Morningstar offentliggjorde for nylig en analyse af performance i aktivt forvaltede aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger. Analysens viste, at overraskende mange fonde og porteføljeforvaltere kommer i mål med ambitionen om at slå markedet. Afhængig af tidshorisont og opgørelsestidspunkt er andelen i et overordnet billede nogenlunde 50/50 efter omkostninger og endnu højere, når der sammenlignes før omkostninger, hvor succesraten stiger til ca. 70/30.
Den traditionelle opfattelse og teori er, at en overvægt af markedsaktørerne ikke kan slå markedet. I det lys er resultatet for de danske præstationer overraskende flot. Det er positivt og bør glæde de mange investorer i investeringsforeningerne. Mange af dem – flere end forventet – får således et afkast, der er bedre end markedsafkastet, uanset om der analyseres på resultaterne før eller efter omkostninger.
Analysen bekræftede desuden, at resultaterne i europæisk sammenhæng er endog meget solide relativt set. Den gennemsnitlige europæiske fond kan nemlig ikke slå markedet efter omkostninger. Rundt regnet lykkedes det blot for hver femte europæiske fond. Udarbejdede vi samme analyse for alle europæiske lande, som den vi netop har offentliggjort af de danske fonde, ville det danske resultat formodentligt være det bedste i Europa – på tværs af landene. De danske fondes gennemsnitlige Morningstar Rating understøtter denne formodning.
Analysen viser også, at andelen af fonde som slår markedet er påvirket af det givne investeringsmarked og mandat.
Aktiv vs. passiv strategi
Alternativet til aktivt forvaltede fonde er passive, hvor målet ikke er at slå markedet, men følge det så tæt som mulig. Debatten i medierne om hvorvidt investorerne bør vælge aktive eller passive fonde bliver efter Morningstars opfattelse ofte sort / hvid. Altså at det ene udelukker det andet. Efter vores opfattelse er det en skam for en kombination af de to produkter vil ofte give investorerne et bedre slutprodukt frem for et produkt bestående blot af den ene indpakning. Begge produkter indeholder gode egenskaber og en kombination, hvor produkterne anvendes, hvor de er bedst, vil sandsynligvis give investorerne den mest optimale porteføljesammensætning.
Fra tid til anden kan man fra tilhængere af passive fonde støde på argumenter for, at alle investorer burde fravælge aktive fonde til fordel for passive alternativer. I den sammenhæng får det ofte klang af, at alle passive produkter er simple produkter, som er lette at gennemskue – selv for lægmand.
Erfaringsmæssigt ved vi hos Morningstar, at det i virkelighedens verden langt fra er tilfældet. Et passivt produkt ikke bare er et passivt produkt, og selv her kan der også være betragtelige kvalitetsforskelle.
Kompleksiteten i fx ETF’ere (exchange traded funds) er betydelig og Morningstar har et tocifret antal ETF-analytikere, der udelukkende beskæftiger sig med analyse af ETF’ere. Med andre ord kan man heller ikke vælge passive produkter med bind for øjnene og det kræver som alt andet et grundigt forarbejde i udvælgelsesprocessen.
Gener for en dansk investor
Set ud fra en dansk investors synsvinkel er der flere ulemper ved at investere i passive fonde. Først og fremmest er der skatteproblematikken omkring ETF’ere, som vel nok er det mest åbenlyse passive valg. For frie midler bevirker visse skattemæssige barrierer, at anbefalinger til private investorer om passive produkter via ETF’ere nærmer sig karakter af dårlig rådgivning. For pensionsmidler er skatteforholdene identiske, men mange pengeinstitutter betragter ETF’ere som udenlandske værdipapirer, som – afhængig af pengeinstitut – ofte er forbundet med et depotgebyr på 0,3 pct. eller lignende. Et forhold, som for et produkt, hvor prisen er et hovedparameter, bør være med i helhedsbetragtningen i en rådgivningssituation.
Af rene danske passive fonde er udvalget begrænset. I en artikel baseret på en analyse fra sidste år gik vi disse fonde efter i sømmene. Resultatet viste at langt fra alle danske indeksfonde kan replikere markedsafkastet effektivt. For flere af de passive produkter var omkostningerne efter vores opfattelse for høje, tracking error på et for højt niveau, de realiserede afkast lå ikke nødvendigvis tæt på markedsafkastet og porteføljeoverlappet mellem fond og benchmark var begrænset svarende til en høj active share.
Med vores komplette database med passive produkter, og den deraf følgende indsigt i produkterne, er vi til trods for det usikre på, hvilke passive produkter kritikerne af aktiv forvaltning vitterligt vil anbefale danske investorer. Det kunne for debattens skyld være interessant i en porteføljesammenhæng at få konkrete fonde på bordet, som er ægte passive produkter uden skatte- eller omkostningsmæssige bivirkninger for en privat dansk investor.
Det at vælge fonde er også blevet sidestillet med at slå plat eller krone. I virkelighedens verden er det ikke tilfældet. Morningstar blev tilbage i firserne stiftet med det formål at give investorerne mere og bedre information – for at investorerne kunne træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag og derved alt andet lige i større eller mindre grad forøge muligheden for at træffe nogle bedre valg.
Vi tror ikke på, at chancen er 50/50 ud fra plat og kronetankegangen. Derimod tror vi på, at investorernes evne til at uddanne sig, søge og indsamle information, analysere indsamlet data, omhu og grundighed m.m. gør dem i stand til at øge sandsynligheden for at finde dygtige fonde. Morningstar.dk, som er gratis tilgængelig for investorerne, kan være et oplagt startsted.
