Morningstar har siden firserne ratet investeringsforeninger. Først de amerikanske fonde og sidenhen hovedparten af alle globale fonde. Ratingen er en kvantitativ evaluering af investeringsforeningers historiske præstationer, og formålet med ratingen er at hjælpe investorerne med at træffe bedre investeringsbeslutninger i det efterhånden enorme udbud af mulige investeringsemner at vælge imellem.
Stjernerne kan ikke forudsige kortsigtede præstationer, men er et langt bedre udgangspunkt for fondsanalyse end kortsigtede afkast, som især private investorer ofte træffer deres investeringsvalg ud fra.
Danske investeringsforeninger blev ratet første gang i efteråret 2001 og resultaterne måles op mod sammenlignelige fonde fra andre europæiske lande. Morningstar kategorierne er grupperinger af fonde med samme investeringsstrategi og karakteristika. De bedste 10 pct. af fondene i hver Morningstar kategori tildeles fem Morningstar stjerner og de dårligste 10 pct. må nøjes med én enkelt stjerne. Fonde med fire stjerner er bedre end gennemsnittet, mens dem med to stjerner omvendt er under middel. En fond med tre stjerner er den bløde mellemvare – ikke rigtigt godt, men omvendt heller ikke helt skidt.
I den europæisk sammenligning har danske investeringsforeninger igennem årene altid budt på en høj kvalitet ud fra en gennemsnitsbetragtning. Det ved vi, fordi Morningstar herhjemme hver eneste måned offentliggør en rangliste over kvaliteten i fondsudbuddet fra de enkelte lande i Europa. Her har Danmark altid ligget godt til og aktuelt er danske fonde kun overgået af det hollandske fondsudbud. De øvrige nordiske lande – Sverige, Finland og Norge – ligger også godt til i den europæiske sammenligning, men ikke helt på niveau med danske investeringsforeninger.
Vi ser nærmere på, hvad der ligger bag de gode resultater i det hjemlige fondsudbud og de tre øvrige lande i Norden.
Elementer i ratingen
Grundlæggende og meget forenklet består ratingen af fire elementer. Først sammenlignes fondene på afkastet. Sammenligningen sker indenfor Morningstar kategorierne, og afkastet er beregnet på indre værdi – det vil sige fondenes løbende omkostninger er fratrukket.
Dernæst korrigeres afkastet for omkostningerne forbundet med at investorerne køber og sælger fondene. Herefter beregnes afkastet over den risikofri rente, da investorerne altid som alternativ til en risikofyldt fond kan vælge en risikofri portefølje.
Endelig korrigeres for risikoen, således at mindre risikofyldte fonde opnår en fordel relativt til fonde med højere risiko. Risikoelementet er bygget op omkring en antagelse om, at investorerne bedre kan acceptere risiko forbundet med positive afkast frem for risiko knyttet til negative afkast. Derfor straffes risiko beslægtet med negative afkast hårdere end hvis risikoen var relateret til positive afkast.
Til denne artikel foretager vi en ekstra beregning. Ud fra fondenes afkast efter løbende omkostninger og deres respektive omkostningsprocent regner vi baglæns og estimerer et såkaldt bruttoafkast. Herved kan vi se hvilken effekt omkostningsniveauet har på landenes samlede rating-gennemsnit. Bruttoafkastet kan betragtes som udtryk for forvalterens evne til at skabe resultater forudsat alt andet er lige.
Derudover beregner vi også det formuevægtede rating-snit, der tager højde for investorernes allokering af formuen mellem fonde med forskellige ratings.
I beregningerne er udeladt kategorier domineret af fonde fra et af de fire nordiske lande – fx kategorien Danmark aktier. Denne kategori består i overvejende grad af fonde med domicil i Danmark. Det har den konsekvens, at gennemsnittet for ratingen i kategorien vil være omkring 3 stjerner. Sådanne kategorier kan påvirke landegennemsnittet, og derfor er disse udeladt, så den reelle peer group bliver europæiske fonde.
Omkostninger løfter nordiske fondes rating
Det første delresultat er et estimat for ratingen, når fondenes præstationer alene bedømmes på bruttoafkastet – dvs. før løbende omkostninger (men inkl. fondenes handelsomkostninger). Her er konditionerne for porteføljeforvalterne ens og delresultatet udtrykker hvem der har været bedst til at skabe attraktive afkast, når forvalterne kan se sig fri for omkostningerne som de sædvanligvis også skal tage højde for.
