2013 tegner til at blive et godt år for aktieinvestorerne. Globale aktier er oppe med 16 pct., danske aktier er steget det dobbelte og der er comeback til de mindre og noget mere illikvide aktier. De danske af slagsen er i plus med intet mindre end 44 pct. i år og både europæisk og amerikansk small cap følger pænt med – om end kursstigningerne her er en tand lavere – men med 28 pct. oppe i år er niveauet ganske pænt.
Årets kursstigninger kommer i kølvandet på pæne plusser på aktiemarkederne i 2012, så spørgsmålet er om det kan vare ved. At dømme efter investorernes forventning fortsætter festen tilsyneladende. Danske investorer skyder nemlig flere penge i aktiefonde. Over det seneste år har de investeret yderligere 6 mia. kr. i danske aktiefonde og de seneste fire måneder i træk er investorerne nettokøbere i aktiefondene. Omvendt er interessen for obligationer kølnet og her byder de seneste måneder på nettosalg i danske obligationsfonde.
Trenden herhjemme er den samme uden for landets grænser. I europæisk perspektiv er der nemlig også interesse for aktiefonde. Interessen har været intakt det meste af året og investorerne er nettokøbere i europæiske aktiefonde. Omvendt blev interessen på europæisk plan for obligationsfonde kølnet henover sommeren i takt med at flere obligationsklasser fik kurssmæk – kursfaldene kom i høj grad som følge af markedets forventninger om at den amerikanske centralbank ville tøjle den lempelige pengepolitik en smule. En opstramning af pengepolitikken som dog senere blev skudt til hjørne.
Spørgsmålet er om det er nogen god ide, at investorerne lader kortsigtede afkast styre, hvor pengene skal investeres. Det kan naturligvis være et tilfælde, at pengene følger afkastene, men erfaringsmæssig ved vi, at investorerne ofte træffer deres valg ud fra aktivklassernes kortsigtede afkast.
Et eksempel på det er BankInvest New Emerging Markets. Herhjemme var det sidste års bedst performende aktivt forvaltede aktiefond og i år er det også gået godt for forvalterne. I december sidste år var fondens formue 500 mio. kr. I dag – ét år senere – er formuen 1,6 mia. kr. Hovedparten af fremgangen kan tilskrives de mange nye investorer, som altså først kommet med på vognen efter sidste års flotte præstation.
Invester ikke ud fra korte afkast
Kortsigtede afkast kan give investorerne en fornemmelse af karakteristika bag en given fond eller aktivklasse, men giver sjældent megen information om aktivklassens langsigtede egenskaber - fx effekten af at inkludere den i porteføljen. Et forhold der ellers burde have større indflydelse på beslutningen om at investere i aktivklassen eller ej.
Trods det faktum er det ofte kortsigtede afkast, som især private investorer fokuserer på, når de træffer investeringsbeslutninger. Resultatet bliver tit bristede forventninger som kommer til udtryk ved at det ikke gik helt som forventet.
Det er egentligt lidt pudsigt, at investorerne lader sig styre af kortsigtede afkast. Det er nemlig ikke særlig ofte, at en højdespringer i et givent år også er højdespringeren i det efterfølgende år. I en portefølje bestående af 10 aktivklasser, som kan repræsentere en velsammensat portefølje for en dansk investor, er det nemlig langt fra tilfældet, at aktivklasser med succes i et kalenderår gentager successen året efter. Der er ingen af aktivklasserne i porteføljen, som topper i et kalenderår også topper i det efterfølgende kalenderår.
Der er altså ikke noget i historikken der vidner om, at man bliver en særlig succesfuld investor, hvis man satser på gårsdagens vindere.
Tre strategier
Vi har undersøgt, hvor meget man egentligt ’taber’ ved at jagte gårsdagens vindere. Vi har etableret tre hypotetiske investeringsstrategier, der tager udgangspunkt i 10 aktivklasser. Den første strategi kalder vi Risikospredning. Det er en ligevægtet portefølje, hvor de 10 aktivklasser hver udgør 10 pct. i porteføljen. Dvs. 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. Porteføljen rebalanceres ultimo hvert år. Den anden strategi kalder vi Gå Mod Strømmen. Her består porteføljen i et givet kalenderår udelukkende af den aktivklasse, som klarede sig dårligst året forinden. Her køber man altså det, der er faldet mest. Den sidste portefølje har vi døbt Følg Strømmen. Denne portefølje indeholder i et givent kalenderår udelukkende den aktivklasse som klarede sig bedst året forinden. Vi sætter altså vores lid til, at de kortsigtede afkast vil fortsætte.
Porteføljerne etableres med startdato 1. januar 2002, hvorved vi har næsten 12 års historik.
Ingen markedsføring for at jagte afkast
Resultaterne for vores tre porteføljer taler deres eget tydelige sprog; Jagt ikke gårsdagens vindere. Det betaler sig ikke. Porteføljen hvor alle pengene sættes på sidste år højdespringer ender ud med det halve i afkast og er halvanden gang så risikofyldt som den bedste af de tre strategier. Det risikojusterede afkast er lavest i denne strategi. Strategien, hvor man går mod strømmen, er noget bedre. Her får man mere i afkast, og strategien er lidt mindre risikofyldt.
Det bedste valg af de tre strategier ville uden tvivl være den velsammensatte portefølje med alle aktivklasserne og årlig rebalancering. Udover at være bedst på afkastet er den også mindst risikofyldt. Det risikojusterede afkast er dermed klart bedst i vores lige vægtede portefølje.
Det er naturligvis nemt, at se i bakspejlet og konkludere man ikke skal jagte kortsigtede afkast. Det er dog mere end vanskeligt at finde aktivklasser, som klarer sig godt år efter år, og beviserne for at det kan lade sig gøre ligger ikke ligefor. Det vil med stor sandsynlighed ende i bristede forventninger. Det giver i stedet bedre mening at satse på flere heste, og jo hurtigere man indser det og undgår at blive for grådig, des bedre vil investeringsafkastet givetvis blive.
