Hvordan går det egentlig, når investorer vælger investeringsforeninger? Til tider er det et perfekt match og investorerne nyder godt af kvalitetsfondenes solide præstationer over en lang årrække.
Andre gange bliver end ikke kvalitetsfonde udnyttet optimalt af investorerne. Ofte vælger de nemlig først at investere i en fond efter en periode med flotte afkast, hvorefter afkastet kan flade ud, som det af til sker, når noget er steget kraftigt i værdi.
Større kursstigninger - og fald - kan være kilen til først grådighed og misundelse, dernæst frygt og vrede. Jo mere følelsesladet investor er, des værre vil hans beslutninger ofte være. De to seneste perioder med betydelige kursfald er gode eksempler på det. Mange købte kraftigt op af aktiefonde forud for de efterfølgende kursfald – blot for at se værdien af deres investeringer forsvinde. Da bunden stort set var nået, valgte mange så at sælge ud af aktiefondene med det resultat at reboundet blev misset.
Helt så slemt gik det naturligvis ikke for alle. Mange var også tålmodige, men vores asset flows, som viser hvad investorerne køber og sælger, fortæller os at mange tog den gale vej.
Investeringsrådgivere skal hjælpe investorerne med at nå deres finansielle mål. I den øvelse indgår også at reducere gabet mellem fondenes og investorernes afkast. Det er ikke altid nemt. Det er heller ikke altid kun private investorer, der har svært ved at lukke hullet. Professionelle investorer har også en tendens til at placere flere penge i det, der er gået godt over en årrække.
Investorafkast
For traditionelle fonde beregner vi det, som vi kalder investorafkast. Nøgletallet giver et billede af, hvordan det går investorerne i de fonde, som de beslutter sig for at investere i. Investorafkastet tager nemlig højde for, hvor meget og hvornår investorerne køber sig ind fondene og sælger ud igen. Tallet siger ikke noget om hvad den enkelte investor fik i afkast, men derimod hvad alle investorer i gennemsnit realiserede i afkast over den givne periode.
Når man sammenligner investorafkastet med fondenes officielle afkast, som er baseret på en køb og behold strategi, vil man få et indtryk af, om investorerne lykkedes med at gå ind og ud af fonden på fordelagtige tidspunkter. Forskellen mellem de to afkast fortæller, hvor godt investeringsbeslutningen blev timet, mens det faktiske investorafkast giver et billede af, hvad den typiske investor realiserede i afkast.
Tabellen her på siden viser sammenligningen af den gennemsnitlige fond med den gennemsnitlige fondsinvestor. Fondsafkastene er simple gennemsnit, mens investorafkastene er formuevægtede.
Startende med det store billede over 10 år opgjort ved udgangen af 2012, missede den typiske investor 0,95 pct. point om året. Den typiske fond gav 7,05 pct. i årligt afkast over ti år, mens det for den gennemsnitlige investor blev til 6,1 pct. om året i samme periode.
På en investering på 1 mio. kr. missede den typiske investor i perioden rundt regnet 170.000 kr. i tabt afkast på grund af uheldig timing.
Råvarer trækker op
Hvis vi går skridtet dybere dukker andre interessante detaljer op. Den største difference finder vi i globale aktier ex. USA. Her præsterede den typiske fond 10 pct. i afkast om året i ti år. Den typiske investor måtte til gengæld nøjes med 6,8 pct. om året. I denne kategori finder man også emerging markets og en forklaring kan være, at investorerne i markeder med mere markante kurssvingninger har sværere ved at gå ind og ud på fordelagtige tidspunkter.
Sektorfonde fik som helhed det højeste investorafkast på 9,1 pct. om året i ti år mod 9,4 pct. på fondsafkastet. Investorerne solgte ud af sektorfondene i 2008, men vendte siden stærkt tilbage og fik del i kursstigningerne i kølvandet på finanskrisen. Hovedparten af pengene der vendte tilbage gik til råvarefonde, som fik næsten 200 mia. kr. nye penge fra investorerne i perioden 2009-2011. Ikke helt perfekt timing, men heller ikke dårlig timing.
Teknologi- og sundhedsfonde har derimod ikke genvundet populariteten og tilbagesalget er fortsat i disse sektorer.
Balancerede fonde præsterede i gennemsnit 6,4 pct. i årligt afkast, mens det blev til 5,5 pct. om året for den typiske investor. Fonde med både aktier og obligationer klarer sig typisk godt på investorafkastet. Det skyldes at køb og salg er mere jævnt fordelt og ikke i samme omfang påvirket af større flow op til markedstoppe og bunde.
Investorafkastet er ikke altid et fuldkomment nøgletal. Det kan påvirkes af store køb eller salg fra få institutionelle investorer, hvilket kan skævvride helhedsbilledet og konklusionerne. Men ikke desto mindre, så fortæller investorafkastet stadig hvad investorerne har realiseret i afkast ud fra en gennemsnitsbetragtning. Her er billedet ganske utvetydig; nemlig at investorerne har en tendens til at jagte kortsigtede afkast, og det er langt fra altid til deres eget bedste.
