2013 blev et godt år for investorerne i pensionsselskabernes markedsrenteprodukter. Der var positive afkast på tværs af alle produkter og især profilerne med størst risiko – dvs. typisk dem med flest aktier og mange år til pensionering – leverede årets højeste afkast. Obligationsmarkedet var generelt under pres i 2013, men året endte også med pæne afkast til investorerne i profilerne med lavest risiko.
I livscyklusprodukterne, hvor hovedparten af investorerne vælger at spare op i markedsrente, bød på afkast op til 21,4 pct. i 2013. Det var produktet med høj risiko og femten eller flere år til pensionering hos Nordea, der gav årets højeste afkast.
Udover Nordea var Topdanmark bedst til at forrente investorernes markedsrenteopsparing sidste år. På tværs af de mange profiler i analysen var det typisk disse to selskaber, der leverede de bedste afkast til investorerne i 2013. I livscyklusprofilerne med moderat risiko, hvor vi antager hovedparten af investorerne er indplaceret, blev årets højeste afkast 19,3 pct. i profilen med 30 år til pensionering. Det var Topdanmark og selskabet blev også årets højdespringer i den mere defensive profil med 5 år til pensionering, hvor afkastet endte på 11,3 pct. i 2013.
For livscyklusprofilerne med lav risiko var Nordea og Topdanmark også her et skridt foran de øvrige selskaber i analysen. Igen skulle sidste års højeste afkast typisk findes hos Topdanmark, hvor profilen med lav risiko og 30 år til pensionering endte i plus på 12,5 pct., mens det blev til 8,3 pct. for profilen med 5 år til pensionering.
Selvom der var positive afkast over hele linjen var der variation i, hvordan de enkelte pensionsselskaber kom igennem 2013. Variationen mellem top og bund var generelt størst i de mest risikofyldte profiler, mens spredningen var mindre for profilerne med lavere risiko. På tværs af profilerne er det generelle billede at bl.a. PensionDanmark havde et vanskeligt 2013, men også nogle af de kommercielle selskaber havde – afhængig af profil – visse vanskeligheder med at følge trop med Nordea og Topdanmark. Det omfatter bl.a. Danica og SEB. Årsagen til variationen skyldes bl.a. at selskaberne ikke allokerer ens til de forskellige aktivklasser. Det er bl.a. fordelingen mellem aktier, obligationer og alternativer, der giver variation i afkastet, men også allokeringen til især emerging markets i 2013 samt valutaafdækning satte sit præg på afkastene på tværs af selskaberne.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er nyt selskab i analysen og indgår fra og med årsskiftet i Morningstars analyse. LD forvalter på vegne af tæt ved 750.000 medlemmer en formue på ca. 50 mia. kr. LD modtog midlerne tilbage i 1980 fra staten og udgjorde de indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979.
Sådan gik det til
Hos Topdanmark var det især den mere risikofyldte vækstpulje, som trak læsset sidste år og gav et attraktivt afkast - både absolut og relativt til de øvrige selskaber i analysen. Det var bl.a. overvægt af danske aktier og fuld valutaafdækning af den globale aktieportefølje, der bidrog til resultatet. I den mere defensive stabiliseringspulje slog samme forhold igennem, men også en undervægt af obligationer med lang varighed bidrog positivt. Eksponeringen mod ejendomme trak omvendt ned i resultatet for 2013.
APs basicprodukt drog ligeledes fordel af at størstedelen af aktieporteføljen var valutaafdækket, men en begrænset eksponering til emerging markets på obligationssiden hjalp også positivt i 2013. Bidraget fra aktiedelen nåede op på knap 19 pct., mens obligationsporteføljen påvirkede det samlede afkast negativt i beskedent omfang. APs udløbsfond gav også et pænt resultat på denne profil om end ikke helt i samme niveau som indeksvarianten. Det lavere afkast skal bl.a. findes i en større allokering til obligationsporteføljen, herunder emerging markets. Det gav samlet set et lidt mindre bidrag fra aktieallokeringen og tilsvarende større negativt bidrag fra obligationerne.
Udover Topdanmark var det typisk investorerne hos Nordea, der havde grund til de bredeste smil i 2013. Der var pæne afkast i Nordeas passivt forvaltede livscyklusprodukt, men især selskabets aktivt forvaltede variant havde et godt år. Nordea nød godt af en generel overvægt mod aktiemarkedet. Derudover bidrog en yderligere overvægt mod small cap og en forsigtig tilgang til emerging markets, hvor kombinationen af en mindre undervægt og fokus på stabile aktier, ligeledes positivt til performance. Desuden var korte obligationer undervægtet i den mere defensive del af porteføljen, mens eksponeringen til ejendomme mere end kompenserede for det manglende afkast fra obligationerne. Porteføljens rentefølsomhed henover året bidrog også positivt til Nordeas afkast i 2013. For Nordeas passivt forvaltede produkt var det især en høj allokering til aktiemarkedet relativt til nogle af de øvrige selskaber i analysen, som betød, at også indeksvarianten kom ganske pænt igennem 2013.
Danica havde en forholdsvis stor eksponering mod emerging markets og det trak ned i afkastet. På aktiesiden har selskabets investorer i en årrække nydt godt af stærk performance hos den valgte rådgiver på aktivklassen, men i 2013 blev kurstabet forstærket af en underperformance. På obligationssiden gav emerging markets også et absolut negativt afkast, mens de valgte rådgivere i det store hele fulgte trop med benchmark. Danica havde en pæn allokering til globale high yield obligationer, hvilket gav et positivt bidrag til afkastet sidste år. Overordnet var det dog aktieporteføljen hos Danica, der trak ned i afkastet i 2013.
SEBs tre underliggende fonde i deres livscyklusprodukt havde et fornuftigt 2013. Den mest risikofyldte portefølje gav et afkast på niveau med det brede aktiemarked, og de to obligationsporteføljer gav også begge positive afkast. Det var bl.a. eksponering til kreditobligationer, som holdt hånden under obligationsdelen. Relativt til de øvrige selskaber i analysen har SEB dog haft en mere defensiv sammensætning af porteføljen, hvilket gav sig udslag i, at SEB ikke helt kunne følge trop på det samlede afkast i 2013. Mod slutningen af 2013 justerede SEB vægtningen i deres porteføljer, således at de nu har større allokering til risikofyldte aktiver end tidligere.
PensionDanmark havde opgjort på afkastet i 2013 svært ved at følge trop med analysens øvrige selskaber. Selskabet opererer generelt med en lavere aktieandel end hovedparten af konkurrenterne, men investerer i stedet en væsentlig del af porteføljen i alternative investeringer. Alle investorer i PensionDanmark som endnu ikke er fyldt 65 år har aktuelt 15 pct. af formuen investeret i ejendomme og infrastruktur, og PensionDanmark forventer at andelen vil øges yderligere i de kommende år. I 2013 gav ejendomsinvesteringerne i PensionDanmarks portefølje et afkast på 7,0 pct., mens direkte investeringer i vindmølleparker opnåede et afkast på 9,1 pct. Investeringstilgangen har den konsekvens, at i år med stærke aktieafkast vil PensionDanmark typisk halte efter de øvrige, hvorimod økonomisk afmatning eller moderat vækst er bedre scenarier for PensionDanmarks performance.
2014 bliver uden tvivl et interessant år på finansmarkederne og Morningstar vil løbende gøre status over, hvordan udviklingen smitter af på investorerne i markedsrente.