Guldet er blevet omtalt oftere og oftere i medierne i de senere år. Det skyldes ikke mindst, at prisen på det ædle metal nærmest er vokset ind i himlen og metallet derudover er blevet et investeringsobjekt tilgængelig for næsten enhver investor, som ønsker at kaste sig over det.
Men efter et stort set uafbrudt kursridt, hvor prisen på guld kun er gået op, lader det nu til, at hverdagen også er nået til guldet. Der er ingen tvivl om, at guldet har haft en lang årrække med pæne prisstigninger. Tilbage i januar 1999 kostede guldet mindre end 300$ pr. ounce, mens prisen næsten ramte 1.900$ pr. ounce i september 2011. Siden toppen er prisen på det ædle metal faldet tilbage og en overgang i april i år kunne guldet købes til 1.350$ pr. ounce. Aktuelt koster metallet i dag ca. 1.475$.
Metallet betragtes typisk som en sikker havn, når de økonomiske bølger går højt, som en gardering med inflation eller svækkede valutaer. Trods pristoppen i 2011 er den, når der tages højde for inflationen undervejs, stadig lavere end guldprisen var tilbage i 1980. Hvis prisen skulle afspejle inflationen undervejs burde prisen på guld i dag være i omegnen af 2.300$ pr. ounce. Trods det har guldet stadig bevist sit værd som en gardering mod inflation, valutakriser, økonomisk afmatning og lignende derouter.
Derfor er guldprisen faldet
Der er flere bud på, hvorfor guldprisen er bremset op. Det lader tilsyneladende til, at mange investorer nu er mindre frygtsomme end tidligere for, at centralbankernes tiltag vil genoplive inflationen. Det er ikke uvæsentlig eftersom, at guld hovedsageligt er en pessimistisk satsning på inflationen.
Mange investorer har sandsynligvis solgt ud af guld til fordel for amerikanske aktier. Det skyldes frygten for opbremsning af økonomien i Kina kombineret med tillid til, at den amerikanske økonomi er på rette spor. Men der er nogle modsatrettede effekter i det rationale. Hvis Kinas økonomi fortsætter med at træde på bremsen vil det uden tvivl påvirke opsvinget i USA negativt og endda gøre udfordringerne for eurozonen endnu større.
Et andet element er centralbankerne. I de senere år har de været nettokøbere af guld og dermed bidraget til at holde hånden under guldprisen. Trenden med centralbankerne som nettokøbere er forholdsvist ny, og i kontrast til forrige årti, hvor de generelt var nettosælgere af guld. Så hvis man tager den holdning, at centralbankerne ikke kan fastholde deres position som nettokøbere i markedet vil en del af støtten bag guldprisen givetvis aftage.
De seneste måneder viser også, at investorerne reducerer deres beholdninger i exchange traded funds (ETF) som investerer i guld. Disse fonde køber rent faktisk guldet og får det opbevareret på lager i bankbokse eller lign. For mange især private investorerer er ETF’erne en hurtig og likvid genvej til guldet. De udgør dog fortsat en mindre andel af den samlede efterspørgsel efter guld. I forhold til den enkelte investors efterspørgsel efter guld er det fortsat smykkebranchen som får størst gavn.
Hvilken vej peger pilen?
Det er åbenlyst, at det næsten er umuligt at forudsige den kortsigtede retning og pris på guldet, så det bør man afholde sig fra.
Selv på lang sigt er der usikkerhed blandt eksperterne om, hvilken vej prisen på det ædle metal skal. Nogle eksperter mener, at guldprisen på den lange horisont skal op. Morningstars råvareanalytikere estimerer den langsigtede pris på guld til 1.100$ pr. ounce. Når der tages højde for inflationen svarer det til, at prisen på guld bør ligge i niveauet 1.200$ på en tidshorisont på fire til fem år. Med andre ord skal guldprisen endnu længere ned, hvis vores skøn holder stik.
Om beslutningen om at købe guld, sælge guld eller beholde det man har, falder ud til ens fordel vil, når alt kommer til alt i sidste ende afhænge af, hvilken vej den globale økonomi bevæger sig. Men trods slørede udsigter byder metallet stadig på mange gode egenskaber i en porteføljesammenhæng.
Det er fortsat et værn mod inflation. Guldets egenskab til at sikre købekraften i tider med inflation og dets lave korrelation med de fleste brede aktivklasser gør metallet attraktiv, som et mindre suplement til de fleste investorers portefølje. Så selv i disse usikre øknomiske tider kan det være for tidligt helt at skippe guldet i porteføljen.
