Stjernen på den globale aktiescene de seneste måneder tilhører Japan. Efter afkastet at dømme kan der næppe herske megen tvivl om det. Det er muligt danske aktier også har bidt godt fra i forhold til fx amerikanske og europæiske aktier, men de danske aktiestigninger nærmest blegner over for den japanske kursfremgang. Mere end 40 pct. er aktierne fra solens rige steget på bare seks måneder. Helt præcist 42 pct. opgjort i yen.
Tilbage i november begyndte der at tegne sig konturerne af et japansk valg i den følgende måned, hvor den tidligere premierminister, Shinzo Abe, ville vinde valget og gennemføre finanspolitiske og økonomiske reformer med henblik på at svække yennen. En svækket yen vil øge konkurrenceevnen for japanske virksomheder og som en reaktion på det tog investorerne forskud på glæderne og aktiekurserne på japanske selskaber fløj op.
Men en svækket yen er netop en udfordring for udenlandske investorer, heriblandt danske investorer, i japanske aktier. Kursfremgangen på 40 pct. er naturligvis reel og en gevinst lokale japanske investorer har indkasseret, men efter omregning til fx danske kroner er gevinsten helt anderledes. I stedet for 40 pct. må danske investorer ’nøjes’ med 17 pct. i afkast på japanske aktier over de seneste seks måneder. Forskellen kan alene tilskrives at den japanske yen er faldet i værdi over for kronen. Det er stadig et solidt afkast, men langt fra de 40 pct. som investorerne i Japan kan glæde sig over.
Valg af Shinzo Abe
Få uger før decembervalget i Japan blev det tydeligt, at Shinzo Abe sandsynligvis ville vende retur til premierministerens kontor. Det var et scenarie finansmarkederne beslutsomt tog til sig. Det var først og fremmest drevet af Abe’s tilkendegivelser om, at han ville tage de nødvendige tiltag til at svække yennen.
Det sendte yennen – som ellers nærmede sig historiske højder – i frit fald. Netop yennens hidtidige styrkelse var en af forklaringerne på investorernes afdæmpede interesse over for japanske aktier – og i særdeleshed eksporttunge virksomheder. Derfor begyndte aktierne for alvor at stige.
Da valget af Shinzo Abe blev en realitet fortsatte udviklingen i december og ind i 2013. Selvom flere aktiemarkeder verden over i øjeblikket sætter historiske rekorder – så er japanske aktier på kort sigt i front med afkast, som få andre markeder kan matche.
På længere sigt er billedet af japanske aktier dog mere mudret. Aktierne fra øst lider stadig af en enorm kursboble tilbage i firserne, hvor toppen blev sat i december 1989. Boblen sprang og på bare ni måneder blev det japanske aktiemarked stort set halveret i værdi og har – selv mere end 23 år efter – endnu ikke genvundet det tabte fra dengang. Siden da har der været opture undervejs, men som regel er de blevet fulgt op af nedture, og markedet mangler fortsat en stigning på omtrent 100 pct. førend det tabte fra 1989 er hentet hjem.
Hjemlige fonde med japanske aktier
Japanske aktier udgør aktuelt knap ni procent af det globale aktiemarked, men blandt danske investorer er interessen langt mindre. Rene japanske aktiefonde udgør mindre end en halv procent af det samlede fondsmarked. Hertil skal lægges andelen af japanske aktier fra andre fonde – typisk globale aktiefonde.
I alt 10 danske fonde fokuserer udelukkende på japanske aktier. Hovedparten af dem benytter MSCIs japanske indeks som benchmark. Af de ti er tre passive fonde, mens resten af aktivt forvaltede.
Det brede japanske aktiemarked er som tidligere nævnt steget knap 17 pct. over det seneste halve år omregnet til danske kroner. Det er dog langt fra alle danske fonde, som kan præstere samme fremgang. Det svinger fra 2 pct. som laveste afkast til 19 pct. i perioden.
En japansk fond har altså ikke været ubetinget lig med succes. Det er nemlig langt fra alle sektorerne, som høstede samme frugter af fremgangen på det japanske marked. Finansaktier og materialesektoren er steget mest, hvorimod fremgangen blandt stabile forbrugsaktier og selskaber inden for telekommunikation er betydelig mindre og med egentlige negative afkast i danske kroner.
Afgørende for hvordan det er gået fondene de seneste måneder afhænger derfor i høj grad af, hvilke heste der blev satset på. Eksporttunge virksomheder vil alt andet lige have været en gevinst som følge af tiltagene fra politisk side.
Tiden må vise om solen vitterlig er vendt tilbage til riget i øst eller om der blot er tale om en midlertidig opblomstring. Vi holder øje – også med yennen.
