Obligationsinvestorernes udfordringer er bestemt til at få øje på. Centralbankernes fortsatte bestræbelser på at sætte skub i den globale økonomi holder låg på renterne og for nogle obligationer er renterne reelt negative, når der tages højde for inflationen. Det er naturligvis godt for boligejerne, men glæden er ikke ubetinget gengældt hos obligationsinvestorerne.
Udsigterne til pæne afkast på obligationssiden i de kommende år kan virke dystre, og det er ikke uden grund. Det sætter selv de bedste eksperter og alle andre investorer i en vanskelig situation, for hvilke obligationer vil klare sig bedst fremover og hvad skal man satse på?
Afkast på en obligation består af en renteindtægt og et afkast som følge af kursændring på obligationen. På begge fronter ser billedet broget ud for obligationsejerne. De aktuelle renter er under 1 pct. på korte horisonter og selv på mellemlang sigt er der i bedste fald ikke meget mere end et par procent at hente. Og skulle renterne pege pilen opad – og de fleste hælder til at de næsten kun kan gå den vej – er udsigterne til faldende obligationskurser meget sandsynlige.
Med et sådant scenarie i horisonten er det fristende for investorerne at drosle ned på obligationerne i porteføljen. Nogle vil måske sågar gå så vidt som at sælge alle obligationerne og gå kontant indtil renteudsigterne bliver lysere. I så fald må man indstille sig på lavere afkast, men i det mindste vil man sikre sin investering mod faldende kurser.
Men investorerne gør faktisk det modsatte. De flokkedes om obligationerne. Alene i år har investorerne indtil videre investeret mere end 500 mia. kr. i europæiske obligationsfonde. Det gør obligationerne til tidens mest eftertragtede aktivklasse. Det kan virke noget besynderligt, at investorerne tilsyneladende er så begejstrede for obligationerne, når udsigterne er brogede. Det er imidlertid langt fra alle obligationstyper, der er lige efterspurgte. Virksomhedsobligationer og obligationer fra højrentelandene er investorerne vilde med, mens mere sikre statsobligationer – som fx danske og engelske –ikke er populære og bliver frasolgt i stor stil.
Som investor bør man have i baghovedet, at der er forskel mellem obligationstyperne. Her er virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder nogle af de mest aggressive og risikofyldte. De løber i højere grad en større kreditrisiko end andre obligationstyper som fx danske stats- og realkreditobligationer, og tåler som sådan ingen sammenligning til danske obligationer.
Hvor slemt kan det gå?
Selv om udsigterne for obligationsmarkedet synes dystre giver det måske alligevel god mening at investorerne køber flere obligationer. Der er nemlig nogle relevante betragtninger man på huske på.
Obligationsmarkedet er ganske effektivt og de aktuelle kurser afspejler al tilgængelig information om de økonomiske tilstande og renteforventninger. Med andre ord hvis man går mod strømmen og sælger ud eller går helt i kontanter, siger man reelt, at man har bedre indsigt og forventninger til markedet end alle andre markedsaktører. Naturligvis kan det ende ud med, at man får ret, men det er ikke sikkert.
Mens det kan virke besynderligt at fortsætte med at investere i en aktivklasse med faretruende kurstab lurende forude, så bør man se på sandsynligheden for rent faktisk at indkassere negative afkast. Ser vi tilbage på globale obligationer (fortrinsvist højtratede statsobligationer) er det blot sket to gange siden 1990, at det løbende 3 års afkast var negativt. Tilbage omkring årtusindeskiftet endte det ud med beskedent årligt tab på 0,38 pct. Perioden har naturligvis været præget af meget favorable betingelser for obligationsmarkedet qua faldende renter og dermed stigende obligationskurser.
Men selv i perioder med mindre gunstige obligationsvilkår viser det sig, at stigende renter ikke bør udløse paniksalg af nogen art.
Kun få perioder med tab
Fidelity har tidligere set tilbage på perioden 1941-81. Den var kendetegnende ved vanskelige obligationsvilkår, idet renten på mellemlange amerikanske statsobligationer steg fra 0,5 pct. til 16 pct. Ikke desto mindre viste analysen, at investorerne rent faktisk indkasserede negative afkast i mindre end 1 pct. af samtlige løbende 3 års perioder over de 40 år.
Stigende renter lagde pres på obligationskurserne i perioden, men i de fleste tilfælde var højere geninvesteringsrenter i stand til at afbøde kursfaldene. Ifølge analysen fra Fidelity var obligationernes gns. årlige afkast 3,3 pct. i perioden 1941-81, og dermed noget under obligationernes gns. årlige afkast på 5,3 pct. siden 1926.
Obligationerne kan naturligvis give negative afkast, men man bør også vurdere omfanget af et eventuelt fald. Husk på at jo længere obligationsløbetid, des større rentefølsomhed. Lange danske statsobligationer tabte omkring 9 pct. i 2010 og næsten 5 pct. i sidste måned. Tab er aldrig sjove, men tabene blegner unægtelig noget i forhold til aktiemarkedets deroute i 2008, hvor verdensindekset tabte knap 38 pct.
Men hvorfor overhovedet indkassere tab? Hvorfor ikke bare placere pengene på bankkontoen og vente på mildere vinde på obligationsmarkedet? Svaret er at der ingen garanti er for at renterne kun kan stige fra nu. Kommer økonomien ikke i omdrejninger, eller måske ligefrem ender med at ligge i dvale, kan renterne træde vande eller endda falde endnu mere. Hvis det sker, vil du sidde tilbage og blive afregnet til markedets laveste renter.
