Morningstar offentliggjorde fornylig en dugfrisk af analyse af omkostningsniveauet i danske investeringsforeninger i både nordisk og europæisk perspektiv. Udover en sammenligning af niveauet for omkostninger i landene så vi også nærmere på om de åbenlyse stordriftsfordele, som er i fondsindustrien, går tilbage til investorerne eller om foreningerne lader samarbejdspartnerne få det fulde udbytte af disse fordele.
I betragtning af at kapitalforvaltning er et område, hvor omkostningerne stiger betydeligt mindre end den forvaltede formue – og derved indtægterne – fandt vi det relevant at undersøge om investorerne får gavn af disse stordriftsfordele. Vi undersøgte om der er en negativ sammenhæng mellem omkostningsprocenterne og formuen under forvaltning. Her er et kort oprids af resultaterne.
To tilgange til stordrift
Vi valgte at måle stordrift fra to vinkler. Den ene gik på om fonde med en stor formue – alt andet lige – har lavere omkostningsprocenter end fonde med mindre formue. Her antager vi, at de faste omkostninger ved at administrere fonden er så godt som uafhængige af formuen. Det betyder, at en vækst i formuen kun i begrænset omfang vil øge omkostningerne. Herved opnås der stordriftsfordele i fonden.
Hvis disse fordele gives videre til investorerne vil det give sig udslag i en lavere omkostningsprocent. Man kan overføre eksemplet til sig selv. Hvis man investerer sin egen opsparing på fx 1 mio. kr. og efter en årrække fordobler formuen vil man med stor sandsynlighed fortsat selv være i stand til at forvalte pengene. Man vil altså stadig kun være én om opgaven og ikke to – blot fordi formuen er fordoblet.
Den anden vinkel går på, at store investeringsforeninger med mange fonde og kapital under forvaltning er i stand til at håndtere nye fonde eller store inflow mere effektivt end mindre foreninger. Foreningens faste omkostninger vil herved blive fordelt ud på en større formue og derved opnås stordriftsfordele. Sendes disse videre til investorerne vil det give sig udslag i at større foreninger har lavere omkostningsprocenter end de mindre. Eksemplet her kan man fx sidestille med at Lars Larsen og Jysk med mere end 2.000 butikker med stor sandsynlighed kan åbne endnu en butik eller håndtere flere kunder mere effektivt end den mindre detailbutik med få butikker.
Vi konstruerede derfor to variable i vores analyse med henblik på, at fange stordriftsfordelene fra enten formuen i den enkelte fond og/eller den samlede formue under foreningen, hvorunder fonden markedsføres.
Stordriftsfordele varierer ganske betydeligt
På baggrund af resultaterne estimerede vi potentielle stordriftsfordele for investorerne på 10 konstruerede fonde. Hver af disse har nogle karakteristika, der i høj grad minder de fonde mange europæere investerer i. Dvs. aktie, obligations- og balancerede fonde, aktiv forvaltet strategi vs. passiv strategi osv.
Vores resultater viste, at i 11 af 15 lande er der en vis grad af stordrift til fordel for investorerne. For fire lande fandt vi ingen stordriftsfordele. Vi formoder, at der rent faktisk er stordrift i fondene og foreningerne fra disse lande, men i stedet for at investorerne får glæden af dem, er det samarbejdspartnerne der høster gevinsten. De fire lande er Belgien, Norge, Italien og Holland. For Holland fandt vi en positiv sammenhæng mellem omkostninger og formuen i foreningerne, hvilket betyder at omkostningerne steg i takt med formuen.
Stordrift kan ikke betragtes isoleret set uden at skele til omkostningsniveauet. Resultaterne for Frankrig er et eksempel på det. Omkostningerne falder ganske vist relativt meget i takt med at formuen stiger, men udgangspunktet for omkostningerne er tilstrækkelig højt til, at franske fonde aldrig bliver rigtige konkurrencedygtige. Selvom vi ikke finder nogen stordrift i Norge og især Holland er de to lande blandt de billigste i forvejen. Det betyder, at omkostningsniveauet forbliver relativt attraktivt i de to lande i takt med at investorerne foretrækker større fonde og foreninger. Derimod bliver både Italien og Belgien mindre konkurrencedygtige i forhold til andre lande, når større fonde og foreninger vælges.
Fondsmarkedet i mange europæiske lande er domineret af nogle få aktører, og for dem uden stordrift sidder de 10 største aktører på mellem 87 pct. og op til 97 pct. af markedet i de fire lande.
20 % for hele Europa
For hele Europa kan investorerne i en global aktivt forvaltet aktiefond spare 20 pct. ved at vælge en stor fond eller forening frem for en mindre. I Danmark er besparelsen syv pct. og stordriftsfordelene er udelukkende knyttet til formuen i den enkelte fond. Om man vælger en stor forening frem for en lille forening gør ingen forskel på omkostningsprocenterne herhjemme.
Af de 11 lande med stordriftsfordele er besparelsen i Danmark den mindste sammenlignet med de 10 øvrige lande. Der er også lidt større usikkerhed tilknyttet det danske estimat. Man skal fortsat huske på, at stordriften skal ses i sammenhæng med omkostningsniveauet. Selvom Danmark er mest konkurrencedygtig blandt de mindste fonde, så forbliver Danmark billigere end den europæiske fond, når investorerne foretrækker større fonde eller foreninger.
Blandt de øvrige nordiske lande skille især Sverige sig ud med de største stordriftsfordele. Sverige er – modsat Danmark – mest konkurrencedygtige på omkostningerne blandt de største foreninger, som investorerne med fordel kan gå efter.
Tabellen her på siden viser rangeringen af omkostningsprocenterne for en global aktivt forvaltet aktiefond på tværs af landene i analysen. Derudover vises også rangeringen for det nordiske og europæiske (med og uden Norden) estimat. Et ettal er udtryk for at omkostningsprocenten i et givent land er den billigste i sammenligningen – tallet 18 svarer til at være dyrest. Procentrangen viser rangeringen, når man som investor i et givent land går fra en lille fond eller forening til en større. Pct.rang 5 er et udtryk for den femte procent mindste fond og/eller forening, hvor 95 er udtryk for den femte procent største fond og/eller forening.
For Danmark som vises øverst i tabellen kan man se, at Danmark er fjerde billigst blandt de små fonde, mens danske fonde falder en anelse tilbage i rangeringen i takt med at større fonde foretrækkes af investorerne. Omvendt forbedrer fx irske fonde deres relative rangering, når mindre fonde fravælges af investorerne til fordel for større.
Hele analysen er tilgængelig på morningstar.dk, så hvis du vil vide mere om fondsomkostninger og stordrift i Europa, så klik ind på hjemmesiden.
