Alternative investeringer vinder mere og mere indpas i porteføljerne hos pensionskasser og andre institutionelle investorer. Det større fokus er drevet af flere faktorer, men det meget lave renteniveau er uden tvivl en af de drivende trækheste. Med en rente tæt på nul for en kort dansk statsobligation skal der søges nye græsgange for at en bare nogenlunde acceptabel forrentning kan opnås.
Det er som sådan ikke den store udfordring at finde et aktiv med et højt forventet afkast. Med sådanne aktiver følger dog en tilsvarende høj risiko, så det er sjældent en farbar vej frem som alternativ til en sikker statsobligation. Et andet drivende motiv er, at alternative investeringer ofte kan dæmpe en porteføljes samlede risiko. Når aktiemarkedet drøner ned som vi så oven på fx it-boblen, finanskrisen og lignede derouter er det rart med nogle aktiver i porteføljen, som holder skansen eller ligefrem stiger i værdi.
Bag alternative investeringer gemmer sig en bred skare af vidt forskellige strategier. Det kan være råvarer, infrastruktur og hedge fonde blot for at nævne nogle. Under hedge fonde åbner sig igen et helt nyt univers af forskellige artede strategier. De nævnte eksempler på alternative investeringer klarede sig alle betydeligt bedre end det brede aktiemarked under nedturen i starten af sidste årti. Det medvirkede til, at investorerne i de efterfølgende år investerede store beløb i aktivklasserne. Men alle aktivklasserne klarede sig desværre markant dårligere under finanskrisen end under den forrige nedtur. Råvarer og infrastruktur tabte nemlig stort set det samme som aktiemarkedet under finanskrisen.
De fleste aktivklasser, herunder alternative investeringer, er i en eller anden udstrækning påvirket af økonomisk vækst og inflation. Derfor er det vigtigt, at investorerne gør op med sig selv, hvor megen følsomhed de kan tåle. Selv blandt alternative investeringer er der betydelig forskel i, hvordan undergrupperne er påvirket af udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke alternative investeringer man tager med i porteføljen, hvis målet er risikospredning.
Råvarer
Råvarer er en bred aktivklasse og dækker over ædle metaller, landbrugsvarer, energi, industrielle metaller m.m. Historisk har råvarer, der ikke er direkte forbundet med produktionen af varer, (fx guld og landbrugsvarer) vist sig mere effektive til at sprede risikoen i porteføljen end dem, der er mere drevet af konjunkturerne (fx metaller til industrielt brug). Mere cykliske råvarer underperformede eksempelvis mindre cykliske råvarer med 40 pct. i 2000-2002 og 30 pct. 2007 til 2009, begge perioder med fald på aktiemarkedet.
Råvarer og råvarefutures indgår sjældent i private investorers portefølje. I praksis er det da heller ikke nemt at investere direkte i fysiske råvarer som korn og olie eller indirekte via råvarefutures, som ofte er komplekse produkter for langt de fleste private investorer.
Hedge fonde
Hedge fonde spænder også vidt i karakter og eksponering mod aktier, gæld, gearing m.m. Nogle hedge fonde har en permanent nettoeksponering til aktier og virksomhedsgæld, mens andre er markedsneutrale.
Et studie af Ibbotson, Chen og Zhu estimerede, at historiske beta-værdier for long-short og event-driven hedge fonde er henholdsvis 0,49 og 0,31. For globale makrofonde er den historiske beta 0,16. Høj-beta strategier outperformede strategier med lav beta under krisen i 2000-2002, men underperformede derimod med 25 pct. under finanskrisen.
Infrastruktur
Infrastruktur er en aktivklasse som dækker omfatter aktiver, der benyttes til at levere helt essentielle services og ydelser af mere samfundsmæssig karakter. Det er fx elektricitet, vand, transport og kommunikation. Det spænder fra aktiver, hvor der er en høj grad af konkurrence og mere konjunkturfølsom aktivitet til områder med begrænset konkurrence og større stabilitet i efterspørgslen Cyklisk infrastruktur underperformede mindre-cyklisk infrastruktur med 30 pct. i aktiemarkedets deroute i 2000-2002 og ligeledes under finanskrisen – stort set et identisk billede af udviklingen for råvarerne under samme nedture.
Efterhånden er det faktisk ikke så svært endda at få fingre i råvarer, infrastruktur eller lignende alternative investeringer – selv ikke for den private investor. Flere og flere Exchange Traded Funds (ETF) giver investorerne den ønskede eksponering. Typisk er ETF’erne derudover blandt de billigste og mest likvide genveje til alternative investeringer. På samme vis som man kan investere i en fond med fokus på globale aktier, kan man således købe en ETF’er der følger udviklingen på en eller flere alternative investeringer.
For at sikre optimal risikospredning bør man gå efter aktiver med et anderledes kursmønster end aktier og obligationer over en fuld markedscyklus. Hvis muligt, bør man også reducere eksponeringen til cykliske alternative investeringer og foretrække mere defensive aktiver for at få den optimale effekt på porteføljens risikojusterede afkast. Man bør dog have de danske skatteregler med i betragtning og for private investorer vil ETF’ere egne sig bedst til pensionsmidler, men til trods for det er der altså rig mulighed for tæt på disse atypiske investeringer.
