Ville du købe ind hos en grønthandler, der selv kun spiser frugt og grøntsager fra supermarkedet henne om hjørnet? Sikkert ikke. Sådanne køb handler om tillid, og det er svært at have tillid til nogen, der ikke selv vil bruge deres egne produkter.
Det minder lidt om investeringsfonde. Når man køber sig ind i dem, gør man det i tillid til, at forvalterne kan levere en ordentlig vare – i form af et godt afkast i forhold til risikoen.
Derfor vil de fleste af os nok også foretrække, at porteføljeforvalterne selv investerer deres private sparepenge i de fonde, de har ansvaret for. Det er det mest overbevisende tegn på, at de selv mener, at deres evner er omkostningerne værd. Og det giver ekstra god grund til at tro, at de vil levere et ordentligt stykke arbejde, for ellers rammer det også deres egen opsparing.
En del af varedeklarationen
Men ligesom det er svært at se på grønthandleren, hvad der ligger hjemme i hans eget køleskab, kan man jo heller ikke vide, hvad forvalterne af en fond investerer i privat. Ikke i Danmark, i hvert fald. I USA er det derimod et lovkrav, at forvalterne fortæller om hvor mange af deres private sparepenge, som er investeret i deres egne fonde.
Forvalterne skal ikke oplyse om det præcise beløb, men derimod angive i hvilket af syv foruddefinerede intervaller beløbet befinder sig. Yderpunkterne er 0 USD, hvor manageren helt har fravalgt at investere i egne fonde, og den øvre grænse er en angivelse af, at forvalteren har investeret mere end 1 mio. USD fra egen lomme i egne fonde. For de øvrige fem knæk mellem de to yderpunkter er intervallerne forholdsvis store.
Det tyder også på, at investorerne rent faktisk kan bruge de oplysninger til noget. Der er nemlig en positiv sammenhæng mellem, hvor mange penge, forvalterne selv har investeret i en fond, og hvordan den klarer sig.
Det er der tilsyneladende to forklaringer på. For det første er forvaltere af investeringsfonde naturligvis ret godt placeret, når det gælder om at gennemskue, om deres egen fond er god eller dårlig. De investerer for eksempel mest i deres egen fond, hvis den tidligere har klaret sig godt, og hvis den har lave omkostninger. Derudover viser erfaringen, at forvalterne simpelthen gør deres arbejde bedre, når de selv har penge på spil.
Nyttig viden for investorer
Dermed kan det betale sig for investorer at vælge investeringsfonde, hvor forvalterne også selv har betydelige summer på spil.
Kravet om, at de amerikanske forvaltere skal oplyse om deres egne investeringer i egne fonde, blev indført i midten af sidste årti. Det skete trods modstand fra store dele af branchen. Om forvalteren selv investerer i fonden afhænger jo af, om den passer til hans egen privatøkonomi, og er derfor ikke en oplysning, andre investorer kan bruge, lød argumentet dengang.
Men det viser sig altså, at det kan de. Også selv om forvalterne ifølge de amerikanske oplysningskrav kun skal oplyse om størrelsen af deres investeringer inden for nogle relativt store intervaller.
Kunne også bruges i Danmark
I Danmark er der ingen tradition – endsige lovkrav – for, at investeringsforvaltere oplyser om deres egne investeringer. Spørgsmålet indgår fra tid til anden i forskellige sammenhænge, fx avisinterviews, men det udløser ikke håndfaste og sikre oplysninger som de amerikanske.
I de fleste tilfælde er ansvaret desuden delt op, så investeringsforvalteren formelt set ikke er ansat i investeringsforeningen. Forvalterne af Danske Invests investeringer er ansat i Danske Capital, Nordea Invests i Nordea og så videre.
Alligevel er der ikke noget til hinder for, at også de danske investeringsforeninger frivilligt leverer systematiske oplysninger om, hvorvidt og hvor meget deres porteføljeforvaltere investerer i deres egne investeringsfonde. Som investor kunne det være nyttigt at vide, om forvaltere og udbydere tror så meget på deres egne produkter, at de er villige til at investere deres private sparepenge på samme vilkår, som de byder andre.
Det burde være helt naturligt, at foreningerne på vegne af medlemmerne bad deres samarbejdspartnere på forvaltningsdelen om at stille denne information til rådighed, således at denne for investorerne vigtige og centrale oplysning bliver tilgængelig. Så vidt vi ved, er der ikke nogen danske investeringsforeninger, der benytter sig af den metode til at overbevise omverdenen om deres kvaliteter. Ideen er hermed givet videre.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/VUWQI723Q5E43P5QRTRHGLJ7TI.png)
