksomhedstyper.
