2012 blev global set et rekordår for de såkaldte exchange traded funds, også kaldet ETF.
Det samlede inflow i ETF’erne verden over passerede mere end 244 mia. dollar sidste år og overgik dermed akkurat den hidtidige rekord fra 2008 på 242 mia. dollar. Amerikanske ETF’ere fik mere end 190 mia. dollar i inflow i 2012 og altså langt hovedparten af de mange nye penge fra investorerne. Dermed udgør ETF-markedet nu 13 pct. af det samlede marked for forvaltede produkter (ekskl. pengemarkedsfonde) i USA.
Det resterende inflow fordeler sig nogenlunde ligeligt på ETF’ere til det europæiske og asiatiske marked.
Interessen gik både på obligations- og aktiebaserede fonde. Flest penge fik aktie-ETF’erne, men 2012 blev også et rekordår for ETF’ere målrettet obligationsmarkedet. Det tyder på, at ETF’erne til stadighed i større omfang anvendes af investorerne til at ramme markedsafkastet i aktivklasserne på rentesiden. Her var det amerikanske obligationer, high yield virksomhedsobligationer og obligationer fra højrentelande som tiltrak langt de fleste af investorernes penge sidste år.
På aktiefronten brugte investorerne især ETF’erne til at øge beholdningerne i amerikanske large cap aktier, emerging markets og kinesiske aktier. Derudover var der også bud efter europæiske aktier og ejendomssektoren.
20 år på bagen
Selvom ETF’ere for mange stadig er den nye dreng i klassen, så er det faktisk mere end 20 år siden at den første så dagens lys på det amerikanske marked. Det var SPDR S&P 500, der blev lanceret tilbage i 1993 og fonden trives stadig i bedste velgående som en af de absolut mest populære, mest handlede og største ETF’ere på markedet. I løbet af sit første leveår nåede SPDR-fonden op på 500 mio. i formue, mens formuen i dag har passeret 120 mia. dollar.
Dengang var der nok få, der havde fantasi til at forestille sig, hvordan fonden ville ændre måden investorerne investerer på. I dag bruges ETF’ere af private investorer, rådgivere og institutionelle investorer til at investere langsigtet, spekulere kortsigtet i taktiske positioner eller få adgang til eksotiske aktivklasser, som ellers ville være forbeholdt et fåtal af investorerne. I dag er der flere tusinde ETF’ere på alverdens børser, som investorerne kan vælge imellem.
Siden starten i 1993 og frem til i dag er SPDR-fondens afkast 8,36 pct. om året. Det er beskedne 0,13 pct. point mindre end benchmark. Det i sig selv er en imponerende præstation – især i lyset af at SPDRs gennemsnitlige omkostningsprocent i perioden netop er 0,13 pct.
Det er også gået godt for SPDR-fonden relativt til aktivt forvaltede fonde fra USA med fokus på amerikanske large cap aktier. Af dem er der blot 108, der kom helt skinnet igennem de sidste to årtier, mens en endnu større andel er blevet lukket ned i perioden. For dem der overlevede er det gennemsnitlige afkast i perioden 8,16 pct. om året, hvilket er 0,2 pct. point lavere end SPDRs afkast. Investeringsforeningerne lukker kun sjældent topfonde, så det er sandsynligt at det er gået SPDR endnu bedre, når man tager højde for fonde, der er lukket ned undervejs i perioden.
SPDR S&P 500 er etableret i en juridisk struktur, som giver nogle ulemper i forhold til de nye ETF’ere på markedet. Derfor vil andre fonde sandsynligvis være bedre for den langsigtede investor, men omvendt er SPDR-fonden en af de mest handlede og likvide fonde overhovedet. Dagligt omsættes den for ca. 20 mia. dollars i gennemsnit på børsen i New York. Derfor vil SPDR stadig være et af de mest oplagte valg for hyppige eller store handler.
Nye indeks til Vanguard
Den største globale aktør inden for passiv forvaltning er Vanguard. De udbyder både ETF’ere og traditionelle fonde og introducerede i maj sidste en håndfuld ETF’ere på børsen i London til europæiske investorer.
Af hensyn til investorerne tog Vanguard i andet halvår af 2012 en beslutning om at ændre benchmark på flere af deres fonde. Beslutningen – som bestemt ikke er hverdagskost – var forankret i et ønske om at reducere investorernes omkostninger ved at investere i Vanguard fonde. Vanguard havde hidtil benyttet indeks fra MSCI som benchmark, men har nu fravalgt MSCI til fordel for indeks fra FTSE and CRSP. Vanguard betaler nemlig licens til indeksudbyderne for at benytte deres indeks som benchmark og her skønnede Vanguard altså at investorerne var bedre stillet med indeks fra de to andre udbydere.
Vanguard har mere end 2.000 mia. dollar under forvaltning og er man i tvivl om, at der er mange penge på spil her, skal man blot skele til aktiekursen på MSCI. Den faldt 30 pct. ovenpå offentliggørelsen af Vanguards beslutning.
