2013 har foreløbig vist sig som et glimrende år for aktiemarkederne. Der var godt nok grus i maskinen i juni, men efter stigningerne i juli måned, ligger maskinproblemerne fra juni sandsynligvis allerede fjernt i erindringerne hos de fleste. Vi er tilbage på rette spor. Nu taler vi ligefrem om all-time high, og investorerne har igen fået smag på risiko.
Men der er alligevel noget der ikke er helt som det plejer. Bøtten er nærmest vendt op og ned. Investorernes kæledægger og foretrukne aktivklasser er kommet i modvind. Det er bl.a. gået ud over emerging markets. Aktierne fra de underudviklede lande er isoleret set nede med næsten 10 pct. i år. Langt størstedelen blev tabt i juni måned. Brasilianske aktier er hårdt ramt med kurstab på 20 pct., mens kinesiske og russiske aktier begge har tabt i underkanten af 10 pct. i år. Det er ikke gået meget bedre for indiske aktier, som aktuelt har mistet 11 pct. af værdien i år.
Udviklingen er tilsyneladende kommet bag på investorerne. Ikke bare herhjemme, men på global plan. Helt frem til juni fortsat investorerne med at købe yderligere op af emerging markets aktiefondene. Først i juni begyndte investorerne at sælge ud og reducere eksponeringen til aktivklassen.
En anden af kæledæggerne er obligationer fra højrentelande. Inden vi tog hul på juni havde der været positive nettokøb i disse fonde intet mindre end 17 måneder i træk. Der har aldrig før været så mange penge investeret i disse obligationer. 2.000 milliarder kroner nåede allokeringen op på i april måned på global plan. Desværre for de mange forventningsfulde investorer er kursstigninger også her afløst af kurstab og obligationerne er faldet 7 til 10 pct. over de tre seneste måneder.
Til gengæld er optimismen vendt tilbage til de veludviklede lande og især Japan er i hopla. Aktierne derovre er fløjet til vejrs og er steget intet mindre end 36 pct. i år. Det er bl.a. regeringsskifte og en lempelig pengepolitik, som har ført til de voldsomme stigninger. Selvom yennen samtidig er svækket over for bl.a. kronen og euroen er kursstigningerne efter omregning til danske kroner stadig på attraktive 16 pct. Denne gunstige udvikling var der ikke mange investorer som forudså. I hele 2012 købte investorerne op for 4 mia. kr. i japanske aktiefonde, mens det tilsvarende beløb for 2013 er 175 mia. kr. Maj er årets foreløbige største opkøbsmåned, hvor nyinvesteringerne rundede 65 mia. kr. i de japanske aktiefonde. Måneden forinden steg aktierne fra landet i øst mere end 12 pct.
Sjældent en brugbar strategi
Som aktivklasserne har artet sig den senere tid og investorernes tilsvarende køb og salg er med til at illustrere, hvor svært det er at time markedet. Investorernes adfærd underbygger deres fortræffelige evne til at basere fremtidige investeringsbeslutninger på baggrund af kortsigtede afkast. Helt korte afkast kan i nogen understrækning give et fingerpeg om investeringens karakteristika. Derimod fortæller de sjældent meget om dens langsigtede profil, selvom det for de fleste investorer bør have langt større indflydelse på investeringsbeslutningen.
Alligevel er det ofte netop kortsigtede afkast, som er den drivende kraft, når især private investorer træffer deres investeringsvalg. Konsekvensen af at jagte kortsigtede historiske afkast er typisk bristede forventninger i form af lavere afkast end hvad man havde regnet med. Det er egentligt underligt at korte afkast i den grad tiltrækker investorerne. Ser vi tilbage på forskellige aktivklassers afkast fra år til år, så er det nemlig mere end sjældent at en højdespringer i et givent år også topper listen i det efterfølgende år.
Svært – selv for professionelle
I sidste ende er det naturligvis investorerne, som er ansvarlige for deres investeringsbeslutninger. Som bekendt betaler stort set alle private investorer i danske investeringsforeninger for investeringsrådgivning, Det sker helt automatisk via foreningen til investorens bank.
Så i virkeligheden underbygger kapitalbevægelserne ind og ud af aktivklasserne i virkeligheden, at det i langt højere grad er investeringsrådgiverne med hele deres bagland af dygtige analytikere og økonomer, der har mere end svært ved at time markedet. Med andre ord kommer selv eksperterne til kort, så der er ikke noget at sige til, at private investorer har svært ved øvelsen.
Beslutningen om ikke at investere i gårsdagens vindere er naturligvis nem at drage, når man ser sig tilbage. Men lad det være sagt med det samme. Det er mere end vanskeligt at finde en aktivklasse, som klarer sig godt år efter år, og beviserne for at det kan lade sig gøre ligger ikke ligetil. Med andre ord vil det være alt for risikofyldt at jagte korte afkast. I stedet giver langt bedre mening at satse på flere heste, og jo hurtigere man indser det og undgår at blive for grådig, des bedre vil investeringsafkastet givetvis blive.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/LJHOT24AYJCHBNGUQ67KUYGHEE.jpg)
.jpg)