Danske investeringsforeninger får her et rating-snit på 3,39 stjerner. Resultatet betyder, at forvalterne bag de danske fonde ud fra en gennemsnitsbetragtning er over middel i forhold til resten af Europa, men også i forhold til de øvrige nordiske lande. Norge er tættest på at matche Danmark med et snit på 3,36 stjerner. Sverige og Finland ligger indbyrdes relativt tæt på hinanden, men har et stykke op til Norge og Danmark. Det nordiske snit på bruttoafkastet er 3,22 stjerner. Forvalterne i danske fonde gør det relativt godt på bl.a. balancerede fonde og virksomhedsobligationer, mens det i fx Norge er globale aktier, som de er relativt skrappe til.
Næste step er en korrektion af de løbende omkostninger i fondene. Alle fire nordiske landes rating-snit forbedres, når der nu tages højde for omkostningerne. Med andre ord er omkostningerne i nordiske fonde i gennemsnit lavere end gennemsnittet for de øvrige europæiske modparter. Rating-snittet er her alene beregnet på baggrund af fondenes indre værdi. Især Norge tager et kvantespring frem og ender på et rating-snit på 3,6 stjerner og overgår akkurat Danmark som ender på 3,57 stjerner. Sverige og Finland følges igen ad og har stort set identisk rating-snit. Begge trækker det nordiske snit (3,4 stjerner) ned, men de er fortsat bedre end det europæiske gennemsnit på 3 stjerner.
I tredje step tages højde for investorernes købs- og salgsomkostninger, og alle nordiske lande går igen frem. Det er et udtryk for, at købs- og salgsomkostninger ud fra en gennemsnitsbetragtning er under niveauet i det øvrige Europa. Især Sverige nyder godt af lavere omkostningsniveau og går af de fire lande mest frem ved denne korrektion. Dog ikke mere end at Norge bevarer ’førstepladsen’ med 3,7 stjerner. Danmark er lige i hælene med rating-snit på 3,69 stjerner. Sverige rykker dog en anelse fra Finland som nu har det laveste rating-snit i Norden. Det nordiske snit er 3,56 stjerner.
For danske aktiefonde er købstillægget (emissionstillægget) i snit 1,58 pct. Det er attraktivt i europæisk sammenhæng, men mange svenske fonde er helt uden købstillæg, hvilket betyder at købstillægget i gennemsnit er beskedne 0,15 pct. i Sverige. Samme forhold gør sig gældende for salgsfradraget. Til sammenligning er emissionstillægget 3,53 pct. for aktiefonde fra Luxembourg.
Efter disse to omkostningskorrektioner tages der i fjerde og næstsidste korrektion højde for rangeringen af afkastet udover den risikofri rente. Danske fonde øger rating-snittet til 3,73 stjerner, mens Norge springer yderligere frem til et rating-snit på 3,82 stjerner. Både Finland og Sverige går marginalt tilbage. Det nordiske snit ender ud på 3,57 stjerner – en marginal fremgang i forhold til forrige trin.
Sidste korrektion er risikoen, hvorved vi ender på den endelige rating, som fondene tildeles. Som det eneste nordiske land går danske fonde frem – om end marginalt – og ender på et samlet rating-snit på 3,73 stjerner. Fremgangen er udtryk for at danske fonde relativt er lidt mindre risikofyldte end andre sammenlignelige fonde. Det Norge vandt på den risikofrie rente bliver mere end tabt på risikokorrektionen og det betyder, at danske fonde ender ud med det højeste rating-snit af de fire nordiske lande. Selvom norske fonde bliver straffet for at være relativt mere risikofyldte, så er Norge næstbedst i Norden med 3,66 stjerner efterfulgt af Sverige (3,49 stjerner) og Finland sidst med 3,36 stjerner. Alle fire lande ligger over det europæiske gennemsnit på 3. Det nordiske snit lander på 3,55 stjerner.
I tabellen er sidste kolonne et udtryk for, hvordan ratingen i de fire nordiske lande er sammensat, når der tages højde for formuen i de enkelte fonde. Norge opnår her 4,34 stjerner mod 3,66 stjerner baseret på det simple rating-snit. Den bedre rating er udtryk for, at investorerne i norske fonde investerer mere i bedre ratede fonde end i fonde med lavere ratings. Samme billede gør sig gældende i de tre øvrige lande – herunder Danmark hvor det formuevægtede rating-snit er 4,04 stjerner.
Resultaterne viser sammenfattende, at nordiske fonde målt på rene forvaltningsevner er bedre end den typiske fond i Europa. I Norden er danske og norske fonde bedst på det rene afkast. Derudover nyder især norske fonde godt af en attraktiv omkostningsstruktur, mens svenske fonde udmærker sig ved attraktive købs- og salgsomkostninger. Men alt i alt viser resultaterne, at når der desuden korrigeres for den risikofri rente og risikoen fondene har påtaget sig for at opnå resultatet, så falder danske fonde bedst ud i sammenligningen med de øvrige nordiske lande.
https://www.morningstar.co.uk/static/UploadManager/Other/RatingNordics.png
