En velsammensat portefølje vil for mange investorer bestå af aktie- og obligationsfonde, som tilsammen sikrer en fornuftig risikospredning i porteføljen. Nogle af obligationerne vil måske være med kort løbetid eller det kan sågar være at en del af porteføljen er placeret i kontanter på en opsparingskonto.
Potentialet for et fornuftigt afkast af sine kontanter er mere end begrænset, men kontanternes styrke er stabilitet og i perioder med turbulens på finansmarkederne sikrer kontanterne en god bund i porteføljen. Afkastkrav, risikoprofil, investeringshorisont, kortsigtede behov for likviditet og forventninger til markedsudviklingen vil have indflydelse på, hvor stor kontantandelen i porteføljen bør være hos den enkelte investor.
Behovet for kontanter i en aktiefond giver på den anden side ingen mening for investorerne. Langt de fleste investorer køber aktiefonde af en primær årsag, nemlig at få adgang til mange aktier via en enkelt investering. Så køber man en aktiefond med 90 pct. aktier og 10 pct. kontanter får man i virkeligheden falsk varebetegnelse for den sidste tiendedel af varen.
Fejlagtig opfattelse af investeringsmandat
Kontanter i en aktiefond giver ingen mening for investorerne, og det er der flere grunde til. For det første er det ikke muligt at benytte en fond med 85 pct. aktier og 15 pct. kontanter som en kortsigtet investering, da den er for risikofyldt. For det andet bliver det vanskeligere for investorerne at styre porteføljesammensætningen, når en aktiefond den ene dag giver aktier for 85 pct. af pengene og den næste dag er det måske 90 eller 95 pct. Det skaber støj i porteføljen.
Endelig kan man spørge sig selv om det overhovedet er porteføljemanagerens opgave at gå ind og ud af aktiemarkedet for investorerne. Efter Morningstars opfattelse ligger det uden for investeringsmandatet, hvis en aktiefond indeholder meget mere end nogle få kontanter til at sikre den daglige emission og indløsning. En investor som ønsker at gå kontant kan jo bare sælge helt eller delvist ud af aktiefonden.
I danske aktiefonde betaler investorerne i snit 1,5 pct. af formuen for at få adgang til et bestemt aktiemarked, herunder den investeringsekspertise som følger med købet. Består en større andel af porteføljen af unødigt mange kontanter betaler investorerne blot dyrt for ingenting. Selvom renten på en opsparingskonto er lav, så er der bestemt ingen grund til at betale for at sætte penge i banken.
Fondene er nødsaget til at ligge inde med en vis portion kontanter med henblik på at smidiggøre daglige indløsninger og nye indskud fra investorerne. Men bortset fra dette beredskab bør beslutningen om at gå kontant eller ej overlades til investorerne, som kan opnå en eksponering mod sikre obligationer eller kontanter langt billigere end gennem en aktiefond.
Så meget har det kostet
I øjeblikket er kontantandelen i danske aktiefonde i snit 1,83 pct. af porteføljen, svarende til 4,3 mia. kr. Procentandelen er det laveste niveau i de seneste syv år. Andelen toppede i november 2008, hvor kontanter i snit udgjorde 4,1 pct. af fondenes portefølje. Andelen svinger ganske meget fondene i mellem fra stort set nul, mens andre har betydelig andele af porteføljen i kontanter.
En fond har igennem tiden haft flere kontanter i porteføljen end de fleste. Det er den mindre fond MS Invest Value Aktier med Jørn Linde Andersen i spidsen. Fonden har siden sin start i snit haft omtrent 14 pct. af porteføljen investeret i kontanter og toppede i november sidste år med knap 20 pct. i kontanter. Fondens omkostningsprocent var sidste år 1,85 pct., men når der korrigeres for kontantandelen igennem året, er den reelle omkostningsprocent snarere 2,24 pct. Hvis vi antager en årlig forrentning af kontanter på 0,65 pct. om året over de seneste tre år, skønner vi at investorerne har ’mistet’ 2,3 pct. point i årligt afkast som følge af allokeringen til kontanter. Jørn Linde Andersen forvalter også Nordea Invest Global Value og strategien er stort set identisk. Til gengæld er Nordea-udgaven både billigere og giver flere aktier for pengene, så skal man vælge mellem de to, bør man gå efter Nordea-fonden.
I øjeblikket er kontantandelen i Nordea Invest Europæiske Aktier Fokus 15,8 pct., hvilket aktuelt er den største allokering til kontanter blandt danske aktiefonde. Fondens historiske kontantandel er dog betydelig lavere, og ifølge Nordea skyldes de mange kontanter et større investorflow – angivelig et større tilbagesalg. Nordea oplyser, at der for deres fonde generelt tilstræbes en kontantandel på mindre end 5 pct. af formuen.
En anden fond med mange kontanter er årets højdespringer, Fundamental Invest Stock Pick, hvor kontantandelen aktuelt udgør 9 pct. af porteføljen. Porteføljeforvalter, Michael Voss, forklarer at den stigende interesse blandt investorerne har givet nye penge til fonden. Det har i perioder påvirket kontantandelen, men Michael Voss fremhæver også, at det generelt kan være en god ide med en vis portion kontanter, så gode købsmuligheder i markedet med mindre og mellemstore danske aktier kan udnyttes bedst mulig. Han afviser heller ikke muligheden for at gå kontant i et vist omfang, hvis markedsudsigterne er dystre.
Overordnet set skønner vi, at de mange kontanter afspejler at nogle aktiefonde forsøger at gå ind og ud af markedet alt efter stemningen på aktiemarkederne og deres forventninger. Efter vores overbevisning bør aktiefonde dog alt andet lige være fuldt investeret, og lade det være op til investorerne at træffe beslutningen om at gå kontant eller ej.
